A memory for life $ One Shot

Dette er bare et One Shot, så jeg laver ikke et resumé til den. Nyd den! <3

2Likes
2Kommentarer
518Visninger

1. Heartbreak

Taylors synsvinkel:

Jeg følte et stik i hjertet da jeg fik det af vide.

Jeg vidste hverken hvordan jeg skulle reagere eller hvad jeg skulle tænke.

Min bedsteven, nu eksbedsteven, har fucking prøvet at få min kæreste, nu ekskæreste, til at begå selvmord.

I en uge nu har jeg prøvet at finde en grund til at hun gjorde det.

Jeg har spurgt mig selv;

'Hvorfor gjorde han det?'

'Hvad fik ham til at gøre det?'

'Hvad sagde han til hende?'

'Hvorfor gider ingen snakke med mig mere?'

'Har det været noget med mig?'

Det sidste er det der giver mest mening for mig.

Men det ultimative spørgsmål er bare, hvad han far fortalt hende.

Men det er kun mig der ved om det er sandt, og så ham.

Men han kan da ikke tillade sig at sprede nogle rygter om mig.

Især ikke fordi han var min bedsteven.

Jeg er total forvirret.

Hvem gør dog sådan noget?

Ja han gør.

Men hvorfor?

Har jeg gjort noget galt?

Eller er det bare ham der er kugleskør?

 

Jeg drejer om hjørnet, hen til bageren.

Da jeg er inde ved bageren, er jeg den eneste derinde.

Jeg skynder mig at bestille det som jeg skulle have.

Da jeg er på vej ud, ser jeg en, som jeg troede, at jeg aldrig skulle se igen.

Personen træder ind af døren.

Jeg kan se at personen bliver overrasket.

Personen er sikkert lige så overrasket, over at se mig, som jeg er for at se personen.

Det overraskende blik, forsvinder efter noget tid, ved personen.

Personen skifter til et undrende blik, med et underligt smil, som nok viser at personen er glad.

Personen rækker hånden ud, og som refleks, rækker jeg også hånden til personen.

Jeg nikker én gang med hovedet, som personen gengælder.

Vi slipper hinandens hænder, og pludselig hører jeg den stemme, som jeg troede bare var fantasi.

Har du lyst til at gå ud og spise middag senere, måske ved 2-tiden?”

Det giver et sæt i mig, da jeg hører hans stemme.

Jeg bider mig hårdt i inderkinden, for ikke at tårerne skal flyde ud af mine øjne.

Jeg kan ikke sige ét ord.

Jeg er fuldstændig mundlam.

Jeg nikker en gang med hovedet, og smiler et smil som han gengælder.

Vi vender os om, men jeg kommer i tanke om at jeg ikke ved hvor vi skal mødes henne.

Jeg vender mig om, og går hen og prikker ham på skulderen.

Øhm... Hvor skal vi mødes henne?” hvisker jeg til ham.

Han vender sig om, og kigger med et smil på læben på mig.

Ja, hvad med restauranten lige nede omkring hjørnet herhenne?” siger han, igen, med et smil på læben, men han har også et spørgende, men alligevel håbfuldt blik.

Jo. Selvfølgelig,” det tog mig et stykke tid at få ordet, som jeg ikke har brygt i 100 år, føles det som, ud.

........................................................................................................................................................

Dette er bare et One Shot, men jeg vil blive MEGET glad hvis I vil like, eller føje til faveritter.

xx Cecilie *; <3 <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...