1D - Who are you? (13+)

Nesta er en 17årig pige. Hun bor I wales i en lille by kaldet Plas Gwynant. Et sted ude i ingenting. 170 km. fra Cardiff, 20 km. fra vandet, 110 km. fra grænsen og 280 km. fra London.Hun bor sammen med sine forældrer og irriterende lillebror. Det er en meget lille by, som er helt omskåret fra omverdnen, så der sker aldrig noget. Men en dag støder hun ind i en fremmed dreng og alt ændres......

1Likes
3Kommentarer
520Visninger

2. Kapitel 1

- Nestas synsvinkel

    Nesta, søde, din far og jeg tager til London nu. Du laver mad til dig og din lillebror". Jaja, whatever, tænker jeg og rejser mig træt fra sengen. "Pas på dig selv de næste par uger". "Ska' jeg nok!". Jeg går ud af mit værelse og ned ad trappen til entréen. Der står min mor og far. Min far åbner døren. "Hold nu øje med din lillebror". Jeg himler med øjnene og fnyser. "Vi har lagt penge til mad ude i køkkenet og faster Megan kommer på torsdag". Jeg nikker dovent og går ind i køkkenet. "Vi ses!", jeg kigger ud af vinduet da døren smækker. Solen skinner højt på himlen selvom klokken kun er 8, det er sommer.
Jeg vender mig om og åbner det lille køleskab, det er tomt bortset fra en mælk, en pose tomater og en halv pakke smør. Jeg tager smøren ud og åbner fryseren ved siden af. I den første skuffe ligger der kun en pakke frosne ærter og en bøtte is, men i anden skuffe ligger nogle nedfrosne boller. Jeg tager to af dem op og varmer dem kort i den gamle ovn. Fra en skuffe finder jeg en rusten kniv frem, skærer dem over og smøre smør på. Mens jeg spiser, går jeg op på min lillebrors værelse.
"DYLAN!", jeg banker hårdt på hans dør. "Du skal vågne". Jeg åbner døren, og når lige at dukke mig fra en flyvende pude. "Gå væk". Han kigger irriteret på mig og klør sig i det uglede hår. ”Mor og far er lige kørt væk i skrotbunken, så nu bestemmer jeg.” Jeg smiler falskt til ham og trækker hans dyne af. ”Jeg tager først bad i dag!” siger jeg og løber hurtigt ned ad trappen.
Inde på badeværelset tager jeg min top og mine shorts af og går ind under bruseren. Det kolde vand vækker mig, og jeg vasker grundigt mit hår med en vaniljeduftende sæbe. Så tager jeg et håndklæde om mig og går op på mit værelse.
I kommoden finder jeg noget rent undertøj og en kort lilla stropløs sommerkjole (link i kommentaren). Så finder jeg et lille håndspejl frem og ligger forsigtigt lidt mascara og en lys lipgloss, og så reder jeg mit hår hurtigt igennem.
Jeg smutter ned i stuen hvor min lillebror sidder med mælkekartonen for munden. ”Dylan! Har jeg ikke sagt du ikke må drikke direkte fra kartonen?”, han kigger uskyldigt på mig og drikker videre. ”Båtnakke, så går vi ud og køber ind”. Jeg går ud i køkkenet og henter pengene og en pose. ”Kom nu”. Jeg går ud i entréen og tager mine slidte Converse på. Jeg åbner døren og venter på at han kommer traskende ud efter mig. Så låser jeg og fører an mod det lille supermarked 100 meter længere nede af vejen.

En høj  dame står lige inde for døren og kigger skeptisk rundt i butikken, jeg har ikke set hende før. Det er en meget lille by så alle kender alle. Der plejer aldrig at være fremmede folk helt her ude i intetheden. Hendes tøjstil er moderne og håret er sat op i en nydelig knold.
Jeg ranker ryggen og går hurtigt forbi hende, hen til skabene med mælkeprodukter. Lidt efter lidt er posen fyldt op med mange ting, mælk, smør, frugt, ris, kylling, skinke, rugbrød og ikke mindst, lidt chokolade. Min lillebror plager mig med noget slik, men han ka’ tro nej. Da han løber skrigende væk, kigger jeg irriteret efter ham og opdager derfor ikke hvad der er ved at ske.
Mit snørebånd er gået op og foran mig ligger nogle tabte dåser majs. Gæt jer til hvad der sker. Jeg snubler selvfølgelig. Samtidig taber jeg posen og så lægger der mælk, ris, skinke og frugt over det hele. ”Shit”. Da jeg er en ægte klumrian, griber jeg fat i det første det bedste i nærheden, og inden jeg når at se hvem, har jeg fat i en fremmed persons skjorte og hiver ham med i faldet.

 

      - Harrys Synsvinkel

Min mor kigger skeptisk rundt i butikken. ”Det er en meget lille by det her”. Jeg kigger opgivende på hende. ”Mor, det er rart at være et sted hvor ingen løber rundt efter mig dagen lang. Et sted hvor jeg faktisk selv kan købe ind og vise mig i offentligheden”. Hun kigger sørgmodigt på mig. ”Jeg ved det skat, undskyld”. Jeg smiler til hende og går ind i mellem rækkerne af madvarer.
Udvalget er ikke så stort og tingene står slet ikke på deres pladser. Efter at have fundet pasta, ost, yoghurt, mælk, smør, frugt og brød, leder jeg efter nogle grøntsager. Jeg stiller min pose og finder agurk, gulerødder og majs. Men da jeg skal til at lægge det i kurven løber en dreng skrigende forbi mig med en slikpose i hånden, og jeg taber dåserne med majs på gulvet.
”Shit”. Jeg vender mig om og når lige at se en hånd tage fat om min skjorte før jeg rammer gulvet.

Duften af vanilje når mine næsebor og indhyller mig i en behagelig trance. Jeg blinker let med øjnene, før jeg åbner dem helt. Jeg ligger halvt oven på en bevidstløs pige. Den smukkeste pige jeg i mit liv har set. Hendes mørke bølgede hår lægger perfekt om hendes ansigt, hvis træk er markante og hendes hud er lysebrun. Hendes næse er lille og hendes læber er fyldige og let spredte.
Mine tanker bliver afbrudt af at hun rykker på sig. Jeg rejser mig op på albuerne og hvisker stille til pigen. ”Hallo?”, hun rykker igen uroligt på sig, og slår så øjnene op.
Hendes øjne er utrolige. Store og brune. Vi har øjenkontakt i få sekunder og en kuldegysning fare igennem mig, før hun kigger væk og jeg forvirret rejser mig op.

- Nestas Synsvinkel

Der ligger noget tungt på mig og jeg rykker lidt på mig. Presset bliver lettet og en hæs drengestemme lyder. ”Hallo?”, jeg rykker på mig igen og åbner øjnene.
De mest fantastiske øjne stirrer lige ind i mine.
Det yderste ringe er mørke og bliver gradvist grønnere og grønnere. Jeg kigger forbavset væk og han rejser sig.
Han har mælk over det hele, og man kan så hans og muskler gennem den våde trøje. Jeg bider mig i læben, han er sygt lækker. Det krøllede hår er fyldt med ris. Jeg begynder overraskende at grine, og da jeg først er begyndt kan jeg ikke stoppe. Han smiler usikkert til mig, men begynder også at grine, spørg mig ikke hvorfor. Pludselig tænker jeg at jeg også er helt våd af mælk og fyldt med ris, og rødmer. Det er bare pinligt, så jeg prøver at rejse mig op. Men jeg falder, hvilket bare får ham til at grine endnu mere.
Da han er faldet lidt ned, rækker han hånden ned mod mig og jeg tager imod den. Men i stedet for at lade ham trække mig op, hiver jeg ham med ned. Vi flækker begge af grin igen, men en sur stemme forskrækker os begge, og vi stopper med at grine.
”Hvad tror du, du har gang i?”, kvinden der før stod henne ved indgangen kommer gående med hurtige skridt. Han rejser sig hurtigt op trækker også mig op. Hun kigger vredt på os, men går så hen, tager hans pose og går hen og betaler. Han smiler undskyldendetril mig, og følger så efter hende.
”Vent, hvem er du?”, et grin undslipper hans læber og han vender sig mod mig. ”Jeg hedder Harry. Dig?”, jeg smiler drillende. ”Vi ses nok igen”. Jeg vender mig om og begynder at samle frugter op fra det våde gulv. Nu kan han ikke vente med at se mig igen
.


 

                    ---------------------------------------------------

Nå det var så mit første kapitel, håber i kunne lide det. Undskyld det er så kort, de næste kapitler bliver længere.
Kunne ikke lige finde et navn til kapitlet.....

I kan se hvordan hun ser ud: http://www.thewallpapersonline.com/wallpaper/mila-kunis/18477.html
bare rul lidt ned på siden....

og hvad hun har på: http://www.google.dk/imgres?q=sommerkjoler&start=90&um=1&hl=da&sa=X&rlz=1R2SKPT_daDK416&biw=1366&bih=612&tbs=isc:pink,ic:gray&tbm=isch&tbnid=Js0DhbQ0x1hXJM:&imgrefurl=http://www.trendogtendenser.com/2012/05/student-2012-eller-bare-vild-med-hvide-sommerkjoler.html&docid=-UqTinROemdl6M&imgurl=http://www.trendogtendenser.com/wp-content/uploads/2012/=96&ty=21

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...