Mit liv som menneske

"Det var egentligt interessant at bruge sådan en til at rengøre tænder med, tænkte jeg, mens jeg betragtede tandbørsten. For sjovs skyld besluttede jeg at forsøge mig med det. Tandpastaen var udstyret med noget så primitivt som skruelåg, og voldte en del besvær at få åbnet. Den havde en lidt anden form da det første lykkedes. Jeg vidste fra mine studier hjemmefra at ”Pasta” er en form for føde, så tandpasta måtte altså også være beregnet til at blive spist. " - Citat fra teksten. Historien omhandler en Alien, der bliver sendt til jorden for at iagtage menneskeligheden. Til forveksling ligner hun et menneske, da hun bliver indsat i en klasse med besked om at hun er student fra et naboland, hvilket skal forklare hendes accent og manglende forståelse for enkelte ord.

19Likes
34Kommentarer
1691Visninger
AA

7. Tredje dag som menneske

 

Mine tredje dag som menneske

Da jeg vågnede var det en alt andet end behagelig oplevelse. Min ringe-finde-vej vibrede og larmede, den var et rent helvede! Og da den så endelig holdt kæft og jeg stod irriteret op og begyndte at tage humant tøj på gav den sig til at larme igen! Forbandede tingest. Så iført halvdelen af min humane forklædning måtte jeg jo så rode rundt i instruktionsbogen indtil jeg fandt et afsnit om hvordan man slog alarmen fra på mobilen, for allerede der var jeg træt af den og gruede for de følgende dage hvor den også ville vække mig. Men det var en måde at sikre at jeg kom op til tiden og kunne nå op på min skole og lære menneskerne at kende. Det gjorde den bare ikke federe at vågne op til..

Op kom jeg, og jeg fik både spist morgenmad og taget mad med så jeg slap for at skulle finde gennem den jungle af mad kantinen bød på. Jeg var endda ret overbevist om at de ikke selv anede hvad alt, de puttede i maden var! Og jeg turde altså ikke tage en risiko hvad de animalske produkter angik for min reaktion kunne være rigtig voldsom og en tur på et menneskehospital ville straks afsløre mig.
Jeg kom også afsted i god tid og følte mig egentligt ret stolt ved at møde op på skolen til den korrekte tid, faktisk lidt før så jeg havde tid til at rådføre mig med mit skema så jeg kunne finde ud af hvad jeg skulle have og hvor jeg skulle have det henne. Et stykke tid brugte jeg på at overveje hvad ”2. sprogfag” kunne være. ”2.” betød at noget var nummer to, sprog var det de talte, og fag var jo så de ting, der stod skrevet på skemaet. Ikke at jeg blev den mindste smule klogere af det, så jeg besluttede mig for at se det an og finde ud af det.

2. sprogfag betød at vi skulle lære et sprog, som ikke var det sprog, som blev talt i landet. Det var helt enormt svært når jeg i forvejen kæmpede med betydningen af det sprog i landet, så at skulle forholde mig til et helt nyt. Men tilsyneladende tog læreren hensyn til det, for jeg blev ikke spurgt om svære ting ligesom resten af klassen, hvilket jeg måtte sige at jeg satte rigtig, rigtig stor pris på. Igen havde jeg sat mig sådan lidt afsides, men det var måske i virkeligheden ikke den bedste taktik at sidde og se menneskerne an, for det gjorde dem åbenbart også lettere reserverede overfor mig. Jeg besluttede mig for at prøve at sætte mig mindre afsides timen efter, og se om det gjorde en forskel. Jeg havde da i hvert fald lov at håbe selvom det umiddelbart ikke virkede som om det var en god idé. Tænk nu hvis de så bare valgte at sidde og ignorere mig?
Den time gik med at spekulere over, hvad den bedste taktik muligvis måtte være i forhold til at komme ind på livet af menneskene, og tanken om hvorfor de kaldte ting, der ikke var grønne, for grøntsager meldte sig også hvilket måtte fortælle alt om hvor kedelig timen egentligt var.

I næste time forsøgte jeg mig med at sætte mig på en række mellem andre, smile venligt og tale med dem. Og det gav resultater! En af pigerne virkede faktisk oprigtigt interesseret i at lære mig at kende, selvom hun aldrig ville komme til det. Der var en grund til at jeg havde et pseudonym, og at jeg havde øvet mig rigtig meget i ikke bare at spille et menneske, men i at være et menneske. Jeg skulle jo helst ikke stikke ud fra mængden. Jeg aftalte med pigen, Catarina, at vi skulle sidde sammen og spise frokost.
Så jeg var ret stolt, da vi fulgtes fra timen og ned til kantinen for at spise frokost sammen. Det var endda pænt formuleret, jeg var ved at sprænge indeni af bare glæde over jeg havde formået at tale med mennesker, som gerne ville lære mig at kende. De var måske ikke så reserverede som først antaget, måske var de bare ikke interesserede i at være dem der opsøgte, men ville hellere opsøges.
Jeg overvejede lidt om ikke det kunne give nogle rigtig trælse problemer for dem, den med at de ikke umiddelbart opsøgte andre men holdt sig til dem de kendte. På min planet ville det i hvert fald give anledning til at folk dannede små grupper og ikke havde lyst til at have noget med andre at gøre, og det virkede lidt som om det var det samme menneskene gjorde. Mit indtryk var i hvert fald at folk var meget gruppeopdelte og jeg satte pris på at vi ikke gjorde sådan på min planet normalt. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...