Mit liv som menneske

"Det var egentligt interessant at bruge sådan en til at rengøre tænder med, tænkte jeg, mens jeg betragtede tandbørsten. For sjovs skyld besluttede jeg at forsøge mig med det. Tandpastaen var udstyret med noget så primitivt som skruelåg, og voldte en del besvær at få åbnet. Den havde en lidt anden form da det første lykkedes. Jeg vidste fra mine studier hjemmefra at ”Pasta” er en form for føde, så tandpasta måtte altså også være beregnet til at blive spist. " - Citat fra teksten. Historien omhandler en Alien, der bliver sendt til jorden for at iagtage menneskeligheden. Til forveksling ligner hun et menneske, da hun bliver indsat i en klasse med besked om at hun er student fra et naboland, hvilket skal forklare hendes accent og manglende forståelse for enkelte ord.

19Likes
34Kommentarer
1699Visninger
AA

13. Syvende dag som menneske (fortsat)

 

Mund-til-mund var på min planet noget helt ekstremt intimt, noget man kun gjorde privat sammen med den, man virkelig elskede. Det var ikke det første skridt i et forhold, og det var utænkeligt at gøre det med en, men knap kendte, en man ikke havde dybdegående følelser for.
Jeg måtte virkelig holde alt under dyb kontrol for ikke at slå Dennis og skynde mig væk, jeg vidste at vores liv meget vel kunne afhænge af det skide mund-til-mund. Det kys.

Men da hans læber rørte mine, var det som om det var alt jeg havde ventet på. Som om det ikke var forkert at dele noget så intimt med et menneske, jeg kun kendte navnet på. En, der ikke engang var af samme race som mig selv. En hvem jeg aldrig ville kunne have noget dybdegående forhold til.
Jeg kunne ikke stoppe det. Ville ikke. Så i stedet for at trække mig væk fra ham, kyssede jeg blidt igen. Det føltes så rigtig, så ægte og som om det var det eneste rigtige at gøre. Dennis valgte også at fortsætte, indtil fyrene igen begyndte at larme.
”Det er sidste gang du ikke giver besked, stump. Smut så hjem i seng med jer to. Det er laangt over jeres sengetid..” Hvorfor var det lige, de skulle blive ved med at lyde så skide nedladende? De havde lige afbrudt mit første kys som menneske, og det syntes jeg ærlig talt ikke de kunne være bekendt som en side af sagen, og at de så blev ved at tale til mig som om jeg ikke var særlig gammel? Det var simpelthen unfair. Jeg kunne mærke på mig selv at jeg skulle til at te mig åndsvagt, da jeg tog mig i det.
”Så sov godt.” Sagde jeg, og sendte dem begge to mit sødeste smil, inden jeg tog Dennis’ hånd, og gik af sted. Da de var langt nok væk til ikke at kunne høre os længere, bad jeg ham følge mig hjem, for noget havde pludseligt slået mig.

Jeg var lettet da jeg lukkede døren efter mig. Lettet over at være hjemme, i sikkerhed, men samtidig helt enormt ked af det indeni. For tanken om at Dennis kun havde kysset igen for at det havde skullet se ægte ud, ramte mig pludseligt. At det ikke havde betydet noget som helst andet end overlevelse for ham. Jeg forstod ikke at den tanke gik mig så meget på, for det var vel hvad det havde været ikke?

Kort overvejede jeg at åbne døren, råbe på Dennis og spørge ham, om hvad han havde lagt i det, men jeg turde ikke. Og jeg havde virkelig overhovedet slet ikke lyst til at skulle møde ham næste gang i skole. Vi havde slet ikke talt på vejen hjem, det var ikke blevet til flere kys inden jeg lukkede mig ind i lejligheden.

Mit hoved ville bare slet ikke holde kæft om det, og til sidst endte jeg med at sidde og stirre ud i luften længe, inden jeg tog mig sammen og rejste mig op. Modvilligt. Det var simpelthen ikke fair, at det eneste kys der havde føltes rigtig og godt bare havde været.. ingenting? Men det stod ikke i min magt at ændre, og hellere have kysset med Dennis end at have været overladt til de idioter. Jeg havde jo været nødt til at klare mig væk derfra, for hvis de først fik mig klædt af, ville de opdage at jeg ikke var som dem.

Det var tung i sindet at jeg klædte mig af og gik i seng. Jeg valgte ikke at sætte en alarm for jeg kunne godt mærke på mig selv, at jeg trængte til at sove igennem ovenpå den her oplevelse. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...