Mit liv som menneske

"Det var egentligt interessant at bruge sådan en til at rengøre tænder med, tænkte jeg, mens jeg betragtede tandbørsten. For sjovs skyld besluttede jeg at forsøge mig med det. Tandpastaen var udstyret med noget så primitivt som skruelåg, og voldte en del besvær at få åbnet. Den havde en lidt anden form da det første lykkedes. Jeg vidste fra mine studier hjemmefra at ”Pasta” er en form for føde, så tandpasta måtte altså også være beregnet til at blive spist. " - Citat fra teksten. Historien omhandler en Alien, der bliver sendt til jorden for at iagtage menneskeligheden. Til forveksling ligner hun et menneske, da hun bliver indsat i en klasse med besked om at hun er student fra et naboland, hvilket skal forklare hendes accent og manglende forståelse for enkelte ord.

19Likes
34Kommentarer
1687Visninger
AA

12. Syvende dag som menneske (fortsat)

Dennis så på mig som om jeg var fuldkommen forskruet oveni hovedet, ikke at ryge. Det undrede mig lidt for ifølge de statistikker jeg havde haft kigget på hjemmefra, så var der flere ikke-rygere end rygere.

”Du sagde du var faret vild?” Sagde han i et overvejende tonefald. Jeg nikkede kort, bekræftende. ”Skal du bruge hjælp til at finde tilbage igen?” Fortsatte han. Jeg overvejede lidt hvor meget hans hjælp egentligt ville være værd, men nikkede så. Der var ligesom ikke så fandens mange andre muligheder for at komme tilbage til min bolig, vel?
Han gik hen til mig, tog min hånd og smilede kort til mig. ”Ser du smukke,” jo, jeg var helt sikker på at han havde drukket i hvert fald, ”det her er sådan et rigtig grimt kvarter hvor alle de slemme typer kommer.. Det er ikke noget du vil blandes ind i, vel? Du er heldig, at det er mig du mødte og ikke en anden..” Jeg kunne ikke afgøre om det var en trussel, om han var lettet på mine vegne eller om han forsøgte at fortælle mig at han normalt var en slem type men for min skyld nu var en god dreng, bare her til aften.
Og så havde en stor del af mig lyst til at protestere over at blive kaldt smukke. For når han sagde det lød det ikke som noget pænt, men derimod sarkastisk og det brød jeg mig ikke om. Dog var jeg for kløgtig til at begynde på at diskutere det, så i stedet holdt jeg pænt min kæft og fulgte med ham.

Der gik et godt stykke tid før jeg blev opmærksom på, at han stadig holdt min hånd. Vi sagde ikke noget mens vi gik, og jeg syntes helt ærligt det ville virke helt enormt uhøfligt af mig hvis jeg bad ham slippe den. Forsigtigt begyndte jeg at lirke min hånd fri, men han tog fat i den igen og rystede næsten umærkeligt på hovedet. Det var så der jeg først registrerede at vi ikke var alene længere, og jeg bandede langt væk fordi jeg havde tilladt mig selv at slappe så meget af og stole på Dennis. Fyrene der stod foran os var helt sikkert nogle af de der slemme fyre. Dem man skulle undgå for alt i verden, og hvis territorier jeg var trængt langt ind på. Alt for langt.
Et hurtigt blik op på Dennis fortalte mig at jeg skulle holde min kæft og ikke gøre noget som helst, og efter det greb han havde om min hånd at dømme, så skulle jeg i hvert fald heller ikke løbe væk.

”Deeenniis..” Sagde den ene af dem. Den største. Hans tonefald var umuligt for mig at tyde, måske lidt nedladende?
Dennis så på ham med ligegyldighed i blikket. Hele hans holdning udstrålede faktisk den der ligegyldighed, som han normalt forbeholdt mig. Den ligegyldighed han havde brugt hele dagen til min store frustration.
”Hvem er hun?” Forlangte den anden at få af vide. Han var betydeligt mere klar i mælet at høre på og han talte koldt og krævende.
”Min.” Svarede Dennis. Det lød barnligt, som en 5-årig der ikke vil have at nogen tager legetøjet. ”Min pige, min kæreste, kald hende hvad i vil..” Jeg forsøgte ikke at se alt for chokeret ud, det skulle vel gerne se ud som om at det var tilfældet siden han sagde det, og ikke bare noget han forsøgte at påstå for at vi kunne få lov at komme væk fra dem. Den mindste af dem talte igen: ”Og siden hvornår har du fået en kæææreeeste Dennis? Hvorfor fortæller du det først til os nu?” Stemmen lød mere truende end interesseret i hans egentlige status.
”Fordi det er så nyt. Jeg vidste ikke om hun overhovedet var noget..” Svarede Dennis, og jeg kunne ikke lade være med at blive en lille smule glad indeni trods den lorte situation jeg ufrivilligt havde rodet mig ud i. Jeg måtte tilstå at jeg var rigtig glad for at være stødt på Dennis før jeg stødte på dem.

Desværre lod det ikke til at fyrene troede på Dennis’ historie om at vi var sammen, og at grunden til at det ikke var gjort offentligt var at det var så nyt. De rykkede i hvert fald tættere på, og han trak mig ind bag ved sig, beskyttende. Jeg kunne mærke på ham at han var ophidset, men på en anden måde end jeg var. Han var klar til at forsvare os, jeg var klar til at løbe så langt væk derfra som jeg kunne holde til.
De talte sammen igen. Jeg hørte ikke efter ordene, havde travlt med at analysere tonefaldene, for det ville jeg få en del mere ud af. Lige indtil den største kom med et krav. ”Kys hende.” Sagde han. Dennis måtte bede ham gentage, for åbenbart, så havde han altså ikke helt fået fat på hvad det var den store fyr havde bedt om. ”Kys hende. Bevis det. Eller giv hende til os..” Gentog den store fyr, der var noget sjofelt over den sidste del, og jeg havde en følelse af at noget faldt sammen inden i mig. Dennis vendte sig om mod mig, og jeg kunne se i hans øjne, at han ikke havde tænkt sig at udlevere mig til dem, og det satte jeg pris på.

Mit blik flakkede kort, for jeg vidste hvad der ville ske, hvis jeg bakkede ud nu. Det var temmelig heldigt at vores evolution ikke havde udviklet sig super forskelligt, for så ville han havde lagt mærke til det, da han tog fat om mig og trak mig helt tæt ind til sig. Jeg kunne dufte hans søde, røgede ånde med den skarpe bi lugt af alkohol, da han kørte en hånd op i mit hår. Jeg kunne høre hans åndedræt, og for et par sekunder var det som om det kun var os to. Det eneste min opmærksomhed drejede sig om, var hvornår hans læber ville røre mine. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...