Mit liv som menneske

"Det var egentligt interessant at bruge sådan en til at rengøre tænder med, tænkte jeg, mens jeg betragtede tandbørsten. For sjovs skyld besluttede jeg at forsøge mig med det. Tandpastaen var udstyret med noget så primitivt som skruelåg, og voldte en del besvær at få åbnet. Den havde en lidt anden form da det første lykkedes. Jeg vidste fra mine studier hjemmefra at ”Pasta” er en form for føde, så tandpasta måtte altså også være beregnet til at blive spist. " - Citat fra teksten. Historien omhandler en Alien, der bliver sendt til jorden for at iagtage menneskeligheden. Til forveksling ligner hun et menneske, da hun bliver indsat i en klasse med besked om at hun er student fra et naboland, hvilket skal forklare hendes accent og manglende forståelse for enkelte ord.

19Likes
34Kommentarer
1694Visninger
AA

10. Syvende dag som menneske (fortsat)

 

Og måske forstod jeg alligevel de piger, for det var som om der gemte sig noget under den kolde overflade, som lod til at være ligeglade med alt andet end den selv. Som om han skjulte noget for alle andre.. det var ganske frustrerende at ære ude af stand til at lokke andet end dumme kommentarer ud af ham, for jeg var blevet nysgerrig. Jeg ville gerne vide, hvem der var inde bagved, hvem han så ihærdigt forsøgte at skjule. Hans facader fungerede helt sikkert overfor de fleste piger, men ikke mig. Overhovedet slet ikke mig, for jeg havde så indgående studeret menneskenes kropssprog og holdninger. Jo, naturligvis var der forskellige måder fra menneske til menneske, men der var også et overordnet, generelt sprog der lod dem kommunikere ordløst selvom de ikke selv så det. Det var det sprog, jeg i allerhøjeste grad benyttede mig af for at finde ud af mest muligt om dem.
Men timen igennem fortsatte Dennis med at være lige kold og ligegyldig overfor mig. Ganske frustrerende, når jeg kunne se at han engang i mellem virkelig overvejede at åbne munden og tale til mig. Jeg sukkede kort da timen var ovre og pakkede mine ting sammen. Det kunne godt være, at vi havde fået lavet en masse fornuftigt, men det havde ikke været underholdene, og jeg anede stadig ikke en skid om min dansk-makker.

Efterhånden forstod jeg i højere grad hvorfor de definerede Dennis som mystisk, hvilket også var det mine tanker gik om, da jeg efter dagens sidste time vandrede hjem.
Mens jeg gik tænkte jeg på at Catarina havde inviteret mig på noget hun kaldte ”shopping”. Efter at have tjekket det nærmere ud, var Shopping noget som gik ud på at indkøbe tøj og sko og drikke kaffe. Kaffe, det kunne jeg vidst tåle hvis det var uden mælk, og Catarina havde forsikret mig om, at det ikke var noget problem, da jeg forklarede hende at jeg var veganer. Ud over at jeg ikke kunne smide tøjet foran hende, eller skoene, uden at hun ville opdage at min krop adskilte sig fra hendes, syntes jeg det lød som en hyggelig ting, som åbenbart var noget menneskepiger gjorde jævnligt. Jeg gik ud fra, at jeg altid kunne undskylde med at jeg havde tøj nok eller noget i den stil. Så kunne vi bare kigge på ting til hende.

Denne aften satte jeg mig med noget, de i skolen kaldte ”lektier”. Det betød at jeg fik ting med hjem, som jeg skulle lave hjemmefra til dagen efter for at deltage i undervisningen. For mig lød det som en underlig ordning, kunne man så ikke lige så godt enten lave det i skolen eller overhovedet ikke møde op og kun have lektier for? Men nej, menneskene havde besluttet sig for, at dette var den helt rigtige måde at gøre det på, så i gang måtte jeg. Jeg havde jo fået bøgerne udleveret til de forskellige fag og noget menneskene kalder en ”computer” hvilket var en håbløst gammeldags og langsom anordning som jeg kunne bruge til at lave lektier på. Jeg tændte computeren og loggede på og gav mig til at lave lektier.
Der var meget stille i min lejlighed, og jeg besluttede mig for at benytte en hjemmeside kaldet ”youtube” som Catarina havde vist mig. Med den kunne jeg finde musik eller lydklip og lytte til det. Jeg anede ikke hvad der var godt at lytte til, så jeg trykkede på et tilfældigt bokstav, tog det første det bedste resultat og lyttede til det. Rytmerne var noget anderledens i forhold til det, jeg var vandt til ligesom sproget lød anderledens når det var som musik. Naturligvis havde jeg lyttet til menneske-musik derhjemme, men dette nummer var ukendt for mig og jeg nød at lytte til det.

Det tog mig ikke lang tid at lave mine lektier, og jeg følte mig ganske godt tilfreds. Min dansklære havde hjulpet mig med at finde ud af skolens website så jeg kunne tjekke lektier og skema hjemmefra, og jeg fandt det ganske nyttigt.
Derfor besluttede jeg mig for at tage på en gåtur i byen. Min ringe-finde-vej kaldet mobil-telefon kunne vise mig hjem igen, hvis jeg skulle fare vild.  Først redte jeg mit hår og derefter tog jeg et par rene bukser på. Jeg kunne se på mængden af tøj at jeg skulle til og have vasket noget, så jeg håbede på at det var instruktioner i min bog når jeg kom tilbage fra gåturen. Jeg ville jo nødigt ødelægge et eller andet..
Måske skulle jeg endda prøve at spise ude? Det kunne være interessant og menneskene kunne jo godt sætte sig ind i den der veganer-ting, for det var åbenbart flere eksemplarer af racen der ikke ville spise kød. Jeg overvejede tanken meget mens jeg samlede mit mørkefarvede hår i en frisure, menneskene kaldte ”en fletning”.

Smilende låste jeg døren indtil min lille hyggelige lejlighed og gik ned af trapperne og ud på gaden. Det var en køn aften og der duftede behageligt og rent, der hvor jeg boede i modsætningen til det område jeg var gået igennem på min første dag på jorden. Luften var ikke fuld af partikelgrums, og den havde en svag duft af noget, jeg fandt behageligt.
Eftersom jeg ikke boede langt fra selve byen tog det mig ikke lang tid at finde derned. Undervejs var der et par drenge som gloede interesseret på mig og jeg kunne ikke lade være med at smile for mig selv, for smigret, det blev jeg over at jordboerne fandt mig værd at kigge på. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...