Mit liv som menneske

"Det var egentligt interessant at bruge sådan en til at rengøre tænder med, tænkte jeg, mens jeg betragtede tandbørsten. For sjovs skyld besluttede jeg at forsøge mig med det. Tandpastaen var udstyret med noget så primitivt som skruelåg, og voldte en del besvær at få åbnet. Den havde en lidt anden form da det første lykkedes. Jeg vidste fra mine studier hjemmefra at ”Pasta” er en form for føde, så tandpasta måtte altså også være beregnet til at blive spist. " - Citat fra teksten.

Historien omhandler en Alien, der bliver sendt til jorden for at iagtage menneskeligheden. Til forveksling ligner hun et menneske, da hun bliver indsat i en klasse med besked om at hun er student fra et naboland, hvilket skal forklare hendes accent og manglende forståelse for enkelte ord.

19Likes
34Kommentarer
1766Visninger
AA

3. Anden dag som menneske

 

Da jeg vågnede op næste morgen, vidste jeg hvad jeg skulle. Min finde-vej var også en oldnordisk kommunikations anordning, som var relativt simpel at bruge. Jeg havde fået korte instruktioner hos modtagerholdet om hvordan den fungerede og nu havde de sendt mig en besked med tekst i, som indeholdt de ting, jeg skulle nå i løbet af dagen. Jeg ville fungere som en midlertidig udvekslingsstudent fra en anden skole fra et af nabolandende, i en klasse, med unge individer af både han- og hunkøn. Det skulle gerne dække over min sjove måde at udtale nogle af ordene på og mit lidt anderledens udseende.

Da jeg kom ud på badeværelset fandt jeg to ting, jeg ikke havde registreret dagen før og som min hjerne genkendte fra de oplysninger jeg havde derhjemme. Åbenbart havde menneskeligheden ikke udviklet den samme funktion som vi havde, til at holde mund og tænder sunde. Tandpasta måtte være en form for hjælpemiddel til tandbørsten, som jeg vidste var beregnet til at klø tænderne med for at løsne bakterier, smuds og madrester. Det var egentligt interessant at bruge sådan en til at rengøre tænder med, tænkte jeg, mens jeg betragtede tandbørsten. For sjovs skyld besluttede jeg at forsøge mig med det. Tandpastaen var udstyret med noget så primitivt som skruelåg, og voldte en del besvær at få åbnet. Den havde en lidt anden form da det første lykkedes. Jeg vidste fra mine studier hjemmefra at ”Pasta” er en form for føde, så tandpasta måtte altså også være beregnet til at blive spist. Efter overvejelser om doseringen af tandpasta besluttede jeg mig for at tømme tuben, for at være sikker på at have nok. Jeg åbnede munden lagde nakken tilbage og tømte tubens indhold ind i min mund. Føj hvor det smagte! Sved i munden og det hele! Men jeg holdt ud og fik tygget min tandpasta grundigt inden jeg gav efter for spytterefleksen og spyttede det ud i vasken. Derefter tog jeg tandbørsten og forsøgte at klø mine tænder hvilket ikke rigtig gav nogen effekt andet end irritation i mundhulen. Jeg besluttede mig for at det med at ”børste tænder” ikke rigtigt var noget for mig, skyllede munden og iførte mig humant tøj, som var placeret i huset til mig. I instruksionsbogen var der også instruktioner til hvordan humane kvinder klædte sig og i hvordan jeg selv skulle lave disse såkaldte ”bryster”. På min finde-vej var der også en tidsviser, som fortalte mig at jeg skulle til og afsted hvis jeg skulle nå ind til det sted, hvor jeg skulle foregive at være studerende.

 

Og til stor overraskelse kom jeg for sent og fik ikke nået at tage mad med. Dog havde modtagelsesholdet også sørget for at jeg var udstyret med en læderbeholder til at have menneskepenge i, så jeg besluttede mig for at købe mad. Det vidste jeg nemlig at man kunne, og så var det bare at sørge for at det ikke indeholdt animalske produkter, for der var også mennesker som foretrak at leve uden indtag af animalske ting og sager.
Så da jeg dukkede op på skolen (et sted, man samler unge og lære dem ting) jeg skulle befinde mig på den næste tid for at iagttage unge mennesker, stod jeg temmelig rådvild og gloede rundt, for min finde-vej havde allerede sagt ”ankomst” selvom jeg ikke følte mig den mindste smule ankommet. Jeg tror at jeg stod der i omkring 10 minutters jordtid, inden der kom et voksent menneske og spurgte hvad jeg stod der og gloede for.
”Jeg… Jeg er ny..” Svarede jeg usikkert, og så op på mennesket der godt nok ikke var meget højere end mig men en del bredere og sikkert også meget stærkere. Min race var ikke fysisk stærke og gik ikke op i at træne vores organismer til fysisk styrke, selvom en krop i form var at foretrække frem for en der led under usunde levevaner og standarter. Med andre ord følte jeg mig rigtig lille og svag, mens jeg betragtede mennesket, der trods sin fremtoning som hankøn ikke var det. Jeg betragtede hende nervøst, for jeg var ærlig talt bange for at hun kunne finde på at stikke mig en på siden af hovedet. Det var dog ikke tilfældet, kropssproget blødte op og den hårde mine blev erstattet af en tandblotten og et mere venligt blik, som øjeblikkeligt fik mig til at slappe lidt mere af.
”Jaja, jeg har hørt der skulle komme en ny nuher..” Jo stemmen tilhørte afgjort et hunkøn. Den var, med et menneskeord, feminin. Hun fortsatte med at plapre løs om ting jeg ikke helt forstod, og hun måtte have kunnet fornemme forvirringen i mit ansigt, for hun sagde (lidt langsommere): ”Nu følger jeg dig op på kontoret, så kan du få et kort og et skema..” Ordene blev efterfulgt af endnu en venlig tandblotten. Et smil. Jeg skulle vænne mig til at det hed et smil.
”Du har vel en mobiltelefon?” Jeg så undrende på hende, og hun smilede, overbevist om at jeg sikkert ikke forstod deres ord. ”Du ved, den du sms’er med, ringer med og ser tiden på? I teenagere er totalt afhængige af den.” Hun klukkede lidt for sig selv, mens det gik op for mig, at det var min finde-vej hun talte om. Godt så, det hed altså en mobil og kunne også ”ringe”. Ikke at jeg anede hvad det betød, selvom jeg sikkert havde gjort det hjemme før bare under et andet navn. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...