Mit liv som menneske

"Det var egentligt interessant at bruge sådan en til at rengøre tænder med, tænkte jeg, mens jeg betragtede tandbørsten. For sjovs skyld besluttede jeg at forsøge mig med det. Tandpastaen var udstyret med noget så primitivt som skruelåg, og voldte en del besvær at få åbnet. Den havde en lidt anden form da det første lykkedes. Jeg vidste fra mine studier hjemmefra at ”Pasta” er en form for føde, så tandpasta måtte altså også være beregnet til at blive spist. " - Citat fra teksten.

Historien omhandler en Alien, der bliver sendt til jorden for at iagtage menneskeligheden. Til forveksling ligner hun et menneske, da hun bliver indsat i en klasse med besked om at hun er student fra et naboland, hvilket skal forklare hendes accent og manglende forståelse for enkelte ord.

19Likes
34Kommentarer
1714Visninger
AA

1. Første dag som menneske

 

Indtrykkene væltede ind over mig, overfaldt mig og lammede min kortvarigt. Lugte, lyde, syns og sanseindtryk som jeg ikke var vænnet til, og som mine fintfølende sanser reagerede til ekstremerne på. Jeg kunne mærke hvordan min organisme i forsvar forsøgte at lukke ned, men jeg nægtede den at gøre det. Langsomt kom jeg mere til mig selv, og kunne, lettere svimmel iagttage den verden, som skulle være mit hjem den forløbende tid. Den var ikke som jeg havde forventet, trods lang tids iagttagelser, men jeg passede ind ligesom fod-i-hose, som et mennesket ville have udtrykt det.

Selv uden at have sat mig synderligt ind i teknologi, kan jeg sige at menneskenes er langt under det niveau jeg er vandt til. Der er utroligt langt fra deres og så til vores teknologi, hvilket nok er grunden til at de aldrig har opdaget at vi vandre omkring på deres planet, og iagttager dem. Eller har opdaget at der rent faktisk er liv i verdensrummet. Det er meget morsomt når de forsøger sig med at finde liv. Respekt for at de gider blive ved med at lede og jubler sig sønder og sammen over lidt vandrester på Mars, lige netop fordi disse vandrester efter sigende skulle bevise at der er mulighed for at der måske engang kunne have eksisteret liv på den røde planet.

Vores teknologi muliggjorde lige netop disse iagttagelses rejser, hvor jeg og mange andre af min art har kunnet iagttage og studere menneskene uden deres vidende. Selv samme teknologi har muliggjort en beam-teknologi, menneske kun kender til i deres film og endnu ikke selv har formået at udvikle. Så i stedet for at bruge årtier på at rejse tager det ikke andet end et par minutter.
Mit modtagelseshold var glade for at se mig, og jeg var i den grad spændt på at se de væsner, jeg gennem så længe var blevet trænet til at leve i blandt. Deres sprog, deres væremåde overfor hinanden, deres talemåder og alt der ellers kunne risikere at afsløre mig som en fremmed, kender jeg til og det hele er lagret i min hukommelse. Jeg kender sandsynligvis mere til menneskerne end de nogensinde selv kommer til, og burde være helgarderet mod alle tænkelige situationer.

Jordens atmosfære minder til forveksling om den på min planet, så jeg har ingen problemer med at indånde deres luft, ligesom deres vand heller ikke vil give mig fysiologiske problemer.  Men af ukendte årsager tåler min organisme ikke deres animalske føde.. og derfor er mit dække for ikke at spise dette at jeg er ”veganer”. Veganer er betegnelse for et menneske, der har fravalgt at indtage nogle former for animalske produkter, og det vil derfor være et glimrende dække for min animal-produkt-allergi.

Mit modtagelseshold var søde.. og sikkert det sidste normale jeg ville se, det næste stykke tid. Overordnet ligner min knogle og muskelstruktur menneskenes, ligesom jeg er behåret de samme steder som de er. Eftersom jeg på jorden skal være en kvinde, har jeg gjort som kvinderne og barberet alt af på nær det i mit hoved. Det de definerer som ”hår”, ”øjenbryn” og ”øjenvipper”. Og helst skal man som menneske-kvinde have lange ”øjenvipper” og meget ”hår”. Min skinfarve kan også godt gå som menneskelig, men det kan mine øjne og min hårfarve ikke. Det er farver, som ikke eksistere på jorden, og derfor vil menneskene nok reagere med mistro og mistillid hvis de så mig når jeg ser normal ud. Mit hår fik samme farve som mørke og mine øjenvipper og øjenbryn blev farvet i samme mørke farve. Personligt følte jeg mig meget misfarvet, som om nogen havde dyppet mig i en spand maling. Det så forkert ud og jeg kunne mærke min forfængelige side røre på sig. Mørke-hår var på ingen måde min stil, da jeg selv godt kunne lide den blågyldne farve, som det normalt havde. Mit skin, der normalt var helt lys havde også fået et lag farve, for blandt mennesker var det kun en slags, der var så lyse som min race normalt var. Den slags mennesker gik under navnet ”albinoer” og var kendetegnet ved helt lyst skin og hår og røde øjne.
Mine øjne valgte de ikke at gøre noget ved, for når mit hår nu var mørke-farvet og mit skin også havde en mere normal farve i menneskenes øjne, kunne mine øjne nok godt bare have lov at være specielle.

Da den første svimmelhed havde fortaget sig, besluttede jeg mig for at finde min kontaktperson, et menneske, som blev godt betalt for at sørge for bolig og hvad der ellers er nødvendigt for at vi kan se normale ud udadtil som muligt. Jeg havde en seddel med oplysninger om hvordan det kom til at foregå, og punktligt fulgte jeg instruktionerne, mens jeg gik af sted mod mødestedet.
Menneskene lagde tilsyneladende ikke engang mærke til mig, mens jeg gik mellem dem. Åbenbart havde mit modtagelseshold gjort det så godt, at jeg i deres øjne lignede en af dem. Selv var jeg meget opmærksom på hvordan deres hunkønsvæsner gik, i det, det var en af dem jeg skulle forestille at være og dermed også skulle kopirer. En ting var hvad jeg havde set derhjemme på film, når jeg havde iagttaget dem gennem tidligere opdagelser og sådan, noget andet var hvordan de rent faktisk bevægede sig, når det så kom til stykket. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...