Mine følelser

Dette er noget jeg skrev her i slutningen af skoleåret 11/12. Jeg havde det meget dårligt med mig selv, og valgte at beskrive mine følelser. Det er overhovedet ikke rettet igennem men blot fra hjertet. Håber I tager godt imod det.

0Likes
0Kommentarer
333Visninger

1. Mine følelser

 

Nogen gange, når man blot føler sig fortabt, ikke føler at man høre til i det samfund man nu engang lever i, er det svært at forstå livet. Det er svært at forstå hvordan 'de andre' nu engang lever blandt mange venner, penge og nyder livet, mens man selv skal spare sine penge op gennem mange måneder for blot at købe et stykke tøj. Kæmpe længe for at få en enkelt ven. De siger at man er for selvkritisk, at 'de' sikkert ikke har det godt inde bagved. Men det er svært at forstå for en, som blot ser deres liv fra sidelinjen, og sikkert aldrig vil lære dem ordentlig at kende. For de er sikkert alle fantastiske mennesker inde bag denne facade de putter op, for 'os' de mindre populære. Man forstår det ikke. Forstår ikke hvorfor de nu engang skubber en væk, selvom man aldrig har gjort dem noget. Man forstår ikke hvorfor de ikke vil give en, en chance. For hundrederne gang, de ved ikke hvad der gemmer sig bag de måske kedelige og stille facader. Man ville ønske at de blot én enkelt gang ville snakke til en, som var man en af dem, en af deres venner. Istedet for at de blot snakker til en, som om de ønsker at samtalen slutter med det samme. Man bliver ked af det inden i, når man kan se deres fjogede grin, når de kigger på en. Som om de alle netop har siddet og talt om en. Man føler sig nørdet, blot fordi man kan svarene på opgaverne i dansk. Man føler sig dårligt til mode, når man skal vise noget for dem ved tavlen, og man bare ved at næsten ingen følger med, hvilket de gjordefor et kort øjeblik siden, da en anden viste dem opgaven. Man bliver ked af det. Man ønsker blot at høre til, og at folk vil respektere en for den man er. Ikke at de alle behøver at blive perlevenner med en, men at de blot kan finde ud af at snakke pænt til mig, og forstå hvordan man har det.' Men man kan ikke få alt hvad man vil have, og nogle gange må man leve med det som livet nu engang har at byde på.  Og så må man vel bare vente på at den tid er ovre og at man kan starte på en frisk.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...