The escape *pause*


5Likes
4Kommentarer
907Visninger

9. 9

Jeg er tilbage i rummet med sprøjterne, knivene og det lange mørke vindue, George har sagt at det er mit værelse indtil vi finder en måde at smugle mig ud her fra, så der er nu også kommet et bord og en stol her ind.

Jeg går hen til døren og åbner den lidt på klem.

"Selina vil du ikke sørge for at folk ikke forstyrre mig idag?" spørger jeg med en lidt hæs stemme.

"Selvfølgelig frøken Lean" siger Selina og retter på sin jakke.

Jeg lukker døren igen og går hen og sætter mig på stolen. Hvor kunne Leron gøre det, bare efterlade mig helt alene og mere forvirret end jeg var i forvejen. Det var jo ikke sådan her det skulle være, jeg havde sagt til mig selv at jeg ikke ville blive forelsket i nogen  før alt det her er overstået og jeg har fået mig en normal tilværelse, hvilket måske aldrig vil ske, det er sådan det skal være, det er en af grundene til at jeg er venner med Kean, fordi jeg ved han har Amber og der aldrig vil blive noget mellem os mere end venner.

Jeg må snakke med Amber om det her, men uden at sige for meget.

Jeg går hen og åbner døren igen.

"Selina vil du hente Amber"

"Selvfølgelig frøken Lean" svare hun og lusker væk.

Jeg er ved at være træt af at de kalder mig frøken Lean, for bare et par dage siden havde jeg ikke noget efternavn, så hvorfor nu. Jeg vænder mig hurtigt om da jeg høre døren gå op, jeg bliver glad da jeg ser Amber komme ind.

"Du ville snakke med mig Zoe" siger hun og tager noget af sit lange hår om bag øret.

"Øhh ja, jeg ville høre hvad i har lavet mens jeg var bevistløs"

"Altså Kean har snakket ret meget med George, vist nok noget om at få en plads i rådet af Georges organisation. Jeg har trænet sammen med Selina til hendes angrebsdeling. Leron har fået sendt nogle folk ud efter sin søster og når han ikke er blevet opdateret omkring det har han været her" siger hun og sætter sig på briksen.

"hvor?"

"Her, i det her rum" siger hun og kigger rundt i rummet.

"Nå, okay"

"Hvis jeg skal nå træningen, må jeg hellere gå nu" siger hun, rejser sig op og forsvinder ud af rummet.

Leron er den eneste der har besøgt mig da jeg var bevidstløs, det var også derfor han kiggede sådan på mig ved bålet, han var jo ikke bange for Kean, han kan lide mig, men det skal han ikke, vi skal bare være venner, han skal fine sin lillesøster og så skal vi aldrig se hinanden igen. Sådan bliver det ikke nu, for han er forelsket i mig og det værste er at jeg tror jeg også er det i ham.

Døren bliver revet op.

"Frøken Lean skynd dig ud, de har gennemskuet os, de er kommet efter jer" råber Selina, der står i døren, med en stor pistol.

Jeg løber ud af døren og ned af gangen hvor jeg møder George, Amber, Kean og Leron. George viser os på et kort hvor der er nogle flugt gange. Kean har forstand på kort så han føre an. Jeg drejer hoved da jeg høre et skud gå af bag os, det er en af vagterne der skyder efter os, et af patronerne er lige ved at ramme mig, men Leron skubber mig væk og bliver ramt, jeg falder ned få knæ, jeg holder Lerons blodige krop, mens tårende vælter ud af mine øjne. Kean og Amber river mig væk og slæber mig ind i tunnellerne, mens jeg ser Leron forsvinde.            

   

 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...