The escape *pause*


5Likes
4Kommentarer
877Visninger

4. 4

Vi stopper et stykker før bækken, fordi vi kan se, at der sidder nogen på den anden side og vasker sig i ansigtet. Vi lister os lidt tætter på og kan nu se at det er en dreng med brunt kryllethår og blå øjene.

For at han ikke skal opdgage os, transformere vi os om til fugle og flyver op i et stort træ ved siden af ham.

"Hvordan skal vi komme til at snakke med ham uden at forskrække ham" hvisker jeg.

"Vi tager hver vores side og omringer ham, Zoe du tager den anden side af bækken, Amber du tager hans venstre side og jeg hans højre, gå hen til ham som mennesker så han ikke bliver bange" hvisker Kean.

"Godt flyv" hvisker jeg.

Vi lander fem meter fra ham og transformerere os til mennesker og lister langsomt hen til ham. Han opdager os først da vi er to meter fra ham, han får først øje på mig, rejser sig hurtigt op og løber lige ind i Kean, som griber fat i ham, Han ser ud til at være på vores alder måske lidt ældre.

Kean holder ham fast ved at holde hans arme om på ryggen, drengen vrider sig for at komme fri af Keans greb.

"Hvad laver du inde i skoven" spørger Amber ham.

"Hvad laver i selv i skoven, jeg troede i var inde i byen" siger han lidt forvirret.

"Hvad taler du om, vi har været i skoven de sidste to dage" Siger jeg.

Han ser mere forvirret ud nu end før.

"Men der går folk rundt inde i byen, i de samme uniformer som jeres" forklarer han.

Det giver et set i mig, da Han siger det. De leder efter os inde I byen.

"Hvor langt væk ligger byen" spørger Kean.

"Byen eller det der er tilbage af den ligger få kilometer væk" svarer han.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på, at pågrund af os har de smadret en hel by, er vi virkelig så vigtige for dem?

Kean river noget af sin skjorte, som han binder om drengens håndled.

"Hvad laver du dog Kean" siger Amber.

"Ja vi kan jo ikke have at han løber ind til byen og sladre om hvor vi er" siger Kean som om det var indlysende.

"Hvordan kan jeg sladre, når jeg ikke engang ved hvem i er" siger drengen.

"Fint, men så kan du hjælpe os" siger Kean vredt til ham, mens han binder knuden op.

"Hjælpe jer med hvad?" spørger drengen.

"Du skal give os alle de oplysninger, du har om mændene i uniformerne inde i byen" siger Kean.

"Jeg går ud og samler ind til et bål, det her kommer nok til at tage lidt tid" siger jeg og vender mig om går.

Jeg går ikke så langt væk hvis nu de skulle få brug for mig, ti minutter efter kommer jeg tilbage med hele favnen fuld af græne og kviste. Jeg får hurtigt stabet et bål op og hjælper Amber med at bygge en hule til natten.

"Hvad har Kean tænkt sig at gøre med drengen, altså så han ikke stikker af" siger jeg til Amber uden at fjerne blikket fra det jeg har gang i.

"Kean er klog og skal nok finde på noget" siger Amber også uden at fjerne blikket fra det hun har gang i.

Mens vi bygger, holder Kean drengen som for længst har besluttet sig for, ikke at kæmpe imod, hvilket nok er klogt, for han vil aldrig kunne slippe fri af Keans jerngræb.

Vi får tændt bålet og Kean begynder at udspørge drengen, som til at starte med er helt tavs og bare sidder og kigger på os.

"Hvem er du?" spørger Kean.

"Jeg hedder Leron og jeg bor eller jeg boede inde i byen med min lillesøster Emilia" svarere han.

"Hvor er din lillesøster nu?" Spørger Amber.

"Det ved jeg ikke, hun forsvandt i mængden af folk" siger Leron med rystende stemme og kigger ned i jorden.

"Er du sulten Leron?" spørger jeg ham.

Han kigger over på mig med røde øjne og nikker. Jeg kaster noget brød over til ham.

" hvornår kom mændene i uniformerne?" fortsætter Kean.

"tidligt i morges" svarere Leron.

"Godt nu har jeg fortalt det jeg ved, men hvem er i entenlig" spørger Leron og kigger over på mig.

"Skal vi fortælle ham det?" spørger jeg de andre.

"På en betingelse, han hjælper os med ikke at bive fanget" siger Kean.

"fint men så skal i også hælpe mig, med at finde Emilia" siger Leron.

Kean svare ikke til at starte med, men indser så at vi nok ikke kan klarer os uden ham, så han slipper langsomt Leron, som sætter sig ned og tager brødet, som jeg kastede.

"Så det er en aftale eller hvad?" siger Leron og kigger igen over på mig, lidt som om han er bange for at se på Kean.

"Men hvem er i så?" spørger han.

Jeg sukker, det her bliver en lang historie, men vi har jo lovet ham det.

"Jeg hedder Zoe, det her er Kean og det er Amber" siger jeg og peger på dem.

"Vi har indtil for et par dage siden været spærret ide på et hjem for børn med secielle evner, men er stukket af der fra og jeg er ked af at sige det, men det er nok også vores skyld at dit hjem er smadret" siger jeg og kigger over på ham og venter på en reaktion i form af at han vil løbe væk, men der kommer intet, ikke en gang en trækning i hans ansigt, han sidder bare og kigger på mig, men i stedet så spørger han helt uventet.

"hvilke evner har i så?"

"Hvad?" siger jeg. Jeg forstod skam godt spørgsmålet, men jeg havde jo regnet med at han ville løbe, græde eller springe op og flå mig, men så spørger han bare om det.

Kean kan se at jeg ikke får svaret, så han tager over.

"Det er vist nemmest at vise dig det" siger han.

"Okay så vis mig det"

"Fint men nu må du ikke stikke af" siger Amber.

Leron nikker og Amber rejser sig, går to meter væk fra bålet og transformere sig om til en svane. Endelig kommer den reaktion jeg gerne ville have, Leron kigger måbende på Amber. For at Leron ikke skal gå helt i chok, skifter Amber hurtigt tilbage til menneske og går hen til Leron som stadig sidder helt forbløffet. Det ser ud som om han ikke ved, om han skal grine eller græde, men til sidst spørger han.

"Hvis hun kan blive til en svane, hvad så med jer andre? Du kan vel blive til en gorilla" griner han og for første gang kigger han på Kean.

som sender ham et vredt blik tilbage.

"Vi kan ikke bare blive til et dyr, vi kan blive til alle dyr" siger Amber.

"Sig det her er en drøm" siger leron og niver sig selv i Armen.

"Nej det er ikke en drøm" siger han mens han gnider sig på det sted hvor han nev sig selv.

"Så jeg er altså i en skov, med en flok dyretosser, som jeg skal hjælpe med ikke at blive fanget og til gengæld hjælper de mig med at finde min lillesøster, selv om det i bund og grund er deres skyld at hun er væk" siger han og rynker panden.

"Nemlig godt du har forstået det" siger kean og smiler godt tilfreds med at han fik gjort gengæld for gorilla joken.

"Jeg tror du skal gå ind i hulen og sove nu" siger Amber til Leron.

"Det tror jeg vi alle skal og i morgen aftaler vi hvor vi skal gå hen.

"Jeg skal nok tage den første vagt" siger jeg.     

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...