The escape *pause*


5Likes
4Kommentarer
927Visninger

3. 3

I fem minutter står vi bare og betrakter skoven, men så kommer vi i tanker om, at de vil lede efter os om et par timer, så vi begynder at løbe, det er vigtigt at komme så langt væk som muligt. Lige nu er det eneste jeg er glad for ved det sted, at de tvang os til fård træning, uden den træning tror jeg ikke at jeg ville være i stand til at løbe så langt.

"Vent jeg kan høre noget" siger jeg.

Amber og Kean stopper op.

"hvad er der" siger Kean.

"Kan i ikke høre den tudene lyd" spørger jeg dem.

"Jo det er alamen" siger Kean.

"De har allerede opdaget at vi er væk" siger Amber bange.

"Løb!" Skriger jeg.

Vi løber så hurtigt vi kan, jeg bliver ramt af adskellige kviste og græne i hovedet, men jeg er lige glad, nu gælder det bare om at komme så langt væk vi kan nå, og så finde et sted at gemme os.

Der er cirka gårt en time og vi er kommet et godt stykke ind i skoven, her finder de os ikke lige med det samme. Vi samler en masse knækkede grene som vi kan bruge til at bygge en hule. Vi tager en stor bunke blade og ligger ind i hulen, vi laver også et lille bålsted af sten, det har taget flere timer og det er ved at blive mørkt. så vi tænder bålet og rister noget af brødet over det.

Vi sidder helt stille uden at sige et ord, indtil jeg får øje på en hare.

"Hvilket dyr tror i vil være bedst til at fange den" spørger jeg og peger over på haren.

"Måske en rev" siger Amber og trækker på skuldrene.

Jeg transformerer mig om til en rev og sniger mig ind på det vagtsomme lille dyr, der sidder og drejer ørene i alle retninger. Da jeg er cirka fem meter væk fra den, stopper jeg op kigger lidt på den, for at overveje om jeg virkelig vil dræbe den, den sidder jo bare helt uskyldig, men jeg er sulten, så jeg sniger mig lidt tætter på den og så springer, jeg griber fat i den med mine klør. Den kæmper vildt for at komme fri, den sparker mig i ansigtet flere gange så det begynder at bløde. For at gøre en ende på dens lidelser, bider jeg den i nakken, til den ikke spjetter længere.

Jeg går til bage til Amber og Kean der har siddet og betragter min kamp mod den forsvarsløse hare, jeg spytter den ud af munden og skifter tilbage til menneske, min mund er fuld af hår, det er ret ubehaligt, men jeg ignorerre det. Jeg rækker ud efter tasken, tager kniven ud af sidelommen og begynder at flå og rense haren, så der til sidst kun er det fine kød tilbage. Jeg beder Kean om at snitte en pind, der kan bruges til at stege kødet på, da kødet er færdig stegt deler jeg det op i tre bunker, lægger det på tre flade sten, vi sidder og spiser i tavshed.  kigger os lidt omkring.

"Det var flot sådan som du fangede haren" siger Amber uden at kigge på mig.

Kean begynder at pakke brødet sammen.

"Det er meget mørkt nu, jeg går i seng" siger jeg og går ind i hulen, men jeg kan ikke sove, der er så mange ting i mit hoved.

Jeg kan høre Amber og Kean snakke, men jeg kan ikke høre om hvad, jeg lægger mig om på siden og lukker mine øjne.

jeg vågner næste morgen ved at Amber rusker i mig.

"Zoe, Zoe du skal op der er mad" hvisker hun.

Jeg bliver liggende lidt inden jeg kravler ud af hulen, hvor jeg ser Kean sidde og vaske skindet fra heren og noget skind fra et størrere dyr måske en bjørn, han nok lige har slået ihjel.

"Hvad er der til morgen mad" spørger jeg.

"Bjørne kød og brød" siger Kean. jep jeg gættede rigtigt.

Det er først nu jeg opdager at Amber er væk.

"Hvor er Amber" spørger jeg.

"Ude at finde vand, vi er ved at løbe tør" svare han.

"Jeg går ud for at hjælpe Amber med at finde vand" jeg tager en tom flaske med.

Der er kun en fuld flaske tilbage i lejren. Jeg vælger at gå længere ind i skoven, da jeg når tre kilometer ser jeg en lille rislende bæk, jeg sænker flasken ned i bækken indtil den er fuld.

Jeg går tilbage til lejren og fortæller Kean og Amber som er kommet tilbage om den lille bæk. Hvis vi går der hen og slår lejer, så har vi rigeligt med frisk vand siger jeg. vi pakker lejren sammen og sletter alle spor på at vi har været her og går hen til bækken.                       

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...