Frankenstein 2? - One Shot (Halloween)

Denne movella er med i Halloween konkurencen:D

4Likes
2Kommentarer
728Visninger
AA

1. Frankenstein 2?

 

"Drop det nu Peter. Du kan ikke gøre det, jeg tror ikke på det." Siger Sofie koldt ind mobilen.
"Jeg er næsten færdig! Vil du ikke komme og se?" Ber Peter, hans stemme lyder næsten helt klynkende.
"Fint! Men du skal ikke tro, at jeg tror på noget af det du siger." Siger hun og lægger på.
Hun går ud i gangen og tager jakke og sko på, og går ud af døren. Hun tror ikke på Peter. Hun skal bare have bekræftet at han er sindssyg. Så sindssyg at han kan komme på en galeanstalt. Han prøver at få hende overbevist at han har lavet en moderne Frankenstein. Men det sikkert bare fuldemands snak. Hun sætter sig ind i bilen og kører mod Peters hus, som egentligt ikke er noget vær. Han havde købt det af en gammel dame, som ikke selv havde boet i det i nogle år. Huset havde altid skræmt hende meget, lige meget hvor man træder, knirker det hele. Men Peter havde sagt at han havde brug for et hus hvor der ikke er nogle der vil forstyrre ham, og det mente han om dette hus. Og der fik han sin vilje. Huset ligger i en skummel gyde, på begge sider af huset er der høje mure, uden vinduer. Hun ankommer endelig til huset, som hun synes ser mere uhyggeligt ud end sidst hun var der. Hun stiger ud af bilen, og går hen til døren. Da hun banker på, åbner døren, da den sikkert ikke har været lukket. 
"Peter! Peter, hvor er du?" Råber hun, men får intet svar. Hun går indenfor, og lukker døren efter sig. 
"Peter?" Spørger hun nervøst, da hun hører en lyd, der minder om glas der splinternes. Det lyder som om lyden kommer fra kælderen. Døren ned til kælderen står åben, og lyset er tændt. Hun går hen i mod den. 
Og det er så her den dumme blondine går ned i kælderen, uden at tænde lyset, og bliver myrdet af den koldblodige morder, tænker hun sarkastisk.
Men hun er trods alt ikke blondine, og lyset er tændt. Hun bevæger sig ned af den stejle kældertrappe, holder godt fast i gelænderet for ikke at falde.
"Peter." Siger hun igen. Hun når enden af trappen. Hun laver et lille hop ned af første trin. Der lyder et lille smask, som når man træder i noget vand, da hun lander på gulvet. Hun kigger ned, og til hendes rædsel, opdager hun at det hun træder på, er flydende og rødt. Hun håber det bare er maling, men hendes håb er ikke stort.
"Skynd dig væk, Sofie! Skynd dig væk!"  Råber Peter, og kommer løbende hen i mod hende. Han løber ind i hende, og hun glider i væsken, og lander på røven i det.
"Skynd dig!" Skynder han på hende.
"Hvorfor flygter du og er det blod?" Spørger hun.

”Ja! Den er levende! Den er levende!” Skriger han, og der lyder et højt bump inde fra kælderrummet.

”Hvad er det?” Spørger hun nervøst, men får ikke svar, da Simon trækker hende med op af trappen. Han slipper først hendes hånd da de kommer ind i et tidligere spisekammer. Her er køligt inde, hun er glad for at hun ikke fik taget sin jakke af. Men mindre glad for den lugt der minder om rådnet kød. Peter står ved siden af hendes og trækker vejret dybt.

”Hvad er det for en klam lugt?” Spørger hun, men han svarer ikke. Hun begynder at klappe på væggen, for at finde en lyskontakt. Hun rammer endelig en kontakt, og lyset bliver lyst op af en enkelt pære i loftet. Hun kigger sig omkring i rummet, og skriger pludselig. Hun har fundet kilden til den rådne lugt. Den kommer fra en hel bunke af lig, lig som mangler nogle af sine lemmer, og et der mangler sit hoved. Ligene ligger i en bunke i et hjørne. Det ser lige så modbydeligt ud som det lugter.

”Hvad fanden er det, Peter?” Udbryder hun vredt. Peter følger hendes blik, og stivner.

”Jeg blev.. Jeg blev nød til det, for at kunne skabe uhyret! Ligesom i Frankenstein!”

”Peter! Frankenstein er ren fantasy! Det kan ikke lade sig gøre!”

”Men det er det! Jeg så det selv! Den rejste si…” Han bliver afbrudt, da de hører slæbende skridt lige foran døren.

”Jeg distraherer den, så løber du ud af døren!” Siger Peter og åbner døren.

”Nej Peter! Det er ikke sik…” Hun tier, da det allerede er for sent, han er løbet ud af døren.

”Nu!” Råber han til hende, og hun løber ud af døren. Men stopper da hun hører et skrig. Hun vender sig om, selvom hun bare burde løbe videre. Og hun fortryder straks at hun har vendt sig om, for lige der, foran hende, har uhyret fat i Peters venstre arm, og hans højre arm ligger allerede på gulvet. Uhyret er en skrækkelig skabning, med syninger over det hele, håret som sikkert engang var langt og blondt, er fedtet og der mangler nogle totter forskellige steder, armene er i forskellig længde, og man kan tydeligt se at der er en kvinde og mande arm. Benene er dog lige lange, men er fulde af blod, ligesom resten af kroppen. Hun for uhyrets opmærksomhed, da hun kommer med et ufrivilligt skrig.

”Løb!” Hvisker Peter svagt, men hun hører det, og skynder sig at løbe ind på et toilet, og låser døren. Hun læner sig op af døren, lukker øjnene og trækker vejret dybt ud og ind. Prøver på at fortrænge det hun lige havde set, det forfærdelige syn, der ellers kun sker i gyserfilm. Hun niver sig i armen, bare for at se om det er et mareridt, og om hun vågner og alt er fint. Men ingenting sker, hun vågner ikke op i sin dejlig bløde seng, hun står stadig op af toiletdøren. Uden for døren er der unaturlig stille, men hele denne situation er trods alt, alt andet en naturlig, det her bør ikke ske! Hun åbner øjnene og låser låsen op, da der sikkert er fri bane. Hun lægger hånden på håndtaget, men når aldrig at åbne. Døren flyver op i hende, med sådan en kraft, at hun falder bagover og slår hovedet ind i håndvasken. Hun kan mærke noget vådt, løbe ned af nakken på hende, men ignorere det. Det vil bare forsinke hende, hvis hun overhovedet begynder at tænke på det. Hun skynder sig at rejse sig op, prøver at løbe forbi uhyret. Men det får fat i hendes ærme, hun vrider sig, men det lykkes ikke at komme fri. Hun tager jakken af, og kommer fri. Hun løber alt hvad hun kan hen til hoveddøren, hun åbner den, og løber ud af den. Endelig ude, tænker hun. Men det er hendes sidste tanke før hun bliver trukket, voldsomt tilbage. Og kigger direkte ind i uhyrets grusomme øjne

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...