Blodsnyderne

Aiden finder ud af at han er blevet vampyr. Den smukke Jane kommer og redder ham, da han sidder i total forvirring. Men hvad er hendes intentioner?

0Likes
0Kommentarer
419Visninger

1. Vampyr?

 

De intense smerter jog igennem mine blodårer. De havde bredt sig som en ild og gjorde bestemt ligeså ondt som en. Imens jeg prøvede at bekæmpe den voldsomme trang til at skrige, som jeg måtte holde på et lavt plan for ikke at vække for meget opmærksomhed til de forbigående fodgængere, begyndte minderne at komme sløret tilbage. Det første jeg så var ansigtet af en mand. Kridhvid med lysende røde øjne. Hans knoglestruktur fremgik meget tydelig under den papirtynde hud. Det næste jeg så var et par sylespidse hjørnetænder der skød frem bag hans perfekt formede læber som var let åbne, så han lige netop kunne skræmme mig ved at vise sine tænder. Han havde smilet ondt til mig og jeg kunne derefter kun huske den voldsomme smerte der forekom da han bed mig i halsen. Og det var da jeg havde vågnet i en mørklagt gyde ved daggry. Jeg havde så krøbet her hen så jeg kunne se menneskerne der hastigt gik forbi uden så meget som at ænse den blege skikkelse der sad sammenkrøbet i smøgen. Mit blod dunkede i halsen og jeg tog min hånd op til såret. Jeg lukkede øjnene og sukkede dybt. 'Hvad fanden er der sket,' tænkte jeg. Vild druktur? Hallucinationer? Næppe. Alt virkede så ægte. Den stærke lugt af blod, smerten der havde ramt min hals, mandens røde men smukke øjne.


”Nej, det kan ikke passe, Aiden,” sagde jeg for mig selv.
”Hvad kan ikke passe? Vampyrer?” svarede en kvindestemme et stykke fra mig. 'Nu er jeg for alvor blevet sindssyg. Åh gud,' tænkte jeg. Jeg synkede en klump som havde sat sig fast i halsen på mig.
”Nej, de findes ikke. Det er myter,” svarede jeg hallucinationen med rystende stemme.
”Jo de gør. Og du er tættere på en lige nu end du tror,” svarede kvinden med sin stærke overbevisende stemme. Jeg åbnede langsomt øjne og så på hallucinationen. Hendes røde perfekte krøller omkransede hendes barnlige ansigt. Ligesom manden som havde forudsagt mine smerter, havde hun lysende røde øjne som kiggede dybt ind i min sjæl. Om kroppen havde hun en sort kjole på med et skørt af det fineste, tyndeste stof som blafrede i den vind der sneg sig ind i gyden. På brystet sad kjolen som støbt på hende og gav hendes former den perfekte form. Hun virkede for livagtig, til blot at være noget jeg forestillede mig.
"Hvad mener du?” spurgte jeg og lader mit blik vandre op til hendes øjne. De skræmmede mig men samme tid var jeg fascineret af dem.
”Kære Aiden, skat, du er i forvandling,” hun trådte et skridt tættere på mig og smilte forførende, som om det var noget af det naturligste i verden at være i forvandling. ”Jeg er Jaqueline, men du kan kalde mig Jane. Jeg er her for at forhindre dig i at lade din hunger overtage din fornuft. Jeg arbejder for de kongelige Blodsnydere, som de bliver kaldt. Og jeg er en Ledsager, specialiseret inde for nyfødte,” svarede hun.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...