McLove - One Direction

Cameron er 18 år. Smuk, ung og frisk. Som de fleste andre er hun bange for noget. men hun er ikke bange for fugle eller døden eller for vand. Hun er bange for at være alene. Hun kan ikke være alene mere end fem minutter, så flipper hun ud. Men vil en sommer hos hendes mors venindes søn, hjælpe hende på vej. Eller vil alting være ligesom før, hvor hun skal være to om alting?

17Likes
18Kommentarer
2151Visninger
AA

4. Kapitel 4

"Cam! Herned nu!" råber min mor. 

"Hvad har du nu lavet?" spørger en søvnig Clair fra den anden side af skillevæggen. 

"Intet!!" siger jeg. Jeg har stadig ikke fortalt om at jeg har Harry Styles nummer. Jeg har heller ikke fortalt hende at vi skal holde jul hos dem. Jeg har heller ikke fortalt at jeg skal bo hos ham i 1 måned og 9 dage.. Jeg har heller ikke fortalt at det var mig det tegnede overskæg på hende Niall plakat, men det er en anden sag. Den tager vi senere. Jeg rejser mig og smider dynen meget rodet på sengen og går så ned i køkkenet. 

"Ja?" spørger jeg. Min mor sidder alene. 

"Jeg ville bare snakke med dig om Harry." siger hun og smiler.

"Årh mommy! Har du vækket mig kvart i syv bare for at kunne fortælle det?" spørger jeg og dumper ned på stolen ved siden af mig.

"Det var så din søster ikke hører os!" siger hun. "Harry kommer og henter dig den 6. december," mere når hun ikke at sige.

"Om to dage?!?!" råber jeg og klasker en hånd for munden. Clair, pokkers.

"Ja," siger hun og fortsætter i samme dur. "Vi kommer og holder jul med jer den 25. og tager hjem igen den 26. Vi fejre ikke nytår med jer. Far og jeg fortæller Clair hvor du egentligt er henne omkring den 20. så du ikke er der, så hun kan skælde dig ud."

"Okay, øhm.. Hvad med juleaften? Vil Clair ikke flippe helt vildt ud?" spørger jeg og tager en klementin fra skålen på bordet og begynder at skrælle den. 

"Jo, derfor fortæller vi hende det, allerede den 20. Så har hun 5 dage til at "øve" sig i." siger min mor og smiler. Hun er kommet på en god ide her, efter hendes mening. Jeg kommer ikke med nogle indvendinger, som andre ville gøre, hvis de skulle være hos en de aldrig har mødt. Men hvis folk fik af vide at det var Harry Styles, vil de glæde sig som bare fanden. Men efter som jeg aldrig helt har brudt mig om One Direction, så er det ikke noget jeg flipper ud over, de er trods alt kun mennesker, ikke noget man kan eje. 

"Hvad snakker vi om?" spørger Clair der er på vej ned af trappen. Min mor kigger panisk på mig og jeg smiler beroligende. 

"Vi snakkede om hvad vi skulle lave idag, nu hvor skolen har sne lukket igen." siger jeg selvsikker og smiler til hende. 

"Nå, så går jeg op og sover igen," siger Clair og vender om midt på trappen, så hun næsten vælter vores far. 

"Godmorgen, sveske!" siger han og kysser hende på panden. 

"Jaja, godmorgen!" siger hun og åbner døren indtil vores værelse. Min mor griner og rejser sig for at sætte kaffe over til min far. 

"Har du snakket med Cam om det?" spørger min far. Min mor nikker og sætter sig ned imens kaffen trækker. 

"Harry er en sød fyr," siger min far så. "Prøv i det mindste at blive gode venner med ham," siger han som om jeg har sagt at jeg hader ham og ikke gider hen til ham og hans lorte venner, eller sådan noget.

"Daddy! Jeg har faktisk ikke sagt mor i mod i nu, så slap lige af. Men protesterne kommer nok snart, jeg skal se om jeg kan advare jer!" siger jeg og putter en af de der både fra klementinen ind i munden. Min far ler og går hen for at hælde et krus kaffe op. 

"Har du fået en besked fra Harry?" spørger min mor. Jeg nikker og går op på mit værelse for at finde den. Clair ligger og snork, sover i sengen. Jeg lister ud igen efter at have fået fat i den og lukker stille døren efter mig. Endnu en besked! Oh my Gosh!

1 ny besked

Harry

Jeg åbner den mens jeg sætter mig ned på stolen. Jeg fik en Iphone fem, som før julegave og fødselsdags gave, eftersom jeg har fødselsdag den 26. december..

Morgen:-) Håber du har sovet godt. Hvad tid skal jeg hente dig på torsdag?"

Mor, hvad tid skal Harry hente mig på torsdag?" spørger jeg.

"Halv fire," siger min mor. Jeg trykker på svar og skriver.

Bare halv fire:-) Det har jeg, diiig?

Jeg trykker send og venter. Min klementin ligger på bordet og råber: Spis mig, spis mig! Så jeg lytter til dens ord og begynder at spise. Brrr..brr.. En ny besked. Jeg tager min Iphone op i håneden og åbner beskeden.

Super! Fint:-)

Jeg går op på mit værelse igen, turen op på mit værelse tager maks 2 minutter, så den klarer jeg. Jeg ligger min mobil ned i min skuffe på mit lille sengebord og finder min mini computer under hovedpuden. Jeg logger på twitter og finder en masse nye tweets. Og en masse nye følgere! Før havde jeg noget med 300 nu har jeg 3371! Why? Jeg scroller ned gennem alle mine følgerer, mange af dem hedder et eller andet med 1D eller One Direction, eller navnene: Liam, Louis, Zayn, Niall og Harry. Hmm? Bingo! Der var grunden! Harry følger mig. Og Zayn? Jeg kender ikke knægten, men fint nok! Harry har tweetet mig:

@XCammie glæder mig til at se dig! Hvad mener du med at du ikke kan være alene? xxx Harry

Betyder xxx ikke kys? Dumt spørgsmål, men seriøst? Skidt.. Jeg favoritiseirer tweetet og logger på facebook. Intet nyt.. Jo ud over Sara der har posted sådan cirka 30 billeder af mig, hende og Millie, så er der intet. Folk er så langsomme i min klasse, og de skriver næsten aldrig noget derinde. Jeg går ind på min tidslinje. Hovsa!

Hvor skal du holde din juleferie, smukke?<3<3

Skrevet af Sara. Kan jeg ringe til en ven? eller spørge publikum? Hjælp! Jeg trykker på kommentarfeltet og skriver et hurtigt svar, bare hun ikke misforstår, noget som helst, det kunne nemlig godt ligne Sara!

Hos min mors venindes søn:-) <3 Diig?

Skrev jeg. Jeg krydser fingere!

Uh! Er han lækker?? ;-) Hos bedstemor! Kill me!<3

Heldige hende! Jeg skal over til Harry Styles, men hun for lov til at holde det hos hendes bedstemor! Okay, normale teenage piger ville fortrække min verden fra for hendes! 2 enkle dage til jeg bliver hentet af Harry. Gud, hvor må de et eller andet sted gerne gå stærkt!

 

✿ ✿ ✿

 

Og det gjorde de! Det er torsdag idag. Den 6. december. Sara har ikke fattet mistanke og Clair er hos en veninde. Alt er den skønneste orden. Bortset fra en ting: Mig! Hvad skal jeg tage på? OMG! Jeg plejer aldrig at gå op i sådan noget! Hjælp, jeg panikker! Okay, rolig nu Cam! Alt går godt, slap af! Jeg går hen til mit skab og kaster alt, jeg syntes er pænt hen i kufferten. Jeg tømmer halvdelen af mit klædeskab. Selvom jeg kun skal være der i 5 uger, har jeg tøj med til 7. Jeg smutter i bad og tager tøj på. (Link i kommentaren!:-P) Selvom det er vinter tager jeg nederdel på, i know, jeg er mærkelig! Jeg reder mit hår, børster mine tænder og pakker det sidste. Klokken er 15.00 og der er kun en halv time til. Alle mine ting fylder 1 kuffert og 1 stor tasker også er der min håndtaske. 15.15! Shiiiit! Hjælp! Jeg panikker igen! 

"Cam!" kalder min mor. Min far er på arbejde, men jeg sagde farvel til ham i morges. Jeg tager mine kufferter og går ned i stuen. Harry står og snakker med min mor.

 

Harrys synsvinkel!

 

Jeg står og snakker med Majbritt, Camerons mor. Er Cameron ikke et drengenavn? En mellemav pige med blond hår kommer gående ned af trappen med en kuffert og en lille håndtaske. Hun smutter op af trappen igen og er nede igen på nul komma fem, hvorfor så hurtig? Hun ruller kufferten hen til døren ud til gangen og går tilbage efter tasken og sætter den ved siden af. Håndtasken ligger hun på bordet og så går hun ellers rundt for at finde de diverse ting.

"Er du færdig, Cam?" spørger Majbritt. 

"Næsten, mommy!" siger Cameron. Hun har en fin, men lys stemme. Hendes hun er lys, men man kan godt se at hun har fået lidt farve.

"Harry," siger Majbritt og jeg vender opmærksomheden mod hende. "Cameron, har en slags forbi! Hun kan på intet tidspunkt være alene, mere end 5 minutter af gangen! Ellers flipper hun ud, græder, skriger, råber, vrider sig på gulvet." Det var det Cameron mente med at hun ikke kunne være alene.

"Færdig!" siger Cameron og stiller sig klar. Hun virker som en glad pige, taget i betragtning af hendes sygdom. Majbritt går hen til hendes datter o stryger en hårtot om bag øret. Cameron er smuk, meget. Hendes øjne er klare blå og hun har et fint ansigt, hendes hår indrammer det godt, selvom det hænger løst. De krammer farvel, Majbritt kysser Cameron på kinden og før jeg ved af det sidder vi i min bil på vej mod mit og drengenes hus. 

"Du kan bare kalde mig Cammie, eller Cam, hvis du vil." siger Cameron, uden de store indvendinger. 

"Okay, Cammie!" siger jeg og smiler til hende. Vi stopper uden foran mit hus og jeg tager hendes kuffert og store taske.

"Jeg kan altså godt selv!" siger hun og kigger fornærmet på mig, jeg smiler bare mit charmesmil, men hun ændre ikke en mine. 

"Drenge! Så er vi her!" råber jeg og kan høre de stopper deres spil. Cammie står og venter stille og roligt. Drengene kommer ud og måbe et kort øjeblik, men tager sig så sammen og hilser.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...