why you?

Sophie mercer er en helt normal teenager, men det er der nogen der ikke syndtes, for hendes bedste ven er nemmelig Louis Tomlinson fra one direction, de to har været venner, lige siden de var små. Men det ændres da louis kærste Eleanor Calder slår op, det går helt galt for louis, og han begynder at tag stoffer, og tager alle mulige piger med hjem hver weekend, til one nigth stand. De andre drenge er blevet bekymret for louis, og derfor spørger de sophie om hjælp, fordi hun kender ham bedere ind nogen anden. vil sophie kunne hjælpe louis, eller vil det ende med at louis falder for sophie, og har sophie de samme følser for louis.

12Likes
7Kommentarer
817Visninger
AA

3. kapitel 2

IKKE RETTET IGENNEM

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

 

 

 

 

Sophies synsvinkel.

 

Vi kom ind i flyet og jeg slap Louis hånd, jeg gik hen, og fandt en plads, Louis kom og satte sig ved siden af mig med et lille smil på læben. Hvorfor skulle han være sådan der, for det ene øjeblik er han så stang stiv og det andet er han sexet og hel normal, og jeg elsker når han spiller sexet, Sophie tag dig nu sammen, Louis er din bedste ven, så det er ikke meningen at jeg skal tænke sådan over ham det er bare forkert, og så vil det heller aldrig komme til at være noget for han er jo med i et verdens berømt boyband, og han ville heller aldrig have nogle følser for mig på den måde, for det ville bare være forkert.

 

Jeg sad lidt i mine egne tanker, da Louis rejste sig og gik ud på toilette, der gik lidt tid inden han kom tilbage, men jeg lagde bare som om at jeg ikke havde set ham. Jeg fik et chok da der var en der lagde en meget kold hånd på mit ene lår og viskede stille ”har jeg nogen sinde fortalt dig hvor smuk du er” jeg vendte mig om og så at det var Louis. Jeg kunne se at han havde været ud og tage stoffer på toilette, og jeg råbte ”hvad er du har gang i Louis, tænker du dig aldrig om inden du laver noget eller hvad” jeg så ham såret i hans øjne med de flakkede bare rundt.

 

 Jeg sukkede højt og gik over og satte mig for mig selv over i et hjørne. Lige nu skulle jeg bare have lov til at være lidt alene og tænke over tingene, for der var en del spørgers mål der fløj rundt i mit hoved så som ´hvorfor gøre han det?´, og ´hvorfor bliver han ved med at hænge op af mig?´, selvom det ikke gøre noget, så kan man godt blive lidt træt af det, for han må sku da forstå, at han ikke kommer videre vis han bare sider på sin flade røv, og gøre ingen ting, og det pissede mig virkelig af, for jeg ville rigtig gerne hjælpe ham, men det er svært når han ikke hjælper til selv, for det gøre ondt på mig at se ham sådan der og det har det altid gjort. Jeg må bare snakke med ham, når jeg er faldet lidt ned, og han ikke er på noget.

 

Jeg blev hevet ud af mine tanker da en hånd landede på min ene skuldre, jeg kiggede op og så ind i nogle brune øjne som tilhørte Liam, han kiggede på mig nogle øjne der spurgt med et er – du – okay blik, jeg nik over på pladsen ved siden af den plads som jeg sad på, han nikkede og satte sig ned. Der var en lidt akavet stilhed imellem os indtil han brød den ”er du okay Sophie” spurgte han lidt nervøs for han vidste ikke hvordan jeg ville reagere ”nej det er jeg rent faktisk ikke” sagde jeg med en lidt hård stemme så Liam lidt forbavset på mig ”høre her Sophie, jeg ville også reagere sådan vis det var min bedste barndomsven der var sådan der, men du må give ham en chance, snak med ham når vi er landet, for vi ved ikke hvad vi skal gøre uden Louis hvis der sker mere med ham, og Harry er ved at gå ud af sit god skin af bekymring for Louis, så vil du ikke nok prøve at få snakket noget fornuft ind i hjernen på ham, og vis det bliver for meget så bare sig fra, men husk vi andre er der altid for at støtte dig okay”. Jeg blev helt overvældet af det Liam lige fortalte jeg vil meget gerne hjælp, men jeg er bange for at blive såret for meget og det kan jeg ikke holde ud, men inden jeg fik noget at tænke mere over det havde jeg svaret Liam ”det skal jeg nok Liam det lover jeg dig” sagde jeg med et smil som var lidt falsk, men det tror jeg ikke at Liam lagde mærke til for gav bare mit lår et glem og smilte lidt til mig inden han gik over til de andre drenge igen.

 

Flyve turen to ikke så lang tid og inden jeg fik set mig om så var jeg i Scotland igen, jeg havde skrevet til min mormor og spurgt om vi kunne låne hendes sommerhus ferien over og hun sagde ja, og at jeg bare kunne ringe eller skrive hvis der var noget vi manglede, hvad skulle man dog gøre uden at sin dejlige mormor, det spørgsmål har jeg stillet mange gange, og hver gang har jeg svaret mig selv at, det ved jeg ikke.

 

Da vi kom ud af flyet holdte der to biler udenfor som skal transportere os ud til sommerhuset jeg havnede i en bil sammen med Liam, Zayn og Louis og så Niall sammen med Harry. Jeg sad ved siden af Liam og Louis, men jeg lagde ikke så meget mærke til Louis før han viskede i mit øre ” jeg er ked af det der skete før, jeg ved ikke hvad der gik af mig, så kan vi ikke godt snakke om det når vi kommer frem, for jeg ville virkelige ikke være uvenner med dig nu hvor jeg allermest har brug for dig” jeg fik et lille chok over det han fortalte, men jeg nikkede bare og sagde ”det kan vi godt Louis” han nikkede og kiggede så ud af ruden igen.

 

Resten af turen til sommerhuset gik i stilhed, en akavet en af slagsen, og jeg kunne snart ikke holde ud at side i bil mere, jeg skulle bare ud, og have luft, men heldigvis var der ikke så lang tid tilbage, og inden jeg fik set mig om var vi allerede fremme jeg sprang nærmest ud af bilen og var lige ved at kysse jorden så glad var jeg for at slippe ud af den bil, selvom jeg ikke har noget imod at side i samme bil sammen med drengen det slet ikke det, men jeg trængte bare til at være lidt alene, men jeg kom hurtig i tanke om at jeg skulle snakke med Louis så jeg hellere lige se at få pakket ud og så må jeg finde ham og få snakket det ud for det forkert det han gør og det må han forstå, om jeg så skal banke det ind i hovedet på ham.

 

Jeg havde fået pakket mit tøj på plads, jeg lagde mig træt på sengen og var lig ved at falde i søvn da det bankede på døren ”kom ind” sagde jeg, men da jeg så hvem da var, blev jeg lidt trist, for den der kom ind af døren var nemlig Louis. ”Sophie kan vi ikke godt snakke nu for jeg kan ikke holde det ud mere” han så med et bedende blik på mig, og jeg kunne jo ikke sige nej for jeg har jo lovet at jeg ville snakke med ham, og jeg holder hvad jeg lover ”jo det kan vi godt” han fik et lille smil på hans læber, jeg rejste mig op i sengen så han kunne side her, og så begyndte han.

 

”høre her Sophie jeg er ked af det vis jeg her gjort dig ked af det, men du må forstå at jeg ikke har det godt lige siden Eleanor og jeg slog op eller nærmere hende er det gået ned af bakke for mig, og at se dig græde gjord mig i nu mere ked af det. Først begyndte jeg at drikke hver weekend, og så endte det med at jeg drak hver dag, og fordi jeg begyndte at tage piger med hjem, og få et one nigth stand var fordi jeg savnede en pige som jeg kunne holde om, og som jeg vidste at hun aldrig vil være mig utro, og det var derfor at jeg blev ved. Men fordi jeg begyndte at tage stoffer var da jeg var til en fest mødte jeg den her pige som spurgte om jeg vil med ud og tage noget, jeg var rigtig meget fuld og vidste ikke hvad jeg sagde ja til og da jeg et par baner følte jeg at alt det smerte jeg havde, forsvandt og det var derfra jeg begyndte at tage stoffer når noget ikke gik så godt og når det blev for meget for mig. Sophie du må for guds skyld give dig skylden for at det her er din skyld okay og jeg forstår godt at du nok ikke ser mig som den Louis jeg var en gang, men jeg bedre dig om at du i det mindste ville snakke til mig igen ellers ved jeg ikke hvad jeg skal gøre af mig selv.”

 

Jeg sad helt chokeret og lyttede til hvad Louis sagde det kom fuldstændig bag på mig at han havde det sådan med sig selv, men jeg ved også godt at noget af det han siger, er min skyld Fx at jeg ikke skulle have rejst så jeg idet mindste kunne have holdt ham fra at tage i byen hver dag, og nu var jeg bange for at miste ham og det kan jeg ikke holde ud, for jeg ville ikke lige skjul på at jeg har lidt følser for som ikke man skulle have overfor sin bedsteven.

 

Da han var færdig med at fortælle, var der helt stille indtil jeg brød stilheden med et hulk og et hulk til. Det gik først op for mig at jeg sad og græd da jeg kunne mærke nogle stærke og trykke arme om mig, jeg så op i Louis dejlige øjne, som jeg stille og roligt borede sig ind i mine ”jeg kan leve uden dig, så jeg tilgiver dig bare du ikke forlader mig, for du er min bedsteven” hviskede jeg og det var rigtig jeg kunne ikke leve uden ham, og han er alt hvad en bedsteven har.

 

 

Louis synsvinkel.

 

”jeg kan leve uden dig, så jeg tilgiver dig bare du ikke forlader mig, for du er min bedsteven” jeg smilede stort, og blev helt blød i knæene da hun sagde det, fordi at jeg har nogle følser for hende som ikke bare er vende følser, men jeg er lidt bange for at hun ikke føler det samme som jeg, og da hun sagde som min bedsteven blev jeg lidt trist. Jeg ville bare ønske at hun havde de samme følser for mig som jeg har, fordi at lige siden hun lagde sig ind til den aften hvor Eleanor og mig slog op har jeg haft alle de følser. Og det gjord mere ondt at se hende græde efter jeg havde fortalt hende det hele og tro mig jeg har heller ikke lyst til at forlade hende, det bliver jeg nød til at fortælle hende, men jeg er bange for at hun misforstår det, men jeg bliver nød til at tage chancen ”og jeg ville heller aldrig lade dig gå for du betyder alt for mig og det må du forstå” så nu fik jeg sagt det nu skulle jeg ikke tænke på det mere.

 

Sophie knurrede min trøje sammen i hendes ene hånd og sådan sad vi da der lige pludselig blev banket på døren ”hva i to har i dræbt hinanden eller hvad, men der er ellers mad nu i må hellere skynde jer lidt ellers spiser Niall det hele” sagde Zayns stemme uden foran døren. Sophie slap hurtigt sit greb og rejste sig ”kom vi må hellere gå” sagde hun. Jeg rejste mig op og fandt hurtigt hendes hånd hun spændte lidt, men slap så af igen, hun kiggede op på mig med et smil på læberne, og kiggede så lige ud igen. Jeg er sikker på at det her bliver en god ferie.        

 

                         

 

                                 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...