The Secondary World

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 nov. 2012
  • Opdateret: 14 jun. 2014
  • Status: Igang
16-årige Annabells liv ændres drastisk, fra at være en normal pige i Den Primære Verden, kaldet Jorden, til et monster i Den Sekundære Verden hvor hun enten bliver frygtet, hadet eller ydmyget. Hun bliver fastsat til at være på Magixe Efterskole, hvor hun med hjælp fra sin nye veninde og vejleder, Emely, skal prøve at falde til, blot indtil der bliver lagt hånd om sagerne fra De Overordne. Både venner, fjender, hemmeligheder, løgne og ikke mindst følelser prøver hun ihærdigt at undgå, da hun bliver givet kræfter der hele tiden vokser. Men snart bliver det for meget for hende, og da hun møder De Overordne giver hun både sin vilje og kræfter til kende.
Mon hun vil blive forvist til Den Tertiære Verden hvor det onde ligger og slumrer i vente på hende? Eller vil nogen komme og redde hende inden da?

10Likes
18Kommentarer
1853Visninger
AA

6. The Prom

De dansede kroppe ude på dansegulvet var allerede godt igang med at fyre den af. Nogle par dansede synkront med hinanden i vridende krop-mod-krop bevægelser, mens andre bare bevægede sig i de mest vanvittige sjove ting. Krop efter krop måtte jeg stoppe op for at daske en på skulderen om at flytte sig. Heldigvis havde jeg Alex med, men han smøg sig i de mest slange lignende bevægelser foran mig med sin hånd i min - hvilket seriøst var til at dø over. Hans ene arm fik dasket en piges bryst, og hans knæ en anden piges balle. Jeg kunne ikke lade være med at le af overraskelse, da begge piger råbte de værste - og kreative - skældsord efter ham. Vi manglede bare et par kroppe til, og så... Kom vi hen til den store bombe af et spørgsmål jeg ellers helst ville glemme.

"Du ser skidt ud, Anna. Er du okay?" Spurgte Alissa, så snart vi fik sat os hos dem. Jeg sukkede. "Ser jeg virkelig så grim ud?". Alex der stadigvæk havde fat i min hånd gav den et fortroligt klem. "Nej ikke grim, bare lidt.." Stella tøvede i et par sekunder for meget. Og så: "Skræmt fra vid og sans," fik hun endelig smuglet ud. "Jamen tak for støtten." Jeg ignorerede med vilje deres stikkende: "Fortæl-os-hvad-der-er-galt" blikke. Inden stemningen kunne nå at blive alt for akavet, var Alex heldigvis på sagen, og fortalte lystigt omkring sin "Shopping." Og så begyndte vores meget meget lille befolkning at tale i munden på hinanden.

 

Så snart 'Last Friday Night' kørte på fuld kraft, havde tvillingerne hevet Ben og Thomas ud på dansegulvet og så var de ellers bare skredet. Uheldigvis, for mine tanker røg øjeblikkeligt tilbage til turen i bilen - og på fyren. Min sjettesa- Nej! Jeg måtte foretage mig noget. Noget der kunne holde tankerne på afstand fra i aften. Jeg rejste mig op, med en lille besked til Alex om at jeg var på vej mod kantinen for at få noget at drikke. Han tilbød selvfølgelig at tage med, men jeg kunne se at han hellere ville være sammen med de andre, så jeg sagde pænt nej tak og var allerede på vej ud af hallens døre før han kunne nå at kommentere. I kantinen var der virkelig gjort noget ud af de røde, hvide og grønne balloner og de massevis af stearinlys i alverdens juleformer. Selv bordene var beklædte med røde dug og belagt med hvide follede servietter i stående 3D vifter. Da jeg kom op til 'kassen' blev min spændte krop underligt nok lettere, idet jeg så ind i de velkendte glade øjne. Køkkendamen, Eli, smilede venligt til mig, hvilket automatisk satte gang i mit eget - glansløst - smil med den manglende effekt - men åbenbart ikke på hende. Hvis det ikke var fordi hendes gyldenbrune øjne strålede af glæde og selvsikkerhed hver dag, skulle man tro at hun var ligeså skrøbelig som hun så ud i sin aldrende krop. Hun havde langt blond-hvidt hår, der til aftens anledning var blevet sat op i en kompliceret knold med fine små fletninger. Den så ikke særlig behagelig ud, da det lignede at den hev øjnene op i panden på hende. Hun var som sædvanligvis klædt i sit arbejdstøj; En knælang grå kjole med 3 store hvide knapper på. Inden under var hendes ben beklædte med tynde, hvide gamacher. Jeg opdagede hvor meget jeg egentlig stirrede, og rømmede mig en enkelt gang før jeg bestilte min sodavand.

 

Med den kølige sodavand i den ene hånd gik jeg ud af kantinen igen. Med så mange råbene mennesker derinde, ville mine øre sikkert springe inden for et par minutter. Og det var ikke engang en lam joke. Jeg gik forbi klasseværelserne og hen mod gangen mens jeg tænkte på en julegave til Alex. Hvis man købte julegaver her i byen, skulle man klart slå til i oktober. Jeg stoppede op som jeg nåede til skabene, hvor Alex havde inviteret mig ud, og mindet om ydmygelsen og de mange stirrende blikke, sendte en kort rødmen op til mine kinder.

Lige som jeg skulle til at gå igen, følte jeg det endnu engang. Den korte følelse af nogen der rørte mig fysisk, uden overhovedet at være tilstedet inden for flere meter. Den samme kildren på de steder der blev rørt ved på kroppen, og hjertet der bankede et par takter for hurtigt. Og så var det væk igen, med en følelse af at mit hår svingede i en lille vind så det kildede mig på halsen. Bare lige sådan. Jeg prøvede på at dreje mig, men min krop var naglet til gulvet i en akavet, stiv position. Okay fald ned, der skete jo ikke noget, vel? Det kunne lige så godt have været en lille trækvind fra en dør der blev lukket i. Men jeg vidste at jeg tog fejl. Der havde været noget. Det måtte der bare. Okay drop det med at tænke og kom væk herfra, Ann! Og mere skulle der ikke til før jeg halv løb tilbage til salen, med den dunkende lyd af mine stiletter mod betongulvet, mens jeg ignorerede pit-stoppet til at drikke fra sodavandens indbydende syden af smagstoffer, og især de mærkelige berøringer... Eller ihvertfald næsten.

 

                                                                                                 

 

                                                               * * *                                            

 

 

 

Klokken var 21:47 og festen var overraskende nok stadig i sving. Jeg kunne se hvor meget Alex brændte for at danse, og jeg lovede ham at jeg ikke ville bruge frøken knytnæve imod ham hvis han inviterede mig op til dans - hvilket hun var en del irriteret over skulle jeg hilse at sige. Allerede efter fjerde dans gik jeg tilbage mod min plads med ømme ben. Hvordan Alex stadig kunne være i top form efter flere dans kunne jeg simpelthen ikke forstå, men sjovt skulle han da have det. Og så havde han jo heller ikke stiletter på, vel?

Tvillingerne der havde været på et ret så langt toilet besøg for at ordne både kjole og makeup, kom endelig tilbage. De satte sig ved siden af mig og straks snakkede vi på livet løs sammen i en umådelig lang samtale omkring festen, hvilket man som pige - eller i denne 'gruppe' skulle jeg måske hellere sige - aldrig kunne blive træt af. Eller det plejede jeg. Indtil i aftes.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...