Goddag til min dag

Hvad ville du gøre, hvis du ikke kendte til din familie? Hvad ville du gøre, hvis du ikke kendte til dine venner? Hvad ville du gøre, hvis du ikke kendte til din fortid? Det er sådan Elena har det... Hun har en sygdom -Demens Hun tænker tit på, hvem der kunne være hendes familie. -Om den mand der går på gaden med den sorte jakke, måske er hendes far? -Eller pigen med det lange lyse hår og to indkøbsposer i hånden, måske er hendes søster? En dag sker der noget der ændre hendes liv. -En melodi. -Erindringer.

8Likes
3Kommentarer
1007Visninger
AA

3. Erindring nr 2

Imens jeg sidder og spiser kan jeg hører, at det banker på døren.

”kom ind”

Siger jeg med munden fuld af spagetti bolognese. En plejer kommer ind af døren. Jeg skynder mig at synke det jeg har i munden.

Plejeren spørg om jeg vil med ud at gå tur. Jeg tænker lidt over det, men får så sagt ja. Hun tog mig i hånden og vi går sammen ud af døren og lukker den bag os. Vi går ned ad den lange gang. En masse mennesker styrter frem og tilbage.  

Vi står foran den store dør, der fører ud til den smukke have. Vi går ind af døren og ud i haven. Mørket titter frem og solen bliver skjult bag de store sorte skyer. De få lamper der står rundt omkring i haven bliver tændt. Vi går i stilhed rundt om et stort blomsterbed. Vi går i noget tid men nu begynder vi så småt at gå tilbage.

Det var en dejlig aften tur. Tænker jeg mens jeg som sædvandelig sidder ved mit klaver. Jeg får igen lysten til at spille klaver. Jeg ved faktisk ikke om man kan være afhængig af at spille klaver, men hvis man kan så tror jeg i alt fald at jeg er det.

Jeg sætter mig til rette på min fine lille sorte taburet. Jeg spiller igen en melodi som jeg ikke mener jeg har hørt før. En erindring kommer til syne.

Jeg kigger forventnings fuld på min mor, far og flyttemanden mens de skubber noget meget stort ind i gangen. Et klaver. Ja det er det, det er.

Jeg holder en lille pause med at spille melodien og tænker over den lille erindring jeg fik. Jeg tænker tilbage på klaveret som min mor, far og flyttemanden slæbte ind i gangen. Og syntes pludselig at det ligner utrolig meget det klaver jeg sidder ved. Det var det klaver jeg sidder ved.

Jeg spiller videre og som jeg havde forventet fortsatte min erindring fra før.

Da de endelig fik klaveret sat på plads, så de alle op på mig med et forventnings fuld blik i øjet. Jeg havde altid ønsket mig et klaver. Jeg havde altid ønsket mig at lærer at spille på et.

”Det er til dig Elena”

Et smil gled over mine læber, tænk at jeg endelig havde fået det jeg allermest ønsker mig. Mine forældre kunne tydeligt se hvor glad jeg blev. De skyndte sig over til mig og gav mig det største gram.

”så kan din far lærer dig at spille klaver” sagde min mor, med et kæmpe smil på læben. Jeg kiggede på min far med hovedet lidt på skrå. Og han nikkede som en bekræftelse på at det var sandt det mor lige havde sagt. Jeg havde virkelig meget lyst til at begynde lige med det samme. Og det gjorde vi også.

Jeg kan pludselig ikke spille mere af melodien, så jeg stopper og finder en blyant frem og det papir jeg havde skrevet min forrige erindring ned.

Jeg tager papiret og blyanten med op i vindueskammen og skrev det ned. Jeg fik skrevet det hele ned, Og pludselig synes jeg, at jeg havde set min far før. Jeg kunne genkende ham. Da jeg havde tænkt noget tid fandt jeg ud af, at det var ham der kom med spagetti bolognese. Ham jeg havde kaldt den ”fremmede” mand, som så ikke var så fremmed alligevel. Nej for han var min far.

---------------------------------------------------------------------------------------------------------

hej med dig, der sidder og lige har læst dette kapitel. jeg ville spørge om du/i ikke nok lige ville hjælpe mig, for jeg ved virkelig ikke, hvordan man skriver til spaggeti bolognese, så hvis i ved det, må i meget gerne skrive det i komentar, så retter jeg det. og self må i også hellere end gerne skrive hvad i synes om historien :)!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...