Goddag til min dag

Hvad ville du gøre, hvis du ikke kendte til din familie?
Hvad ville du gøre, hvis du ikke kendte til dine venner?
Hvad ville du gøre, hvis du ikke kendte til din fortid?

Det er sådan Elena har det...
Hun har en sygdom
-Demens
Hun tænker tit på, hvem der kunne være hendes familie.
-Om den mand der går på gaden med den sorte jakke, måske er hendes far?
-Eller pigen med det lange lyse hår og to indkøbsposer i hånden, måske er hendes søster?
En dag sker der noget der ændre hendes liv.
-En melodi.
-Erindringer.

8Likes
3Kommentarer
1059Visninger
AA

2. Erindring nr 1

Et skrig kom ud af min mund, hvorfor sidder der en fremmed dame i min vindueskam, ved siden af mig? Damen begynder at gå væk, mens jeg skriger. To vagter kommer styrtende ind, og nu begynder damen at græde i gen. De to vagter går sammen med damen ud af døren, og lukker den i efter sig. Jeg sætter mig ned i det ene hjørne af rummet, min verden kollapsede for mig. Jeg har ingen anelse om, hvad der lige var sket.

Der går noget tid, og jeg begyndte så småt at komme til mig selv igen. Jeg har ikke så meget lyst til at tænke på, hvad der lige var sket. Jeg rejser mig op, og går på vej hen til mit klaver. Jeg sætter mig på min lille taburet og begyndte at spille. Fingrene danser over klaveret, det er næsten som om de svæver over tangenterne. Jeg spiller en melodi, det mærkelige er bare at jeg ikke synes jeg har hørt den før. Men pludselig kommer der en erindring.

 ”Elena”

 ”ja hvad er der far?”

jeg kiggede spørgende på min far, vi var lige flyttet ind i det nye hus, vores nye hus. Normalt ville man være ked af at flytte, men hvis man ser på den lille lejlighed vi havde før tror jeg godt man ville kunne forstå, hvorfor jeg er glad for, at vi flyttede. Min mor kommer med et stort smil på læben hen til min far.

”vi har en gave til dig”

siger de i kor, hvor de bagefter kigger på hinanden og griner. Mine øjne bliver store og forventningsfulde. En flyttemand kommer ind af hoveddøren med noget stort og tungt i favnen.

”Undskyld er der nogle der vil hjælpe mig med at for båret det ind” uden noget svar går mine forældre hen til flyttemanden for at hjælpe ham. Min mor og far tog fat i den ene side og flyttemanden i den anden side.

Pludselig stopper min erindring, og det gjorde min melodi også, lige så hurtigt som den kommer, går den igen. Jeg beslutter mig for at finde papir og blyant frem, og så begynder jeg at skrive den erindring jeg lige fik, ned.

I mens jeg sidder og får skrevet det sidste ned, kommer der en mand ind af døren med en tallerken med mad i hånden. Jeg fjerner blikket fra mine nedkradsede ord og betragter ham med hovedet let på skrå. Der er noget i hans øjne, der får mig til at blive trist på en eller anden måde. Måske fordi han ser så forfærdelig ulykkelig ud. Det er mærkeligt. Jeg kender ham ikke. Alligevel gør det mig ked af det, at han er ked af det.

”Elena?”

Der er noget, der glimter i hans øjenkrog, og jeg ser en dråbe glide ned over hans kind. Jeg nikker, det er jo mit navn. Han kommer nærmere. Jeg rykker lidt tilbage. Han standser.

”Må jeg se, hvad du har skrevet?”

spørger han, og jeg kigger tøvende fra ham til papiret i min hånd. Så trækker jeg på skuldrene, fremmed eller ej så har han en mærkelig virkning på mig i forvejen, så hvad gør det at han ser, hvad jeg har skrevet? Det kommer nok ikke til at give nogen mening for ham, men hvis han gerne vil, så… jeg rækker papiret over mod ham. Manden der var i gang med at læse det jeg fik skrevet ned begyndte at få våde øjne. Han er færdig og kigger nu op på mig. Jeg kan ikke holde det ud, at se en fremmed mand græde og være så ulykkelig. Jeg følte at det var min skyld, men hvordan kunne det være, for det var jo bare en fremmed mand? Manden lagde papiret ved siden af mig.

”undskyld”

Jeg forstår det virkelig ikke? Hvordan kan det være at en fremmed mand kommer ind af min dør læser mit papir, begynder at græde og så siger han undskyld. Manden går hen mod døren. Jeg sidder helt stille og følger ham med øjnene. Nu står han helt henne ved døren. Han tager hånden frem tager fat om det gyldne håndtag trækker i åbner døren, går ud og lukker den bag sig. Jeg så på tallerkenen med mad som den fremmede mand havde givet mig.  Og då at det er Spagetti bolognese der er på tallerken. Min livret. Hvordan vidste manden det? Det er vildt lang tid siden jeg sidst havde fået det.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...