Truth or Dare: Good Girl gone bad (Justin Bieber)

*Justin er ikke kendt*...Se traileren:-) *læsning er på eget ansvar! Der er kapitler som kan virke stødende og voldsomt ordforråd*.

203Likes
237Kommentarer
18434Visninger
AA

2. Festinvitation

Det hele startede en fredag, en hel normal fredag - troede jeg. Da jeg gik i skole, havde jeg ingen ide om, hvad der ventede mig på skolen - For ikke at snakke om, hvad der ventede mig senere hen. Jeg troede bare, at fredagen var som alle andre fredage - Fransk, geograf, 2 engelsktimer og 2 historietimer. Fredag var ikke en god dag. Men der tro jeg fejl..

 

"Men husk at lave den stil til på mandag". Sagde Mrs. O'mel, vores engelsklærer. Efter mange drenges meninger, var hun temmelig lækker. Men når jeg så på hende, lignede hun en hel normal sød lærer. Jeg lagde ikke mærke til hendes gode figur, som man tydelig kunne se, da hun altid havde en stram kjole på. Ja, den kjole gjorde også hendes former tydeligere, så, drengene var vilde med hende. Nogen af de drenge, som gik i min klasse, hadede alle fag - undtagen engelsk. Ja, hvorfor mon? Jeg tror, at hun var den eneste lærer, som kunne sætte dem på plads. Det måtte være rar med den evne - Sætte drenge på plads. Hun nåede lige at svinge hendes lange brune hår over skuderne, og så ringede klokken ud til frokost.

Vi begyndte langsomt at pakke vores ting sammen. Jeg måtte indrømme, at jeg fandt Mrs. O'mels timer meget interessante. Hun gjorde dem altid sjovere, hun var ikke en lærer, som stod og snakkede i virkelig lang tid, og det elskede jeg. Jeg tog min engelskbog og rejste mig op. Nu når jeg faktisk tænkte over det, så elskede jeg alle fag. Ja, jeg var lidt af en nørd, men på nogle punkter var det jo godt.

 

"Emily". Jeg kiggede over på Mrs. O'mel. Hun havde et varmt smil på læben, det fremhævede virkelig hendes røde læbestift. Der stod et par drenge rundt om katederet, de prøvede at få hendes opmærksomhed for anden gang. Jeg gik over til hende med et lille nervøst smil fremme. "Drenge, jeg skal lige snakke med Emily". Sagde hun til de 4 drenge, som stod og savnede over hende. De nikkede ivrigt og gik ud, mens deres blikke var rettet på hende. Wow, tænk at være forelsket i ens lærer. "Jeg vil bare spørge, om du ikke kunne hjælpe med årets musical?". Jeg fik et lille smil på læben. Jeg elskede at hjælpe mine lærere, jeg følte, at jeg gjorde et godt indtryk. "Jo selvfølgelig". Jeg havde hjulpet hende i 3 år med musical, jeg var nok også den eneste, som gad det, lige bortset fra drengene. "Tusind tak". Sagde hun smilende. Jeg nikkede bare. "For selvom dine søde klassekammerater gerne vil hjælpe, er det ikke nok kun med drenge, jeg har brug for en pige, en som dig". Jeg smilede lidt. Jeg var helt sikkert hendes yndlingselev. Jeg elskede det! Og de drenge vil kun hjælpe hende, så de kunne være i nærheden af hende. Men jeg måtte indrømme, at de hjalp meget med, de prøvede sikkert at imponere hende. "Ja, men jeg elsker jo at hjælpe". Erklærede jeg på en meget overbevissende måde, mens jeg havde et stort smil fremme. "Hvad skulle vi gøre uden dig". Hun smilede, og så rettede hun hendes opmærksomhed mod nogle papir på karteret. Ja, det var et tegn på, at vi var færdige med at snakke.

 

Jeg smuttede ud af lokalet med et stort smil på læben. Ja, måske var det nørdet, at ens lærer regnede med en, og at ens lærer spurgte om sådan noget, men jeg elskede det. "endelig". Uhh, den stemme kunne kun tilhøre 1 person, my best friend Allison. Hun stod op af væggen og ventede på mig. "Ja, Mrs. O'mel skulle lige snakke med mig". Hun gispede lidt, som om at det var noget stort. "Ja, det er jo ikke noget nyt," fastslog hun på en sjov måde, som kun kunne få mig til at grine. Jeg trak på skulderne. Hun grinede bare. Allison og jeg havde været bedste veninder i snart 6 år, og det havde været 6 gode år. Hun havde smukt brunt kort hår, som jeg misundte så meget. Smukke brune øjne, som de fleste andre brunhåret piger også havde. Hun var den bedste veninde, som man kunne ønske sig. Hun var sjov, måske lidt underlig, men sød og dejlig!

 

"Er du klar over, hvad vi går klip af?". Spurgte hun mig med en lidt sur stemme, som jeg udemærket godt vidste var fake. Jeg kiggede undrende på hende. "En plads til frokost". "Nåhh". Vi havde ikke ret mange fag sammen, så vi måtte mødes mellem timerne, ret surt. "Fordi, at du er så "gode" venner med lærerne, får vi ikke en plads". Vi begyndte at gå, mens jeg grinede over den måde, hun sagde det på. "Det går nok". Vi var vant til det.

 

Da vi kom til kantinen, kunne vi se og høre den sædvandlige råben og uorden. Der var cirka 12 borde spredt rundt i rummet, men alligevel var der ikke plads. Eller lad mig forklare, ellers var det fordi, at bordene var delt op i grupper. Det var meget normalt, ligesom på alle andre skoler. kantinen var stor, og man kunne hurtigt blive sindssyg af at være derinde.

 

Der var 12 borde, og ud af de 12, var der 6 specielle borde. Det første bord tilhørte nørderne. Jeg ved ikke, om de egentlig vidste, om de havde et bord for sig selv. Hmm, men det andet bord tilhørte 'de underlige'. Det var unge som freaks, punkere osv.. Der var et chearleader bord, hvor kun chearleaderne måtte side. Chealeaderne var også ret populære, jeg kendte ikke en eneste af dem, måske vidste jeg hvad de hed, men ikke andet. Fodboldbordet, som var en flok klodsede drenge, som faktisk ikke var så populære på skolen, fordi de ikke havde vundet en kamp i et stykke tid. Faktisk, havde de ikke vundet 1 kamp lige siden, at Justin meldte sig ud. Hmm, Justin var med i det sidste bord, som var det værste. De var populære, de havde respekt af alle og enhver, de var utrolig onde, og jeg kunne ikke fordrage dem. Men for at være ærlig, så tænkte jeg ikke så meget på dem...

Men det var de borde. Resten af bordene blev brugt af 'de normale', som faktisk var Allison og jeg. Men der var alt for mange normale unge, som i de fleste øjne var ubetydelige. Så der var aldrig plads til os!

 

"Okay, det bliver svært". Sagde Allison sukkende, da hun så det umuligt i at komme over til maden, på grund af alle de mange råbende og løbende mennesker. "Ej kom så". Vi traskede os frem, og tro mig, det var svært. Jeg holdte godt om Allisons hånd, da vi gik igennem det store kaos. Vi var der næsten, da jeg fik et skub i siden, som faktisk gjorde ret ondt. Jeg kiggede ondt på den ubehøvlede person, han havde et ligegyldigt blik på mig, hvilket fik mig til at kigge væk - Justin.

 

Da vi endelig havde fået vores mad, satte vi os ud på gangen, hvor der var stille og rolig - Ingen råbende, løbende eller onde person til at irritere os, perfekt. Den klamme kantine mad gjorde, at jeg fik lidt kvalme. Men jeg skulle spise noget, jeg havde ikke fået noget hele dagen. "Har du hørt om den store fest i aften?". Spurgte Allison mig, mens hun havde munden fuld af mad, det kunne jeg kun grine af. "Nej, hvad for en?". Sagde jeg grinede og pakkede min helt-sikkert-for-gamle sandwich op. "Altså, jeg har hørt, at det er ham Chris, som holder den.." - "Stop dig selv". Forstyrrede jeg hende. Hun kiggede undrende på mig. "Vi bliver jo aldrig inviteret til den fest, han er jo en af klamme bad boys". Sagde jeg grinede, jeg var ved at kaste op over ordet 'bad boys'. Men de blev kaldt både skolens 'bad boys' og 'badass'. Så jeg måtte vel hellere følge strømmen. "Du har ret". Hun tog en bid af den klamme sandwich, og lyden var ikke helt okay, den lød stiv. Jeg lagde min ned på papiret, jeg havde ikke tænkt mig at spise den! Ad

 

~

 

Jeg var ved at falde i søvn i historietimen, jeg var normalt ikke en, som gjorde det. Jeg elskede historie, jeg fandt det utrolig interessant. Men vores lærer, åhh, Mr. Long, seriøst han var så kedelig, han snakkede og snakkede. Han var lille, mindre end mig, og jeg var 1,65. Hans hår var brunt, hvis man ellers kunne se det. Han var spinkel, meget tynd og lille, måske endda tyndere end mig, og jeg vejede 60 kilo! Han var ikke speciel køn, men det var jo ikke alle, som var så heldige. Jeg kiggede lidt rundt i klasse, jeg var helt sikkert ikke den eneste, som var ved at falde i søvn. De lå alle og halvsøvn på bordene, mens deres arme støttede deres hoveder.

 

"Og i 1956..". Han nåede ikke at sige sin sætning, før klokken ringede ud. Det var gud, som havde sendt den klokke til os. Timen var endelig slut, det var som en drøm. Jeg løftede mit hovedet langsomt op og gabte. Fedt, nu var jeg jo træt!

 

"Nå nå, men så god weekend". Sagde han lidt fornærmet, det var klokken, som han blev fornærmet over, han kunne blive ved med at snakke og snakke! det rørte ham ikke en skid! Normalt ville alle rejse sig op med et sæt og skynde sig ud, men han havde kedede dem så meget, at de var helt sløve. Der sad en dreng overfor mig, jeg troede virkelig at han sov. Han lå med hovedet henne over bordet, og han reagerede ikke på klokken. Hmm, han måtte selv ordne det, jeg skulle hjem og lave ingenting, YES. Jeg strækkede lidt ud, da jeg var ret sløv i det. Jeg fik rejst mig op og gik ud af lokalet.

 

Lige da jeg kom ud, fik jeg øje på musicalplakaten på væggen, oh gud, jeg havde jo lovet at hjælpe hende. Jeg sukkede lidt, da jeg fandt ud af, at jeg skulle være på skolen i 2 timer mere. Jeg begyndte at gå ned til det store lokale, som var det største lokale på skolen, balsalen. Ja, vi havde en balsal, hvor der var en kæmpe scene.

 

~

 

"Emily, gudskelov," sagde Mrs. O'mel, da jeg kom ind i balsalen, hvor der var godt i gang med at arbejde. De drenge som var helt vilde med hende, kæmpede med at få en sofa op på sengen, og det så ret komisk ud. "Hej". Jeg gav hende et lille smil, da hun kom over til mig. "Jeg har en perfekt opgave til dig". Jeg nikkede bare. Hun havde en mappe i hånden, som så meget interessant ud. "Jeg har et par drenge til eftersidning, jeg vil have, at du skal sige til dem, hvad de skal lave. Det står på papiret," hun åbnede mappen og tog et stykke papir ud, det gav hun til mig. Tanken om at jeg skulle det, gjorde mig nervøs! "De er i øvelokalet". Endnu bedre! De var i et rum, som var indelukket, fordi der stod instrumenter over alt. "Ja, okay". Jeg gik over mod rummet, mens jeg var lidt nervøs. Men der var kun 4 drenge, det kunne da ikke gå så galt?

 

Jeg åbnede døren, og jeg kom ind til det rene kaos. De spillede på de mange instrumenter og behandlede det som legetøj. Jeg lukkede døren bag mig, og da de hørte det, stoppede de alle sammen. "Hey du er ikke den lækre". Sagde en skuffede lyshåret dreng. "Nej" Mumlende jeg lavt. Der var 1 lyshåret dreng og 3 brunhåret. Jeg fik hurtigt spottet, at det var 4 af de populære drenge. Så dejligt! "Justin, er det ikke noget med, at du har..Du ved....ordnet hende læreren?". Spurgte en brunhåret Justin. Ordnet? Det betød vel sex i deres øjne? Justin gav dem bare et mystisk blik. Et lille blik med året og et skævt smil. Det var åbenbart et svar for dem, for de grinede lidt på en sjov måde. Havde han virkelig gjort det? "Så hvem er du?". Spurgte en dreng mig. Jeg kiggede lidt forvirret rundt, det var pludselig blevet pinligt. "Øhh, jeg skulle give jer nogle opgaver". Mumlede jeg. De sukkede alle sammen. Jeg følte ikke, at jeg ikke havde en skid respekt, irriterende. Jeg havde lyst til at råbe af dem, men det havde jeg ikke i mig. "Jeg gider sku ikke være her". Justin rejste sig op og gik over mod døren. Ville han bare gå? Det måtte han da ikke? "Det gider jeg sku heller ikke". De rejste sig pludselig alle sammen op og gik ud af døren. "Hey, du dækker lige for os, ik?". Spurgte Justin mig på en flirtende måde. Jeg nikkede bare. Jeg havde slet ikke lyst til at dække for dem, jeg kendte dem ikke engang. Men hans øjne fik mig til at nikke, underligt! De gik alle ud af døren, og jeg kunne ikke stoppe dem!

 "Ved du hvad, du er sku ret sød". Der stod en brunhåret dreng overfor mig, mens de andre ventede ude på gange, de så godt med. "her". Han gav mig en kuffert og smuttede. Jeg kiggede efter dem, jeg havde lyst til at råbe, at de skulle komme tilbage. Men helt seriøst, de ville ikke høre mig. De var skolens bad boys!

 

Tænk at de bare smuttede? Fra en eftersidning! Hvad skulle jeg sige til Mrs. O'mell. Jeg havde skuffet hende. Jeg satte mig irriteret ned på en trommestol. Jeg var bange for at gå derud til hende, hvad skulle jeg sige? At de ikke var der? At en af deres venner var på hospitalet? Jeg rystede tankerne væk og kiggede på kuverten, hvad mon det var? Jeg åbnede den op, fordi jeg var nysgerrig.

 

Whats up.

 

Hvis du er så heldig, at du har fået denne......Ja så er du heldig! Fest i aften kl. 22. Der vil være massere af sprut, sexede piger og pumpede drenge! Tag gerne en lækker veninde eller ven med! Men kun hvis du er inviteret og KUN 1 ven!

 

Se lidt lækker ud okay?

 

Adresse: Ja, den kender du jo, og hvis ikke...Ja, så lad være med at komme!

 

Vent lidt? Var jeg inviteret til ham Nicks fest? Den som Allison snakkede om? Jeg kiggede fortabt og forvirret ud i rummet. Var det godt eller skidt?

 

~

 

Hun gav mig brevet tilbage, mens hun så vild chokeret ud. Men hun havde dog et kæmpe smil på læben. "Gav han dig bare en?". Hun lød virkelig glad for, at jeg havde fået en. "Ja, jeg ved ikke hvorfor, han gav mig den og smuttede". Jeg rystede svagt på hovedet, mens jeg lagde den ned i kuverten igen. "Vi skal sku med, jeg kender adressen". Jeg kiggede forundrende på hende. Men faktisk var det ikke den store overraskelse, at hun kendte hans adresse. Hun var en lille stalker. "Ej jeg ved ikke rigtigt," Sagde jeg meget usikkert og kiggede ud på græsset, som blev smukt lyst op af solen. Vi lå på min græsplæne derhjemme, og det var et fantastisk vejr! Jeg havde skrevet, at hun skulle komme over, fordi jeg havde en stor overraskelse. Hun kom på 2 sekunder, det var helt sygt. "Søde skat". Sagde hun og kiggede meget seriøst på mig. "Vi skal med til den fest, og vi skal gøre ting, som vi vil fortryde, og vi vil elske det". Jeg smilede lidt over det, hun sagde. Jeg havde været til fester før, men ikke sådan en. Den var jo vild, meget vild endda! "Måske kan vi godt prøve det an". Sagde jeg og smilede stort. "Men jeg vil ikke gøre ting, som jeg ville fortryde". Sagde jeg meget bestemt. Hun nikkede bare. "Vi skal bare have det sjovt". Sagde hun og smilede lidt lumsk?

                                                                                                                                   

 

Ja, hvad syntes i om det første kap? Man siger jo, at det første er dårligt. SÅ UNDSKYLD! Men håber at i kan lide den, og i må meget gerne like den, hvis i har lyst;)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...