Truth or Dare: Good Girl gone bad (Justin Bieber)

*Justin er ikke kendt*...Se traileren:-) *læsning er på eget ansvar! Der er kapitler som kan virke stødende og voldsomt ordforråd*.

203Likes
237Kommentarer
18503Visninger
AA

8. Eftersidning, frivillig arbejde og nye følelser?

 

"Hey Emily". Sagde Jessica smilende til mig, som om vi var bedste veninder.

Skolen ugen startede igen, og som alle andre steder i verden, startede vi en tidlig mandag morgen. Jeg var virkelig spændt på, hvordan ugen vil gå, efter det som skete i weekenden. Jeg havde tænkt over det hele morgenen, jeg var bange for, om jeg ikke kunne klare det, at være falske venner med nogen, var ikke det nemmeste!

Jessica, Ashley og Vanessa stod ved siden af indgangen til skolen. Jeg var bange for, om jeg skulle gå uanmeldt over til dem, men heldigvis kaldte Jessica på mig. Jeg gik over til dem med et lille falsk smil på mine læber. "Hey piger". Sagde jeg som om, vi var bedste veninder, jeg blev nød til det, ellers virkede det ikke! "Sød trøje". Sagde Jessica til mig og kiggede på min trøje, som bare var en helt normal hvid trøje. "Sød taske". Hun havde en skuldretaske, som faktisk var ret pæn, men jeg skulle lyde som om, at jeg faktisk ikke kunne lide den, i ved, ikke overdrive for meget.

 

"tak". Sagde hun ligegyldigt. Der var en ting, som jeg var helt sikker på. Jessica var lederen i den lille flok, det var helt sikkert hende, som fik Ashley og Vanessa til de ting, og hun var den værste møgso i verden! "Så lidt". Sagde jeg med et lille skævt smil. Hun gav mig bare et tilfreds lille falsk smil, sikke en samtale vi havde. Det var tydeligt, at vi ikke kunne lide hinanden. Hun troede sikkert, at jeg ville løbe væk fra dem, efter det som skete i weekenden. Hvis hun bare vidste, hvad jeg havde i ærmet! Det var lidt underligt, at vi skulle lade som om, at vi var venner, når vi tydeligvis ikke kunne fordrage hinanden....Jeg vil aldrig komme til at forstå denne verden, som jeg var blevet drevet ind i.

 

"Vi skal i centeret efter skole, har du lyst til at komme med?". Hun lagde virkelige den bedste-veninde-stemme i. "Jeg burde nok være sammen med Justin, vi skal jo finde ud af noget". Sagde jeg med et skævt smil, som fik hendes øjne til at se overrasket ud, også selvom hun prøvede at skjule det. "Han kommer med, så kan i snakke der". Sagde hun, og lod som om, at jeg aldrig havde sagt det andet. "Så du har tænkt dig at gøre det med Justin?". Spurgte Ashley mig undrende, mens Vanessa også kiggede chokeret på mig. Okay havde de regnet med, at jeg ville have et dumt rygte, som vil hjemsøge mig hele livet? "Selvfølgelig, hvis Justin kan, så gør vi det i weekenden". Jeg var ved at dø ved tanken, men det skulle de ikke vide. "Fint, husk beviset". Med de ord ringede klokken ind til den første time. For mig var det fransk, et fag som jeg fandt meget interessant, jeg syntes, det var et smukt sprog. Og så elskede jeg min lærer, Mrs. Hung, hun var fra Asien, og det kunne man også se og høre på hende, hun havde svært ved at tale engelsk korrekt. Ret sjovt at hun var fransklærer, da hun var fra Asien.

 

Da pigerne var gået til deres egen time, skyndte jeg mig over til mit skab for at hente mine bøger, som jeg selvfølgelig havde været så dum ikke at hente, men det var fordi, jeg snakkede med dem. Jeg syntes selv, jeg klarede det rigtig godt. Det lignede i hvert fald, at hun skulle til at eksplodere, den side af hende kunne jeg godt lide. Jeg elskede, at jeg nærmest kunne styre dem med min attitude.

Jeg låste mit skab op og tog hurtigt min fransk bog ud af skabet, så skyndte jeg mig at låse det og løbe til time. Jeg havde aldrig kommet for sent før, aldrig!

 

Da jeg kom brasende ind i klassen, var timen allerede i gang. Mrs. Hung stod og underviste ved tavlen, mens eleverne fulgte godt med, eller noget i den stil. Men nu fulgte de ikke god med, fordi de kiggede alle undrende på den forstyrrende pige, som aldrig havde kommet for sent i hendes liv - mig. Jeg lukkede stille døren bag mig, og gik med små lydløse skridt over til min plads. Jeg satte mig ned ved et ledigt bord, hvor pladsen ved siden af mig var tom. Mrs. Hung fortsatte undervisningen. Det var det, som jeg elskede ved hende. Når folk kom for sent, fik ham ikke skældud eller eftersidning, man fik bare blikket, og ikke andet. Hun var en rigtig god lære. Medmindre man var en, som altid kom for sent til timerne, så kunne hun godt finde på at give en eftersidning ud, fordi hun blev så irriteret på personen. Det var også forståeligt, der måtte være en grund til, at personen kom for sent til hendes timer hver eneste gang.

 

En person kom brasende ind af døren, mens han havde sit hoved rettet mod sin mobil - Justin. Han lukkede døren med et brag og kiggede over på Mrs. Hung, som kiggede meget forbavset på ham. "Justin det er 6 gang du kommer for sent til mine timer". Sagde hun bestemt til ham, det var tydeligt, at hun var irriteret. "okay". Sagde han ligegyldigt. "Jeg er ked af det, men jeg bliver nød til at give dig en eftersidning". Sagde hun sukkende til ham. Han nikkede bare, som om at det ikke betød en skid for ham. "Mrs. O'mel mangler noget hjælp til musical, der kan du tage hen til eftersidning". Sagde hun til ham. Han nikkede bare og rettede sin opmærksomhed ud mod klassen, han prøvede sikkert at finde en ledig plads. Jeg fandt hurtigt ud af, at den eneste ledige plads var ved siden af mig. Han satte sig sukkende ned på pladsen ved siden af mig. "Hey". Sagde han og gav mig et smil, jeg smilende bare tilbage. "Vi skal have snakket sammen". Hviskede han ind i mit øre. "alene". Han rettede sig op og fulgte med i timen, mens jeg sad med en masse tanker. Den dreng altså!

 

~

 

Da jeg havde lovet Mrs. O'mel at hjælpe med musicalen, så kunne jeg ikke bare tage hjem. Jeg pakkede mine matematikting sammen, da det var det fag, som jeg lige havde haft. Justin og jeg havde faktisk haft mange timer sammen i dag, det var kun historie, som vi ikke havde sammen, ellers havde vi siddet sammen hele dagen. "Nå skal vi smutte til musical?". Spurgte han mig smilende. Jeg kiggede undrende på ham, tænk at han kunne huske at jeg 'arbejdede' der? "ja". Sagde jeg bare og tog min taske om på ryggen. Vi smuttede ud af lokalet og ud på den tomme gang. Jeg ved ikke hvorfor, men gangen var altid tom, når jeg skulle ud på den? Måske var det fordi, at jeg var så langsom?

 

Da vi kom ind i balsalen, hvor musicalen var, kom Mrs. O'mel med det samme smilende over til os. "Godt at i to er her, jeg har virkelig brug for nogle malere til at male nogle kulisser". Sagde hun på en lidt stresset måde. "Jeg kan ikke male". Sagde Justin lidt nervøs, og jeg kunne ikke lade være med at smile. "Bare rolig, det er ikke så svært". Sagde jeg beroligende til ham, hvilket fik ham til at smile et meget kønt smil. "Godt, så gør i det". Sagde hun og smuttede, hun lignede en, som havde virkelig travlt.

 

Vi gik ind i malerummet, hvor vi skulle male kulisserne. Rummet var ikke specielt stort, men stort nok til at der kunne være kulisser herinde, for ikke at snakke om 2 personer. "Okay, det er et træ, så du skal male det øverst grønt, hvis du starter med det så" - "Okay, jeg kan godt male et træ, det ser ikke så svært ud". Sagde han grinende. Normalt hadede jeg når folk afbrød mig på den måde, men han mente det ikke på en ond måde, så det var vel okay? "Fint nok". Sagde jeg smilende til ham. Jeg begyndte også at male et træ, mens Justin malede et andet træ. Det var faktisk meget hyggeligt, hvis Justin ikke var her, så skulle jeg sidde her alene.

 

"Det er faktisk okay at male". Indrømmede ham. Jeg smilende et sød smil til ham, som faktisk ikke var falsk? "Det er godt, du kan lide det". Han nikkede, og så fortsatte han med at arbejde. Jeg måtte også indrømme noget, Justin arbejdede godt. Jeg var bange for, at han ville tage alt useriøst, så jeg skulle sidde med det hele, men han klarede det ret godt, af ham at være.

 

"Har du egentlig tænk på det, som skete i weekenden?". Spurgte han lige pludselig, mens vi var godt i gang med at male. Jeg sukkede lidt, vi skulle jo have en snak om det før eller siden. "Ja, selvfølgelig har jeg det". Han kiggede over på mig, og han havde det bekymrede ansigtsudtryk igen. Jeg syntes, at han var meget bekymret for mig for tiden, det var næsten sødt! "Vi skal nok finde ud af det, bare rolig". Sagde han på en beroligende måde, som faktisk gjorde mig rolig. "Jeg er faktisk lidt bange". Indrømmede jeg. Han rullede over til mig, der var hjul på vores skole, meget smart. "Det skal du ikke være, jeg skal nok sørge for, at det bliver noget, som du aldrig glemmer". Sagde han smilende til mig. Jeg lagde pludselig mærke til, at hans hånd var på mit lår. "Hvorfor er du pludselig blevet så sød mod mig?". Spurgte jeg ham og lagde min hånd ovenpå hans. Han smilede lidt. "Der er bare noget ved dig, som får mig til det". Århh det var da sødt sagt? Måske var Justin ikke et svin alligevel?

 

Vi sad bare og kiggede ind i hinandens øjne, jeg anede ikke, hvad jeg skulle sige tilbage til ham. At jeg syntes, han var et svin før, men nu syntes jeg, han var sød nok? Det var måske ikke det bedst at sige? Jeg lagde pludselig mærkelig til, at han kom tættere og tættere på mig, og jeg havde intet imod det, jeg ventede kun på det. Han skubbede stolen helt over i min, så han sad helt tæt op af mig. "Jeg syntes, du er en fantastisk, sød og ufattelig smuk pige". Sagde han, da vi kun var få 3 centimeter fra hinanden. Jeg gav et lille smil fra mine læber, hvor var det sødt sagt. Men jeg var for nervøs til at sige noget igen. Ville han kysse mig, siden han sad så tæt på? For hvis han ville........Havde jeg ikke noget imod det? Hans hænder bevægede sig op til mit ansigt, og hans holdte blidt om min kind, mens hans hoved kom tættere på. Da han var tæt nok på, lukkede vi begge øjnene, og vi ventede begge på det samme - hinandens læber.

 

Da han ramte mine læber, var det som magi. Vi var ikke fulde, vi vidste, hvad vi lavede. Vi sad i malelokalet og kyssede. Ham til eftersidning og mig som frivilligt hjælper, hvad sagde det lige om hvor forskellige vi var? Hans læber var bløde, som smør. De var lune som brød, der lige var kommet ud af ovnen. Hans læber var fantastiske. Mine hænder havde langsomt bevægede sig op til hans nakke, hvor jeg legede stille og rolig med hans hårtotter. Vores kys var ikke intens, men stille og roligt - romantisk. Hans ene hånd holdte min kind blidt, mens hans anden hånd var på mit lår. Det var, hvad jeg ville kalde mit første rigtige kys.

 

Da vi havde trukket os fra hinanden, kunne vi ikke lade være med at smile. Justin kyssede mig, på den mest romantiske måde. Hvem skulle have troet det? ingen! Der var tavshed mellem os, men det var faktisk rart. Vi sad bare og kiggede på hinanden, mens vores hænder holdte hinanden. Var jeg forelsket i Justin lige pludselig? Den dreng som jeg hadede overalt på jorden? Jeg gav ham et lille sødt smil, og han gav mig et sødt smil tilbage. Var han blevet sød? Var det derfor jeg måske følte noget for ham i dette øjeblik?

 

"Jeg..." Han blev afbrudt af hans mobil, som sagde en sms lyd. Han tog den op af lommen, og jeg blev faktisk lidt fornærmet! Jeg syntes ikke, at han skulle kigge på sin telefon, når han var i gang med at sige noget meget vigtigt! "Det er Jessica, som spørger hvor jeg bliver af. Vi skal åbnebart i centeret?". Sagde han sukkende og kiggede på mig. Jeg så lidt trist ud, i guess. Jeg følte i hvert fald sådan. Justin skrev et eller andet til hende og lagde så sin telefon ned i lommen. "Jeg vil hellere være sammen med dig, også selvom hun bliver pisse sur". Sagde han smilende til mig, det kunne ikke lade være med at bringe et smil frem på mine læber. "Hvor er du sød". Sagde jeg smilend til ham. "Nej du er sød". Sagde han og kyssede mig igen. Endnu engang kyssede han mig på mine læber, og jeg blev faktisk utrolig overrasket over ham. Hvorfor var det lige, at han kyssede mig? Hmm, jeg nød det. Jeg kunne godt lide, når han kyssede mig. Det fik sommerfuglene i min mave til at flyve rundt!

 

~

 

"Er det rigtigt, at du har haft sex med Mrs O'mel?".

 

Justin og jeg sad i et hjørne i malelokalet. Jeg lå op af ham, så vi lignede faktisk et kærestepar. Vi havde snakket i over en time, jeg havde fortalt lidt om mig selv, mens han havde fortalt lidt om ham. Jeg huskede tydeligt, da jeg mødte Justin i musiklokalet. Hans venner sagde, at Justin havde haft sex med Mrs. O'mel, så jeg ville bare vide, om det var rigtigt. "Hvis du virkelig vil vide det, så nej". Sagde han grinende. Jeg kiggede undrende op på ham med et lille smil. "Hvorfor sagde dine venner så, at du havde?". Spurgte jeg ham. Han sukkede lidt. "Drenge kan godt lide at blære sig, og jeg havde en mulighed for at blære mig med, at jeg havde ordnet skolens lækreste lære". Forklarede han mig. Jeg nikkede. "Hvem var egentlig den første du havde sex med? Og hvor gammel var du?". Spurgte jeg ham. Jeg kunne både høre og mærke, at han sukkede. "Hvorfor vil du vide sådan noget?". Spurgte han mig grinede. Jeg trak lidt på skulderne. "Det ved jeg ikke, men hvis du ikke vil fortælle mig det, så er det okay". Sagde jeg lidt fornæret, men jeg spillede bare fornæret, men det vidste han jo ikke? Jeg ville gerne vide, hvor gammel han var. Jeg vidste egentlig ikke hvorfor, men det var da meget rart at vide, i guess. "Okay, det var med min kæreste, da jeg var 15". Sagde han ærligt til mig. 15 år? Wow. Jeg var faktisk ikke overrasket! "Okay, hvor mange har du så gjort det med?". Spurgte han mig. Han grinede lidt. Ja, det var underligt at spørge om, men det var da meget rart, at vide hvor mange han havde gjort det med, nu når vi skulle gøre det! "Uhh, jeg kan ikke huske alle. For de fleste gange var jeg fuld". Sagde han sukkende, mens han tænkte. "Men i hvert fald over 6, og det er bare dem, som jeg kan huske". Sagde han grinede. Jeg nikkede lidt. "Vil du også vide, hvornår jeg sidste have sex, eller hvad?". Spurgte han grinede. Jeg kiggede op på ham. "Det kunne faktisk være meget rart". Sagde jeg smilende. Han grinede lidt, omg, hans grin var så sødt! "Okay, det var i weekenden". Sagde han lidt stolt, men han burde ikke være stolt overfor mig, jeg var jo ikke en af hans venner? "Wow, det var ikke så lang tid siden". Sagde jeg overraskende, jeg prøvede at spille overfor ham! Jeg var faktisk ikke så interesseret mere. "Nej, men jeg var pisse fuld, så kan ikke engang huske hendes navn". Jeg nikkede lidt, den her samtale burde stoppe, det var ikke sjove længere! Men nu vidste jeg i det mindste lidt mere om ham.

 

Jeg satte mig på knæ foran ham og kiggede lidt seriøst på ham. "Hvad er der?". Spurgte han mig. Jeg smilede lidt, mens jeg lænede mig fremover mod hans læber. "Hvad betyder det her for dig?". Jeg kyssede ham blidt på hans læber og trak mig væk igen, mens jeg havde et spørgende ansigtsudtryk. Han smilede lidt. "Meget, du er en god kysser". Sagde han og smilede skævt til mig. "Men er vi så bare venner eller hvad?". Spurgte jeg ham. Han fik pludselig et meget seriøst ansigt, men skjulte det så med et lille skævt nervøst smil.

 

"Ja da, hvad havde du regnet med?". Spurgte han mig grinede, mens han rystede svagt på hovedet.

Hmm, jeg var ikke overbevist.

Løj han?

                                                                                                                

Uha. hva? 

Hvad tror i der sker næste gang? 

Bare for at minde jer om det, så skriver jeg for det meste kun i weekenderne, hvilket vil sige, at der for det meste kun kommer kapitler i weekenden. 

Men helt seriøst, tak for jeres interesse! Jeg elsker det! Jeg elsker også. når i skriver søde små roman-kommentarer til mig. altså lange rørende kommentarer! Elsker det! omg. 

Men husk at like den:)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...