Halloween Huset

13-årige Ida-Marie er tvunget til at skulle tilbringe Halloween aften hos sin dødkedelige Tante Mia, grundet en forkølelse, og den forestilling af en kedelig og rolig aften bliver hurtigt omdannet til et chok for livet.

0Likes
0Kommentarer
206Visninger
AA

1. Halloween Huset

 

Tankerne fløj rundt i hovedet på mig. Bare ved den ene erklæring, havde Caroline formået at skræmme mig for vid og sans. Det her var så typisk hende. Jeg havde lyst til at smide dynen ud over kanten af sengen, rejse mig op og skrige: ”NEJ, det kan i ikke gøre mod mig, jeg vil med!”

Men selvom jeg var en nybegynder i livet som en teenagepige, vidste jeg bedre. Hvis de nogensinde skulle anse mig som en voksen, kunne jeg lige så godt droppe tanken om at klage og bebrejde Caroline.

”Håber du forstår, din far og jeg har virkelig brug for den her kvalitetstid i aften, og vi vil jo rigtig gerne havde dig med, men det er jo lidt svært når du er syg. Du skal nok få det hyggeligt hos tante Mia” meddelte Caroline med hendes karakteristiske mussestemme.

Jeg svarede ikke. Irritationen i mig var på højeste niveau, jeg kunne fornemme at jeg snart vil koge over. Jeg rejste mig langsomt op ud af sengen, skubbede til nogle af de dusinvis af servietter fyldt med lækkert snot. Jeg vendte hovedet direkte mod Caroline, og fik en dyb og forholdsvis akavet øjenkontakt, så derfor skyndte jeg mig at svare:

”Jeg er kun forkølet, jeg kan sagtens stadig tage med og fejre Halloween!” kom ordene mumlende og mens jeg hostede og samtidig prøvede at give hende et troværdigt ansigtsudtryk.

Hun kiggede blankt på mig, gav mig det typiske ”Nej Ida-Marie, du er stadig et naivt barn” blik, og vendte sig om og gik. Caroline var et af de mennesker man kunne lide den ene dag, og hade overalt på jorden næste dag. Men det var trods alt ikke hendes skyld, det er måske også en smule diskutabelt at tage ud og bed om slik i fire grader, når man snotter hvert andet sekund. Men alternativet var en klar unødvendig straf. At tilbringe en lange og indholdsløs aften hos tante Mia, er på niveau med at skulle lave lektier uafbrudt i en uge. Tante Mia er ærlig talt det kedeligste menneske på jorden, hendes idé af sjov indebærer havearbejde på højeste niveau. Så hellere tilbringe tiden med min far og hans ophidsende kæreste. Men intet skete nogensinde som jeg ønskede.

 

Tante Mia bar mine taske op i gæsteværelset. Jeg stod i entréen og observerede omgivelserne. Selvom Tante Mia er et dødkedeligt menneske, må man give hende æren af nogle af de bedste Halloween dekorationer jeg har set længe. Lige meget hvor jeg kiggede hen, var det noget grusomt og skummelt der fangede mit blik. Græskar, skeletter, spøgelser, vampyrer og flagermus, hun havde virkelig været entusiastisk med dekorationerne i år.

”Vildt flotte dekorationer, det er jo et Halloween Hus, tante Mia! Det skal nok lokke mange slik krævende børn herover” sagde jeg med et smilende blik der efterfulgtes af host.

”Mange tak, kære Ida-Marie. Tænkte jeg ville gøre lidt ekstra ud af det i år, for børnenes skyld. Børnene her i nabolaget er virkelig nogle englebørn, og så fortjener de da også at have lidt uhygge en enkelt aften i deres liv” sagde Tante Mia grinende, mens hun rettede på et skævt flagermus der hang fra loftet.

 

Resten af den eftermiddagen gik med, at jeg hjalp Tante Mia i køkkenet med slik til børnene og  aftensmaden og fik lov til at se lidt fjernsyn med kamillete. Efter aftensmaden og utallige timers slikuddeling, sagde jeg godnat til min tante, og listede op til gæsteværelset. Jeg kunne se hun havde anbragt et lille men nymodens fjernsyn på skuffen, så at kede mig var måske ikke på dagsordenen denne gang. Jeg hyggede mig med nogle klassiske gysere og Halloween film i et par timer, og så overtog trætheden mig, og det gik ikke op for mig hvornår jeg faldt i søvn.

 

”Årh!” frembrød jeg.

Jeg kiggede rundt. Det var mørkt, og fjernsynet var stadig tændt. Det må have været en lyd fra fjernsynet der gav mig et minichok. Jeg rejste mig op og tog et serviet, og pudsede næse. Pludselig hører jeg en endnu en aparte lyd. Jeg kigger på mit ur, og opdager at den er to om natten. Det kan ikke være tante Mia, hun er nok gået i seng for længst. Jeg lister ned af trapperne langsommeligt, og går over mod hendes værelse, og skimter ind og ser hun sover lydløst. Lyden kan ikke være kommet nedefra. Tante Mia bor i et hus på 3 etager, og jeg havde faktisk aldrig været på 3.etage. Jeg står og overvejer min muligheder, enten kan jeg være den søde perfektibel 13-årige pige der lister op i seng igen, eller jeg kunne tage chancen og vise min modenhed ved at finde ud af grunden til de mærkværdige og utålelige lyde. Jeg vælger nummer 2.

 

At gå op af de trapper, når man er så træt som jeg var, er faktisk ikke det nemmeste i verden. Jeg når frem til 3. etage. Det ser ret loftagtigt ud. Der er et lille badeværelse i det ene hjørne, og en masse store flyttekasser placeret vidt forskelligt foran en dør. Jeg kigger lidt rundt, og så hører jeg den samme pirrende lyd igen. Den kommer fra døren bagved flyttekasserne. Jeg får kuldegysninger, men modet i mig hopper frem, og jeg åbner døren. Den knirker, og jeg ser at rummet er kulsort. Modet forlader mig igen, og dermed tør jeg ikke gå ind. Jeg rækker diskret hånden ind i rummet i søgen efter en stikkontakt. Jeg mærker pludselig at jeg har fået fat i noget. Det var heldigvis en stikkontakt, jeg tænder for lyset. Jeg kigger alarmeret ind, og ser et forbavsende syn. Det er et pigeværelse. Lyssætning er ikke specielt stærkt, men jeg formår at se et forholdsvist stor seng midt i rummet af fire lyserøde vægge. Jeg hører lyden igen. Den er fra et sted i rummet. Nu var jeg skræmt. Lyset i lokalet var beroligende, men stadig ikke nok til at give mig mod nok til at gå ind i rummet. Jeg lukker døren og løber ned af trapperne uforsigtigt, over mod Tante Mias værelse. Jeg kigger ind, og ser hvor fredfyldt hun ser ud, og tør ikke vække hende, det er for synd. Jeg går ind i køkkenet, tager en forholdsvis malplaceret men i denne situation muligvis nyttig, grå og lang stang, og begynder at gå op ad trapperne igen. Jeg havde besluttet mig for at opføre mig voksen, og det havde jeg så også tænkt mig udføre. Jeg kommer op til 3.etage, og kuldegysningerne rammer mig igen. Jeg åbner døren til værelset, og skrammes ved tanken om jeg slukkede eller ikke slukkede lyset før jeg gik ned til køkkenet, for lyset i rummet var slukket nu. Jeg tænder det, og hører lyden igen. Intimideret går jeg ind i værelset, og kigger rundt efter hvor lyden kan komme fra. Det er nok bare en mus eller et ødelagt og larmende legetøj, tænker jeg. Jeg ser en unaturligt stor flyttekasse. Jeg venter et øjeblik, men hører lyden igen. Den modige side af mig tvinges frem, og jeg går over til flyttekassen. Jeg åbner den, og kigger ind efter et svar.

”Åååååårh!” skriger jeg så højt som aldrig før.

Jeg har aldrig løbet så stærkt. Jeg spurter ned til tante Mias værelse stadig skrigende og i et chok tilstand. Jeg smadrede døren åben til tante Mias værelse og skriger. Tante Mia vækkes og rejser sig lynhurtigt op af sengen, og kommer hen og beroliger mig.

”Hvad er der sket skat? Snak til mig!”

”Jeg…jeg. Jeg..så…” mumler jeg.

”Hvad så du??”

”En…en.. pige i en flyttekasse! På 3.etage!”

Tante Mia giver mig et undrende men afskrækket blik. Jeg er stadig i chok, og omfavner Tante Mia. Hun tager fat i mig, og vi går sammen op af trapperne. Vi når frem til 3.etage, og jeg får mit livs største chok. Døren er der ikke længere.

”Hvilken flyttekasse snakker du om, Ida-Marie?” hvisker hun til mig mens hun gennemroder alle flyttekasserne.

Jeg kigger målløst og forfærdet rundt efter døren. Rummet er væk.

”Men….men…men der var et pigeværelse!”

Tante Mia kigger igen på mig med et besynderligt blik.

 ”Søde skat, der lå et pigeværelse her for mange år siden, da de forrige ejere boede her. Det blev rekonstrueret da jeg flyttede ind. Jeg tror du har fået for meget af Halloween i aften, lad mig følge dig over til dit værelse og så lige putte dig”

Jeg gik døvstumt og i fuldkommen nervechok med hende, og fra den dag af returnerede jeg aldrig hjem til Tante Mia, i hendes Halloween Hus.Tankerne fløj rundt i hovedet på mig. Bare ved den ene erklæring, havde Caroline formået at skræmme mig for vid og sans. Det her var så typisk hende. Jeg havde lyst til at smide dynen ud over kanten af sengen, rejse mig op og skrige: ”NEJ, det kan i ikke gøre mod mig, jeg vil med!”

Men selvom jeg var en nybegynder i livet som en teenagepige, vidste jeg bedre. Hvis de nogensinde skulle anse mig som en voksen, kunne jeg lige så godt droppe tanken om at klage og bebrejde Caroline.

”Håber du forstår, din far og jeg har virkelig brug for den her kvalitetstid i aften, og vi vil jo rigtig gerne havde dig med, men det er jo lidt svært når du er syg. Du skal nok få det hyggeligt hos tante Mia” meddelte Caroline med hendes karakteristiske mussestemme.

Jeg svarede ikke. Irritationen i mig var på højeste niveau, jeg kunne fornemme at jeg snart vil koge over. Jeg rejste mig langsomt op ud af sengen, skubbede til nogle af de dusinvis af servietter fyldt med lækkert snot. Jeg vendte hovedet direkte mod Caroline, og fik en dyb og forholdsvis akavet øjenkontakt, så derfor skyndte jeg mig at svare:

”Jeg er kun forkølet, jeg kan sagtens stadig tage med og fejre Halloween!” kom ordene mumlende og mens jeg hostede og samtidig prøvede at give hende et troværdigt ansigtsudtryk.

Hun kiggede blankt på mig, gav mig det typiske ”Nej Ida-Marie, du er stadig et naivt barn” blik, og vendte sig om og gik. Caroline var et af de mennesker man kunne lide den ene dag, og hade overalt på jorden næste dag. Men det var trods alt ikke hendes skyld, det er måske også en smule diskutabelt at tage ud og bed om slik i fire grader, når man snotter hvert andet sekund. Men alternativet var en klar unødvendig straf. At tilbringe en lange og indholdsløs aften hos tante Mia, er på niveau med at skulle lave lektier uafbrudt i en uge. Tante Mia er ærlig talt det kedeligste menneske på jorden, hendes idé af sjov indebærer havearbejde på højeste niveau. Så hellere tilbringe tiden med min far og hans ophidsende kæreste. Men intet skete nogensinde som jeg ønskede.

 

Tante Mia bar mine taske op i gæsteværelset. Jeg stod i entréen og observerede omgivelserne. Selvom Tante Mia er et dødkedeligt menneske, må man give hende æren af nogle af de bedste Halloween dekorationer jeg har set længe. Lige meget hvor jeg kiggede hen, var det noget grusomt og skummelt der fangede mit blik. Græskar, skeletter, spøgelser, vampyrer og flagermus, hun havde virkelig været entusiastisk med dekorationerne i år.

”Vildt flotte dekorationer, det er jo et Halloween Hus, tante Mia! Det skal nok lokke mange slik krævende børn herover” sagde jeg med et smilende blik der efterfulgtes af host.

”Mange tak, kære Ida-Marie. Tænkte jeg ville gøre lidt ekstra ud af det i år, for børnenes skyld. Børnene her i nabolaget er virkelig nogle englebørn, og så fortjener de da også at have lidt uhygge en enkelt aften i deres liv” sagde Tante Mia grinende, mens hun rettede på et skævt flagermus der hang fra loftet.

 

Resten af den eftermiddagen gik med, at jeg hjalp Tante Mia i køkkenet med slik til børnene og  aftensmaden og fik lov til at se lidt fjernsyn med kamillete. Efter aftensmaden og utallige timers slikuddeling, sagde jeg godnat til min tante, og listede op til gæsteværelset. Jeg kunne se hun havde anbragt et lille men nymodens fjernsyn på skuffen, så at kede mig var måske ikke på dagsordenen denne gang. Jeg hyggede mig med nogle klassiske gysere og Halloween film i et par timer, og så overtog trætheden mig, og det gik ikke op for mig hvornår jeg faldt i søvn.

 

”Årh!” frembrød jeg.

Jeg kiggede rundt. Det var mørkt, og fjernsynet var stadig tændt. Det må have været en lyd fra fjernsynet der gav mig et minichok. Jeg rejste mig op og tog et serviet, og pudsede næse. Pludselig hører jeg en endnu en aparte lyd. Jeg kigger på mit ur, og opdager at den er to om natten. Det kan ikke være tante Mia, hun er nok gået i seng for længst. Jeg lister ned af trapperne langsommeligt, og går over mod hendes værelse, og skimter ind og ser hun sover lydløst. Lyden kan ikke være kommet nedefra. Tante Mia bor i et hus på 3 etager, og jeg havde faktisk aldrig været på 3.etage. Jeg står og overvejer min muligheder, enten kan jeg være den søde perfektibel 13-årige pige der lister op i seng igen, eller jeg kunne tage chancen og vise min modenhed ved at finde ud af grunden til de mærkværdige og utålelige lyde. Jeg vælger nummer 2.

 

At gå op af de trapper, når man er så træt som jeg var, er faktisk ikke det nemmeste i verden. Jeg når frem til 3. etage. Det ser ret loftagtigt ud. Der er et lille badeværelse i det ene hjørne, og en masse store flyttekasser placeret vidt forskelligt foran en dør. Jeg kigger lidt rundt, og så hører jeg den samme pirrende lyd igen. Den kommer fra døren bagved flyttekasserne. Jeg får kuldegysninger, men modet i mig hopper frem, og jeg åbner døren. Den knirker, og jeg ser at rummet er kulsort. Modet forlader mig igen, og dermed tør jeg ikke gå ind. Jeg rækker diskret hånden ind i rummet i søgen efter en stikkontakt. Jeg mærker pludselig at jeg har fået fat i noget. Det var heldigvis en stikkontakt, jeg tænder for lyset. Jeg kigger alarmeret ind, og ser et forbavsende syn. Det er et pigeværelse. Lyssætning er ikke specielt stærkt, men jeg formår at se et forholdsvist stor seng midt i rummet af fire lyserøde vægge. Jeg hører lyden igen. Den er fra et sted i rummet. Nu var jeg skræmt. Lyset i lokalet var beroligende, men stadig ikke nok til at give mig mod nok til at gå ind i rummet. Jeg lukker døren og løber ned af trapperne uforsigtigt, over mod Tante Mias værelse. Jeg kigger ind, og ser hvor fredfyldt hun ser ud, og tør ikke vække hende, det er for synd. Jeg går ind i køkkenet, tager en forholdsvis malplaceret men i denne situation muligvis nyttig, grå og lang stang, og begynder at gå op ad trapperne igen. Jeg havde besluttet mig for at opføre mig voksen, og det havde jeg så også tænkt mig udføre. Jeg kommer op til 3.etage, og kuldegysningerne rammer mig igen. Jeg åbner døren til værelset, og skrammes ved tanken om jeg slukkede eller ikke slukkede lyset før jeg gik ned til køkkenet, for lyset i rummet var slukket nu. Jeg tænder det, og hører lyden igen. Intimideret går jeg ind i værelset, og kigger rundt efter hvor lyden kan komme fra. Det er nok bare en mus eller et ødelagt og larmende legetøj, tænker jeg. Jeg ser en unaturligt stor flyttekasse. Jeg venter et øjeblik, men hører lyden igen. Den modige side af mig tvinges frem, og jeg går over til flyttekassen. Jeg åbner den, og kigger ind efter et svar.

”Åååååårh!” skriger jeg så højt som aldrig før.

Jeg har aldrig løbet så stærkt. Jeg spurter ned til tante Mias værelse stadig skrigende og i et chok tilstand. Jeg smadrede døren åben til tante Mias værelse og skriger. Tante Mia vækkes og rejser sig lynhurtigt op af sengen, og kommer hen og beroliger mig.

”Hvad er der sket skat? Snak til mig!”

”Jeg…jeg. Jeg..så…” mumler jeg.

”Hvad så du??”

”En…en.. pige i en flyttekasse! På 3.etage!”

Tante Mia giver mig et undrende men afskrækket blik. Jeg er stadig i chok, og omfavner Tante Mia. Hun tager fat i mig, og vi går sammen op af trapperne. Vi når frem til 3.etage, og jeg får mit livs største chok. Døren er der ikke længere.

”Hvilken flyttekasse snakker du om, Ida-Marie?” hvisker hun til mig mens hun gennemroder alle flyttekasserne.

Jeg kigger målløst og forfærdet rundt efter døren. Rummet er væk.

”Men….men…men der var et pigeværelse!”

Tante Mia kigger igen på mig med et besynderligt blik.

 ”Søde skat, der lå et pigeværelse her for mange år siden, da de forrige ejere boede her. Det blev rekonstrueret da jeg flyttede ind. Jeg tror du har fået for meget af Halloween i aften, lad mig følge dig over til dit værelse og så lige putte dig”

Jeg gik døvstumt og i fuldkommen nervechok med hende, og fra den dag af returnerede jeg aldrig hjem til Tante Mia, i hendes Halloween Hus.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...