That's too bad (1D) *afsluttet*

Melissa har hele sit liv levet som rebel. Hun hader at få besked på, hvad hun skal gøre. Og er der en ting, hun fordrager, er det sukker sød popmusik.
Harry Styles lever det søde liv som medlem af det verdensberømte band One Direction. Men bandets manager er bange for dårlig omtale på grund af alle Harrys "pigevenner". Så da Melissa tilfældigt støder ind i Harry, og de bliver fanget af adskillige fotografer, og dømt til at være kærester, må de begge indfinde sig i at tilbringe nogle måneder sammen. Men på kun nogle få måneder kan meget ske. Der bliver skænderier, tårer og måske kærlighed. Grænsen mellem had og kærlighed er ikke langt fra hinanden.

23Likes
21Kommentarer
2334Visninger
AA

2. Mediestorm

Melissa's synsvinkel

"Melissa!" Hvad fanden, var der nu? Jeg undlod at svare. "Melissa!" Come on! Jeg sover, eller det gjorde jeg. "Melissa!" Min lillesøster Nadia kom løbende ind på mit værelse. "Hvad?" spurgte jeg muggent. "Der er fotografer over det hele", sagde hun opstemt.

Nu var jeg pludselig vågen. Det var ikke bare en dårlig drøm. Jeg skyndte mig ud af sengen og over til vinduet. Et lille gisp undslap mine læber. "Ved de ikke, hvad privatliv er?" spurgte jeg endnu mere irriteret.

Nadia var allerede henne ved vinduet sammen med mig. Hun virkede spændt. Hvordan kunne hun være glad for det her? Hun vendte sig og gik mod døren. Jeg stirrede i chok.

Fotografer er åbenbart meget opmærksomme, for pludselig begyndte alle kameraerne at blinke. Jeg skyndte mig at trække gardinerne for. Shit! Og så lige på en mandag, som om dagen ikke var træls nok i for vejen. Jeg gik i seng igen. Jeg skulle på ingen måde derud. Det måtte skolen da kunne  forstå.

"Melissa!" Okay, det her var begyndt at irritere mig. Meget! Jeg trak dynen over hovedet og prøvede at ignorere larmen ude fra gangen. "Melissa!" Min mor kom ind ad døren. Pokkers, jeg skulle have låst den, da jeg havde chancen.

"Hvorfor er du ikke oppe endnu?" spurgte hun. "Du kommer for sent i skole." Som om jeg ikke var ligeglad. "Jeg har det ikke så godt", løj jeg. "Det skulle vel ikke have noget med alle de meget insisterende fotografer udenfor at gøre?" spurgte min mor med et løftet øjenbryn. "Har du lavet et eller andet?"

Og med et eller andet mener min mor noget umoralsk. Hun er ikke så vant til berømtheder, for hende dækker nyhederne stadig kun ulykker og kriminalitet og så selvfølgelig USA's præsidentvalg.

Jeg sukkede og rystede på hovedet. Men hun kendte mig desværre for godt, til at jeg kunne narre hende. "Nå men, du skal  stadig i skole!" sagde hun bestemt. "Jamen, de følger bare efter mig. Det bliver et helvede!" forsvarede jeg mig. "Sagde du ikke, at det ikke var dig, de var efter? Så er det bare en misforståelse, det finder de nok ud af."

Min lillesøster kom ind med et ton af lipgloss på. Min mor kiggede underligt på hende, men gad ikke diskutere  det med hende. Typisk Nadia, fotografer er lig med at komme i bladene, hvor man selvfølgelig skal se "fabulous" ud, som hun ville sige.

Jeg stønnede. "Op. Nu", sagde min mor. "Oh my God!" Nadia stod med sin iPhone i hånden. "Melissa dater Harry Styles!" Hun viste min mor telefonen. Min mor skulle lige til at sige noget, da hun havde studeret billedet, men blev afbrudt af Nadia. "Hvordan er han? Er han ikke bare fantastisk?" Hun gav mig hovedpine. I stedet for at svare, kastede jeg bare min hovedpude efter hende.

"Ud med sproget unge dame", sagde min mor. Se det er endnu et eksempel på, hvor gammeldags hun er. "Det er bare en misforståelse", sagde jeg træt. "Jeg kender ham ikke engang!" "Hvordan kan du være sur over det her? Det er fantastisk! Bare det havde været mig!" råbte Nadia. "Læste du ikke skiltet på døren?" spurgte jeg ironisk. "Enhver kærlighed eller sympati for Harry Styles efterlades ved døren, ellers bliver man smidt ud." "Jamen, der er jo ikke noget skilt", sagde min lillesøster forvirret, mens hun ledte efter det. Jeg sukkede og rullede med øjnene.

Efter en evighed gik Nadia ud, og jeg glædede mig over at kunne være i fred, da min mor vendte sig om halvvejs ovre ved døren. "Du skal stadig i skole", sagde hun formanende. Så gik hun også. Endelig fred! Jeg skyndte mig op af sengen og låste døren. Jeg skulle under ingen omstændigheder udenfor, mens de stadig var her.

Harry's synsvinkel

Jeg kunnne ikke se problemet. Hvad så hvis de troede, vi var kærester. Det var bare en dum misforståelse. Det bedste ville være ikke at reagere. Men jeg var åbenbart den eneste, der delte den opfattelse. Michael gik frem og tilbage over gulvet og havde mobilen tæt ved øret.

"Nej, det kan jeg ikke bruge til noget..." Foran mig lå blad, efter blad med forsider dækket med billeder af mig og hende. Gad vide, hvad der gik af hende, siden at hun flygtede fra mig? Jeg kunne stadig ikke forstå det. De fleste ville hage sig fast til mig. Hm... Måske var hun et eksperiment, eller forklædt Zombie. Kom tilbage til virkeligheden Harry!

"Harry!" "Hvad? Hvad er der, du behøver ikke råbe sådan", sagde jeg lidt surt. Michael kiggede overrasket på mig. Havde jeg virkelig været så langt væk? Åbenbart. "Som jeg sagde før, har jeg fundet hendes adresse. Lad os komme af sted!" Michael var allerede ude af døren.

"Vent!" sagde jeg og skyndte mig at følge efter. "Kan du i det mindste give mig hendes navn?"

Melissa's synsvinkel

"De vil ikke gå væk", sagde jeg halvt klagende halvt pibende. "Hold op med at flabe sådan", sagde Ellie irriteret. "Nu har jeg hørt på dit klynkeri den sidste halve time. Hvorfor beder du dem ikke bare om at skrubbe af?" "Det har jeg prøvet. Det hjælper ikke", sagde jeg opgivende og tænkte på de 100 gange, jeg havde skrålet af dem. Det eneste resultat var, at de tog endnu flere billeder.

Men det var værd at overveje, selvom jeg hadede at få taget billeder. Det var en god måde at få afreageret på, da det jo ikke var så sjovt at råbe af sig selv. Desuden var det deres skyld, at jeg var så rasende. Plus det var også sjovt at se deres overraskede ansigter hver eneste gang.Jeg gik over til vinduet, for at føre min plan ud i virkeligheden.

I sidste øjeblik, nærmest lige da jeg havde åbnet munden, vendte fotograferne sig om. Hvad fanden? Var min lillesøster allerede færdig med skolen? Men det var ikke min lillesøster, det var ham. Harry Styles. Som om han ikke allerede havde forpestet mit liv nok. Jeg gav et lille udbrud fra mig.

"Hvad nu?" spurgte Ellie grinende. "Gad de ikke høre på dig?" "Jeg forklarer dig det senere", sagde jeg og kiggede ned ad mig selv. Jeg havde stadig nattøj på. Shit! Hvorfor var jeg ikke ligeglad? Jeg skulle ikke imponere ham, måske ville det skræmme ham væk. Det ville måske have virket, hvis ikke jeg kun havde haft en lang t-shirt på. Nej, det var ikke en god ide. Hurtigt trak jeg i et par mørke jeans og hev en band t-shirt op af min skuffe, som også kom på.

Jeg var på vej til at låse min dør op, ja, jeg havde ladt den være låst for at få fred for min mor, da jeg fik øje på mit hår. Katastrofe var en underdrivelse. Endnu hurtigere redte jeg det, og satte det op i en hestehale. Han ville nok slet ikke lægge mærke til det, med alt den tid han brugte på at tænke på sig selv. Jeg skyndte mig nedenunder.

Da jeg stod ved døren, blev der banket på. Jeg tøvede. Hvad skulle jeg gøre? Jeg overvejede det et stykke tid. Og nu tænker du sikkert: Så luk dog op, Harry Styles står på den anden side af din dør! Okay, du har ret, jeg bliver nødt til at tage mig sammen og bevare roen.

Der stod han så i min dør. Og okay, han så helt ærligt ret godt ud i sin sweater. Mit blik vandrede og stoppede ved hans hår. Jeg fniste indvendigt. Han havde åbenbart også haft en dårlig hårdag, med de rodede krøller som sad på hans hoved.

Men på den anden side var han superstjerne, så der var nok intet, der var overladt til noget så fjollet som en dårlig hårdag. Det var kun os "almindelige" mennesker, der skulle bekymre sig om sådan noget.

I det mindste betød det, at rodet hår var moderne, hvilket mit virkeligt var. "De fleste ville invitere mig ind eller i det mindste lade mig komme forbi", sagde han med et utålmodigt smil, da der var gået et øjeblik. Jeg kiggede forbi ham. Alle de pokkers fotografer, jeg kunne nok ikke lade ham stå herude meget længere. Så ville de sikkert bare skrive at "opmærksomheden skilte os ad." Jeg flyttede mig modvilligt til siden.

***

Hun skulle lige have det én gang til, og så én gang mere. Nu var vi så ved 100. gang. Hvor svært kunne det være at forstå? Det var jo bare en dum misforståelse, forårsaget af en tilfældighed. Hvor havde jeg skældt mig selv ud mange gange, for at gå lige præcis den vej. Hvis jeg nu bare var drejet...

Jeg kiggede utålmodigt på min mor. Harry havde åbenbart også fået nok, han sad i sine egne tanker. "Harry og jeg har snakket om den løsning, at I lod, som om I var kærester", sagde Michael. "Altså bare indtil alt porstyret er ovre", tilføjede han, da han så mit chokerede udtryk.

Mente han det seriøst? "De glemmer det hurtigere, hvis vi bare lader som ingenting", sagde jeg insisterende. Harry rullede med øjnene. "Er du klar over, hvor mange piger der drømmer om det her?" spurgte han irriteret. Han var åbenbart ikke vant til afslag. "Ja, for du er jo ih så fantastisk", sagde jeg ironisk. Harry så såret på mig, men sagde ingenting. Jeg kiggede over på min mor for hjælp. Hun smilede bare opmuntrende.

Hvordan kunne hun være okay med det her? "Det kan du ikke mene", brokkede jeg mig henvendt til hende."Han ved ikke engang hvad jeg hedder!" "Melissa." "Hvad?" spurgte jeg overrasket. "Dit navn er Melissa", sagde Harry stille. "Det er ikke pointen", sagde jeg irriteret.

Hvor vidste han det fra? "Pointen er, at vi overhovedet ikke kender hinanden." "Det kommer I til", sagde Michael glad. Lidt for glad efter min mening. Jeg stønnede. "Er der ikke en eller anden lov mod det her?" spurgte jeg desperat.

"Okay, vi har fattet det", sagde Harry irriteret. "Jeg er forfærdelig, du kan ikke holde mig ud. Du gør hvad der passer dig, fordi du er så hardcore." Han rejste sig og gik mod døren. "Kan vi ikke bare ende det her mareridt her? Hun er tydeligvis ikke interesseret. Og jeg gider ikke bruge mere tid på det." Michael nikkede mismodigt. "Jo", sagde han kort.

Lige inden han nåede døren til gangen, vendte han sig. "Du skal bare tænke over én ting. Du har hermed valgt, at du hellere vil stemples som en af Harry' utallige piger, i stedet for hans kæreste."

Det var død eller helvede det her! Jeg ville ikke stemples som en billig luder, der bare gik i seng med folk, fordi de var kendte. Men på den anden side havde jeg svoret aldrig ikke engang at bare nærme mig ham. Bare det at skulle høre på hans musik... "Vent", sagde jeg. "Jeg gør det." 

   

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...