That's too bad (1D) *afsluttet*

Melissa har hele sit liv levet som rebel. Hun hader at få besked på, hvad hun skal gøre. Og er der en ting, hun fordrager, er det sukker sød popmusik.
Harry Styles lever det søde liv som medlem af det verdensberømte band One Direction. Men bandets manager er bange for dårlig omtale på grund af alle Harrys "pigevenner". Så da Melissa tilfældigt støder ind i Harry, og de bliver fanget af adskillige fotografer, og dømt til at være kærester, må de begge indfinde sig i at tilbringe nogle måneder sammen. Men på kun nogle få måneder kan meget ske. Der bliver skænderier, tårer og måske kærlighed. Grænsen mellem had og kærlighed er ikke langt fra hinanden.

23Likes
21Kommentarer
2338Visninger
AA

7. Here we go again

Melissa's synsvinkel

Jeg lå på sengen og stirrede på døren. Harry bankede på. Jeg burde ikke have et problem med det her, gjorde jeg? Jeg mener. Det var ikke fordi, vi havde noget sammen. Vel?

Sukkende gik jeg hen til den. "Melissa?" råbte han endnu engang. "Du vækker hele etagen", sagde jeg irriteret. "Hvorfor lukker du ikke op?" spurgte han overrasket. "Jeg syntes ikke, vi skal sove på samme værelse længere", sagde jeg bare og var parat til at forlade døren. Jeg kunne høre Harry's overraskede: "Hvad?" Jeg trak bare på skuldrene, selvom jeg godt vidste, han ikke kunne se det.

Han kunne åbenbart høre, at jeg var på vej væk fra døren, for han bankede endnu hårdere på den. "Melissa?" "Hvad Harry?" Spurgte jeg irriteret og vendte mig mod ham igen. "Du kan da ikke bare lade mig stå herude", sagde han forurettet. Jeg sukkede, hvorfor var han så besværlig. "Du kan da bare finde et andet hotelværelse."

Jeg blev stående tæt op ad døren. "Hvad sker der Melissa?" spurgte han. "Er du okay?" Mente han det seriøst. Nej, Harry jeg er sgu ikke okay! "Ja, jeg har det helt fint", sagde jeg ironisk. "Hvad er der i vejen?" Spurgte han forstående. Så dum kunne han da ikke være.

"Du kyssede hende Harry!" Råbte jeg. "Du er sammen med hende i to minutter, og så kaster du dig over hende. Jeg er fløjet helt til" "Nej, nej", afbrød han mig panisk. Jeg kunne høre, han lænede sig nærmere døren.

"Det betød ikke noget." Nu blev jeg for alvor sur. Jeg åbnede hurtigt døren. "Nå, så det gjorde det ikke", sagde jeg vredt med tårer i øjnene. Han kiggede overrasket på mig. "Vil det så sige, at det heller ikke betød noget, da du kyssede mig?" Jeg kiggede såret ned.

"Jo selvfølgelig." Han greb ud efter min hånd, men jeg flyttede mig. Jeg var for vred til at tænke over at lukke døren, og han fulgte efter mig ind på værelset. Han havde helt glemt hans tasker nu.

"Det jeg mener er, at hun overfaldt mig. Hun overraskede mig totalt!" Forklarede han panisk. "Så du ikke, at jeg skubbede hende væk?" Som om jeg havde gidet stå og kigge på, at han kyssede en anden. "Du så ikke ud til at have noget imod det, da jeg så jer", sagde jeg koldt. 

Han greb fat i mine skuldre og vendte mig rundt, så han kiggede mig lige ind i øjnene. "Jeg ville aldrig såre dig med vilje", sagde han alvorligt. Jeg kiggede trodsigt ind i hans grønne øjne. Åh Harry. Hvorfor havde han altid den virkning på mig. Et øjeblik glemte jeg helt, hvad det var, jeg var vred over.

Men så skyllede virkeligheden over mig igen, og usikkerheden væltede ind over mig. Hvordan kunne jeg være sikker på, at han ikke kun kunne lide mig, fordi han ikke kunne få mig? Det kunne jeg aldrig vide med sikkerhed, jeg blev bare nødt til at tage en chance.

Alligevel vendte jeg mig væk fra ham. Han greb mig om håndledet og vendte mig endnu engang om. I én glidende bevægelse trak han mig tættere ind til ham, indtil mine læber rørte hans. Det var umuligt at kæmpe imod, så i stedet lod jeg mig bare rive med i kysset.

Små chok løb ned ad min rygrad. Kysset blev dybere og dybere. Han trak mig hen til sengen, og vi endte på den uden at slippe hinanden. Et øjeblik efter løsrev jeg mig for at få vejret. "Vil det sige, du ikke er vred længere?" Harry kiggede på mig med et kækt blik. Jeg rullede irriteret øjnene af ham, inden jeg trak ham ind til mig igen. 

***

Jeg vågnede næste morgen. Solen skinnede mig i øjnene, og jeg kneb dem sammen. Jeg måtte virkelig trække de gardiner for i aften. Jeg sukkede og vendte mig om på siden. 

Pladsen ved siden af mig var tom. Hvad fanden? Jeg havde da lukket ham ind igen. Jeg trak dynen over hovedet, da jeg kom til at tænke på i aftes, men jeg kunne ikke lade være med at smile. Jo, jeg havde lukket ham ind.

Jeg forventede halvt, at Harry ville komme tilbage lige om lidt og tændte derfor for tv'et. Outro sangen til Dear John kom op på skærmen fra i går aftes. Jeg gabte søvnigt. Hvordan kunne Harry stå så tidligt op? Måske var det bare mig, men jeg hadede morgener.

Da der var gået et kvarter, uden Harry var kommet tilbage, besluttede jeg mig alligevel for at tage tøj på. Okay, hvor var han? Sikkert i restauranten.

Noget ramte gulvet, højst sandsynligt en tallerken. Jeg trådte ind i restauranten og fandt de fem drenge løbe rundt, ellers var den mennesketom. Liam dukkede sig, og en klase vindruer røg over hovedet på ham. Hvad havde de gang i?

Louis kastede bacon efter Harry, som gemte sig bag en stol. Niall kom panisk løbende med Zayn efter sig. Lige da Niall dukkede sig, kastede Zayn en tærte, som ramte stakkels Louis lige i hovedet.

Jeg kunne ikke lade være med at grine, og de fem drenge vendte sig mod mig. Åh åh. Jeg skyndte mig at finde dækning under et bord, men det hjalp ikke. Inden længe var jeg både blevet ramt af bacon, bananer og småkager.

Grinende kastede jeg en småkage efter Harry, da Michael rømmede sig. "Så er det tid til at gøre rent." De fem drenge sukkede, og jeg flækkede af grin. "Det gælder jer alle sammen." Michael så på mig med et løftet øjenbryn, men jeg blev bare ved med at grine. Inden længe flækkede de andre også af grin. Louis faldt ned på gulvet af grin, hvilket bare fik os andre til at grine endnu mere.

***

Liam kiggede på terningerne endnu engang. Jeg sukkede. "Kom nu." Alle shhhhhhh'ede af mig. Det var utroligt så alvorlige, de var om det her. Det var et ludospil for Guds skyld! Endelig rykkede Liam sin brik og slog Louis hjem. "Ikke igen", klagede Louis.

Zayn highfivede Liam. Niall grinede bare. Louis slog. "Pis", sagde han irriteret, da han ikke slog en sekser og slog så igen. "Hey du må da ikke slå igen?" Louis kiggede overrasket på Harry. "Jo jeg må", sagde han. "Jeg har ingen ude." "Hvad med den der?" Louis ignorerede ham og rykkede ud. Jeg trak på skuldrene, da Harry kiggede på mig.

Niall rykkede to felter frem og rakte hænderne i vejret. "Ludo mester." "Hvad?" Zayn kiggede overrasket på hans brikker. "Hvordan kan han allerede være færdig?" Spurgte han. Liam trak på skuldrene.

"Skal vi ikke spille noget andet?" Foreslog Harry. "Som hvad?" Brokkede Louis sig. "Der er vist nogen, der er en dårlig taber", drillede jeg. Han himlede med øjnene, inden han smilede igen. "Hvad med poker?" Harry kiggede frækt på mig. Jeg nikkede. "Jeg gætter på, du mener strip poker?" Spurgte jeg. Han nikkede. "Jeg er frisk", sagde Zayn. De andre nikkede enige. "Hvorfor ikke?" Spurgte Louis med et skuldertræk.

Stakkels drenge de havde ingen ide om, hvad de var i gang med at rode sig ud i. Jeg smilede et drilsk smil, mens Harry blandede kortene. Game on.

"Du taber" Jeg lagde mine kort ned på bordet og alle fem drenge sukkede. "Hvor har du fundet hende  henne Harry?" Spurgte Niall om, mens Zayn trak sin t-shirt af. "Et kasino?" Foreslog Louis hjælpsomt. Jeg tog mig selv i at stirre på Zayns mave, da Harry svarede med et skuldertræk. Zayn havde åbenbart lagt mærke til det, for han sendte mig et skævt smil. Okay, han så altså ret godt ud. Okay, okay, det var en underdrivelse. Han var vildt lækker.

Jeg tog de kort op på hånden, som Liam havde delt ud og sukkede. "Lorte kort", mumlede jeg og høstede et triumferende blik fra Harry. "Godt blandet Liam."

Okay, der var intet, jeg kunne gøre. Jeg havde tabt den her runde, selvom jeg nødigt ville indrømme det. "Pokkers", mumlede jeg irriteret. "Af med tøjet." Louis kiggede opfordrende på mig.

Jeg bøjede mig ned for at tage min ene strømpe af. "Hey!" Sagde Louis forurettet. "Det er snyd!" "Du kan da bare gå med strømper", sagde Niall og grinede over Louis's surmulen.

"Hvor er Michael?" Spurgte jeg, mens jeg blandede kortene. "Sikkert i konferencelokalet." Liam trak på skuldrene. Selvfølgelig var der et konferencelokale! Hvor stort var det her fly lige?

"15 minutter til landing", lød det over højtaleren. 15 minutter til jeg kom tilbage til virkeligheden. "Sidste runde?" Spurgte jeg smilende og holdte kortene i vejret. Alle nikkede. Måske kunne jeg nå at få en til, til at smide t-shirten. Hvem ved? Jeg smilede drilsk, da jeg delte kortene ud.

  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...