That's too bad (1D) *afsluttet*

Melissa har hele sit liv levet som rebel. Hun hader at få besked på, hvad hun skal gøre. Og er der en ting, hun fordrager, er det sukker sød popmusik. Harry Styles lever det søde liv som medlem af det verdensberømte band One Direction. Men bandets manager er bange for dårlig omtale på grund af alle Harrys "pigevenner". Så da Melissa tilfældigt støder ind i Harry, og de bliver fanget af adskillige fotografer, og dømt til at være kærester, må de begge indfinde sig i at tilbringe nogle måneder sammen. Men på kun nogle få måneder kan meget ske. Der bliver skænderier, tårer og måske kærlighed. Grænsen mellem had og kærlighed er ikke langt fra hinanden.

23Likes
21Kommentarer
2230Visninger
AA

11. Haters to lovers

Harry's synsvinkel

"Hvorfor skriver de sådan noget?" Spurgte hun snøftende. "Det er jo ikke engang sandt!" "Sådan er gossip, det er kun rygter", sagde jeg og prøvede at trøste hende. "Kom." Jeg trak hende med op ad trapperne og med ind i stuen til de andre.

"Melissa!" Louis rejste sig fra sofaen og gik hen for at give hende et kram. "Er du okay?" Han kiggede bekymret på hende. Hun rystede på hovedet men prøvede så at smile.

De andre drenge fulgte hans eksempel og gav hende også et kram hver for at gøre hende i bedre humør. "Bare rolig", sagde Liam beroligende. "Det går over, bare vent og se." Hun nikkede, men det så ikke ud til at hjælpe hende.

Niall gik ud i køkkenet for at hente noget at spise, men kom chokeret tilbage et øjeblik efter. "Hvad er der?" Spurgte Louis med et grin. "Er vi allerede løbet tør for noget spiseligt?" Jeg kunne ikke lade være med at smile.

Niall rystede bare på hovedet og ignorerede helt Louis. "Har I været på twitter for nyligt?" Alle rystede på hovedet. Jeg loggede en smule bekymret på. Jeg rynkede øjenbrynene, da jeg ikke kunne se noget mærkeligt. "Niall?" 

"Tjek trends", afbrød Niall mig, da han så mit forvirrede udtryk. Jeg gjorde, som han sagde og kiggede forsigtigt over på Melissa, da jeg fandt ud af, hvad han mente. 

Melissa's synsvinkel

Harry sad med sin mobil og kiggede så pludseligt op på mig. Hvad var det? "Er det virkeligt så slemt?" Spurgte jeg med et smil på læben over hans reaktion. Men da jeg fik kigget rundt på de andre drenge, og de så ud på samme måde, famlede mit smil.

"Hvad er det?" Harry rakte mig hans mobil. Jeg var ikke så vant til twitter, så jeg kunne ikke rigtig finde ud af, hvad det var, de snakkede om. 

"Hvad?" Spurgte jeg irriteret, men inden Harry kunne nå at vise mig det, fik jeg øje på hastagget Harry'swhore

Var de seriøse? Jeg trykkede på det. Rent selvmord, jeg ved det, men jeg var nysgerrig.

#Harry'swhore how could she?!!

Poor Harry! How could she?!! Go and die #Harry'swhore!!!!

Der var tweet efter tweet. Nogle af dem havde endda også mit navn med. Jeg afleverede mobilen tilbage til Harry uden at kigge på ham. Jeg kunne mærke hans blik på mig, mens jeg fandt min egen mobil frem og loggede på twitter. Jeg stirrede i chok på alle de tweets, der poppede op på min startside.

@Melissa_James better sleep with your windows closed, 'cause I'm coming to get you!

Go kill yourself @Melissa_James!

Jeg begyndte at kunne mærke tårerne i mine øjne. Hvordan fanden havde de fået fat på mit navn? Og hvordan havde de fundet mig på twitter så hurtigt? Jeg brugte det jo aldrig, så Harry havde aldrig nævnt mig i nogle af hans tweets.

"Melissa?" Harry kunne åbenbart se på mig, at jeg blev mere og mere oprørt. "Du skal ikke tage det personligt." Louis stod lige bag mig med en hånd på min skulder. 

"Ikke tage det personligt?" Råbte jeg, mens jeg rejste mig fra sofaen og vendte mig mod Louis. Jeg vidste jo godt, det ikke var deres skyld, men det var trods alt deres fan! Men mest af alt havde jeg bare brug for nogen at skælde ud på, de åndsvage tøser var her jo ikke.

"De beder mig om at begå selvmord, og jeg skal ikke tage det personligt?" Louis løftede hans ene øjenbryn af mit udbrud. Syntes han, det her bare var en joke?

"Bare rolig", hviskede Harry i mit øre mens han krammede mig bagfra, hvilket fik mig til at hoppe to meter i luften af overraskelse, hvilket sikkert ikke var meningen. Højt sandsynligt det modsatte.

"Jeg vil ikke være rolig", sagde jeg irriteret, mens jeg gjorde mig fri af ham. Jeg stormede ud af stuen og ledte efter et værelse, hvor jeg kunne være lidt alene, men der var så mange døre. Hvilken en skulle jeg prøve? Jeg rystede på hovedet, tog mig sammen og pressede håndtaget ned på den nærmeste dør. Det var et soveværelse.

Uden at tænke over det, smed jeg mig på sengen. Døren gik op igen, og da jeg kiggede op, stod Harry der. Han gik hen til mig med et bekymret udtryk i hans blik.

Harry's synsvinkel

"Jeg kan ikke være perfekt Harry. Det er jeg ikke", sagde hun snøftende. Jeg kiggede chokeret på hende. 

"Det har jeg aldrig sagt, du skulle være." Jeg lagde mig ned ved siden af hende og tog hendes hånd i min. Hun lagde sit hoved op ad min skulder. Jeg vendte mit ansigt på hende og kiggede hende lige ind i øjnene.

"Du er perfekt, som du er. Aldrig ændr noget lige meget hvad andre siger, lov mig det", sagde jeg. Hun nikkede usikkert. Jeg tror aldrig, jeg havde set hende sådan her før. Jeg havde set hende rasende, fræk, uudholdelig og glad. Men aldrig sårbar, i hvert fald ikke på den her måde.

I det øjeblik gik det op for mig, at jeg ikke ville kunne undvære hende. Trods alle skænderierne. Trods vores problemer. Så... elskede jeg hende. "Jeg elsker dig", hviskede jeg til hende.

Melissa's synsvinkel

Jeg kiggede lige ind i hans jade grønne øjne og vidste, at han mente det. Jeg kunne ikke lade være med at smile. Trods det at jeg havde hadet ham indædt til at begynde med, var jeg alligevel faldet for ham.

Jeg var faldet, så jeg nok aldrig ville komme op at stå igen. Men for en gangs skyld generede det mig ikke, at jeg ikke var overmanden. At det ikke var mig, der styrede situationen. Jeg kunne stole på ham, han ville aldrig lade mig ramme gulvet.

"Jeg elsker også dig", hviskede jeg tilbage til ham, og så et smil oplyse hans ansigt. Han satte sig halvt op på den ene arm og lænede sig tættere på mig.

Jeg kunne mærke hans varme læber mod mine. Jeg lænede mig ind mod ham, samtidig med at han fordybede kysset og halvt lagde sig oven på mig.

"Jeg elsker dig", sagde han igen. Jeg kunne ikke lade være med at smile, og jeg kunne mærke at han gjorde det samme. You ain't getting away from me boy. Never! 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...