That's too bad (1D) *afsluttet*

Melissa har hele sit liv levet som rebel. Hun hader at få besked på, hvad hun skal gøre. Og er der en ting, hun fordrager, er det sukker sød popmusik.
Harry Styles lever det søde liv som medlem af det verdensberømte band One Direction. Men bandets manager er bange for dårlig omtale på grund af alle Harrys "pigevenner". Så da Melissa tilfældigt støder ind i Harry, og de bliver fanget af adskillige fotografer, og dømt til at være kærester, må de begge indfinde sig i at tilbringe nogle måneder sammen. Men på kun nogle få måneder kan meget ske. Der bliver skænderier, tårer og måske kærlighed. Grænsen mellem had og kærlighed er ikke langt fra hinanden.

23Likes
21Kommentarer
2255Visninger
AA

4. Følelser

Harry's synsvinkel

Wow! Jeg kunne ikke lade være med at stirre, men hun lod sig ikke mærke med det. Den lange mørkerøde kjole smøg sig om hendes slanke figur. Hun vendte sig et øjeblik om, da Louis gav hende en kommentar, om hvor godt hun så ud.

Kjolens ryg var åben og hendes lange mørke krøller hang ned ad ryggen på hende. Hun vendte sig mod mig igen og smilte et rigtigt varmt smil. I det øjeblik gik det op for mig, hvor smuk hun egentlig var.

Vi fulgtes ad hen til bilen, og da hun stoppede for at vente på at komme ind i den, stillede jeg mig helt tæt hen til hende og hviskede ind i hendes ene øre: "Ved du, hvor smuk du er?" Jeg ventede på et svar, men i stedet kiggede hun bare ned og smilede et øjeblik for sig selv. Hun var altså ikke helt kold trods vores skænderi, det var da altid noget.

Turen hen til biografen var kort, og da vi trillede ligeså stille ned ad vejen til biografens indgang, tog jeg hende om håndledet. Hun kiggede afventende på mig. "Bare følg mig", sagde jeg afslappet med et lille smil. "Deja-vu", sagde hun irriteret. "Lad være med at fortælle mig, hvad jeg skal gøre."

"Jeg prøver bare at hjælpe", sagde jeg med et undskyldende smil. Jeg ville ikke op og skændes med hendes igen, det ville også blive for svært at holde vreden inde og forvandle den til kærlighed foran kameraerne. Jeg kunne se på hende, at hun blev overrasket over, at jeg opgav skænderiet så hurtigt.

Melissa's synsvinkel

Bildøren åbnede sig og blitzene blindede mig. Teenagepiger stod i række efter række tæt sammen bag en indespærring for at få et glimt af de kendte. Men der var hvis ingen tvivl om, at publikummet var her for at se drengene. Foran dem stod fotografer og journalister og rapporterede om aftenens begivenheder.

Skrigene var overdøvende, da Harry trådte ud af bilen efter mig. Han tog mig i hånden, og vi fulgtes ad op ad den røde løber. Selvom jeg ikke ville indrømme det, var jeg glad for at han gik ved siden af mig. På den måde kunne jeg se på ham, hvordan jeg skulle reagere på alt skrigeriet og alle kameraerne.

En pige stak en notesblok ud over indespærringen, og Harry tog imod den og skrev hurtigt sin autograf på den. Da han gav den tilbage til den heldige pige, begyndte hun at skrige hysterisk. Jeg var lige ved at holde mig for ørerne, men tog mig selv i det i sidste øjeblik. 

Hvordan kunne han holde det her ud? Vi gik videre op mod indgangen og blev stoppet af en journalist, lige inden vi nåede indenfor.

"Harry er det rigtigt at dig og Melissa er kærester?" spurgte hun entusiatisk om. Hvordan fanden kendte hun mit navn? "Ja", sagde Harry bare. Jeg kyssede ham på kinden for at understrege hans ord. Journalisten smilede tilfreds, og alle kameraerne blinkede i vores retning. Jeg kunne allerede se forsiderne for mig: Harry Styles dater ukendt.

Vi gik indenfor i biografen, og jeg blinkede et par gange. Mine øjne skulle lige vende sig til, at de ikke længere blev blændet af blitz. Herinde var her også fotografer og journalister men ikke i lige så stort et antal. Jeg kiggede rundt. Det her var ikke en almindelig biograf, det lignede mere et dyrt teater.

Store lysekroner med glaskrystaller hang fra loftet, den røde løber løb hele vejen op af en kæmpe trappe med guldbelagt gelænder. Der var alligevel goder ved at være kendt. En tjener kom forbi og tilbød os champagne, som vi tog imod. Vi stod og snakkede lidt, eller det vil sige de snakkede. Jeg kiggede mig imponeret om.

Jeg havde kun været i et teater én gang til min 10 års fødselsdag. Jeg kan huske, at jeg syntes, bygningen var overdådigt flot, men det var ingenting sammelignet med det her. Efter den tur havde jeg forelsket mig i teateret, og jeg havde drømt om at være en skuespiller i flere år efter. At få lov til at stå på den store scene. Jeg blev ramt af en trist fornemmelse, da det gik op for mig, at jeg slet ingen drømme havde for fremtiden. Jeg ventede bare på at komme ud af skolen. Alting var så nemt, da man var lille. Man så verden som et magisk sted. Alle muligheder var åbne.

Liam rev mig ud af mine tanker. "Vil du med, eller?" han stod afventende. De andre stod foran og ventede. Jeg nikkede og gik op til Harry, som stod stille, da de andre bevægede sig mod den store trappe. Han tog min hånd, og jeg protesterede ikke. Sammen gik vi op ad den store trappe.

Harry's synsvinkel

Jeg håbede ikke, at journalisterne ville spørge, hvad jeg mente om filmen, når den var slut. For at være helt ærlig anede jeg det ikke. Jeg havde kun set de første fem minutter. I stedet havde jeg ikke kunnet lade være med at betragte hende. Hun kiggede interesseret op på skærmen. Det var som om, hun kunne fornemme, at jeg kiggede på hende. For en gang imellem kiggede hun over på mig, og vores øjne mødtes.

Hun havde virket anderledes i aften. Mindre fjendsk. Jeg kunne bare ikke regne ud, om det bare var skuespil. Jeg kunne i  det hele taget ikke regne hende ud. Det irriterede mig en lille smule, men gav mig bare mere lyst til at lære hende at kende. Der var et eller andet over hende. Måske var det fordi, hun behandlede mig som en hvilken som helst anden og ikke overfaldt mig, bare fordi jeg var kendt.

Jeg løsrev mit blik fra hende og kiggede på skærmen. Jeg havde ikke engang fået fat i navnet på filmen. Jeg tænkte og tænkte, det var måske meget smart at vide. Nej, det var væk. Jeg blinkede chokeret, da rulleteksterne løb hen over skærmen og folk klappede. Var filmen virkelig allerede slut?

Melissa's synsvinkel

Da vi kom ud fra biografen stod journalisterne klar igen. Hurtigt skyndte en sig hen til os. "Hvad syntes du så om Den Sidste Kærlighed?" spurgte hun henvendt til Harry. "Hvad syntes jeg om hvad?" spurgte han. Jeg kunne ikke lade være med at smile. Hvordan kunne han ikke vide, hvad filmen hed efter at have set den i to timer. Gad vide hvor hans tanker havde været?

Journalisten hævede overrasket det ene øjenbryn og ventede lidt utålmodigt på et svar. Jeg opdagede filmkameraet bag hende, og det gik op for mig, at det nok var live. "Jeg syntes den var meget rørende", reddede jeg ham. "Og romantisk", tilføjede jeg og kiggede på Harry. Han kiggede taknemmeligt over på mig og nikkede, som var han enig. Journalisten var åbenbart tilfreds med svaret, for hun spurgte Louis om noget andet, som jeg ikke lige fik fat i.

"Godt reddet", sagde Zayn, da hun var gået og grinede til Harry, som kiggede ned et øjeblik. Vi gik hen til bilen, som allerede holdt op ad fortovet med den samme chauffør, der kørte os herud. Det var åbenbart en pakkeordning, når man var rig og berømt. Havde man en bil, havde man også en chauffør, der passede til. Vi satte os ind i bilen, og Madrids gader strøg forbi mig, på vejen tilbage til hotellet. 

Da vi kom tilbage til hotellet, ville de andre ned i baren for at snakke og få en drink, men jeg var alt for træt. I stedet gik jeg op på vores hotelværelse. Det første jeg gjorde, var at smide mig på sengen. Den var stadig vidunderlig blød. Det gjorde det bare meget sværere, at rejse sig fra den. Jeg kunne have faldet i søvn på stedet, men jeg kunne ikke sove med den her kjole på.

Fem minutter senere lå jeg heldigvis i sengen igen. Selvom jeg var træt, kunne jeg ikke falde i søvn. Der var sket alt for meget. I stedet lå jeg bare og kiggede op i loftet. Pludselig åbnede døren sig stille, og Harry listede ind. Han lod lyset være slukket og gik ud på badeværelset. Måske var han ikke så egoistisk, som jeg havde troet? Jeg satte mig op i sengen. Jeg gad ikke engang prøve at sove mere.

Fem minutter senere kom Harry ud fra badeværelset. "Jeg vækkede dig vel ikke?" spurgte han. Jeg rystede på hovedet, og han satte sig på sengen ved siden af mig. "Hvordan var det at være kendt for en aften?" spurgte han med et smil. Jeg svarede ham med et spørgsmål.

"Hvordan kan du holde det ud?" spurgte jeg alvorligt. Han kiggede lidt overrasket på mig. Jeg vidste, hvad han tænkte: "Elsker alle piger ikke at blive forkælet og få opmærksomhed?" Jeg rystede på hovedet, som svar på hans spørgsmål, selvom han egentlig ikke havde stillet det.

"Jeg mener alle de skrigende piger, de nærgående journalister, manglen på privatliv." "Det gælder om at havde nogle gode venner og familie, som kan hjælpe en med bare at være sig selv, når man har tid til det. Og så er jeg så heldig, at jeg er sammen med mine bedste venner hele tiden." Han kiggede længe på mig, og jeg nikkede forstående. Efter et øjeblik mødte jeg hans øjne, og han lænede sig længere frem. Han var kun en centimeter fra mit ansigt. Han lænede sig længere frem, og hans bløde læber rørte mine.          

  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...