Starbucks (JB)

Starbucks (JB)
Sandra har taget et uddannelsesår i USA. Det starter fint ud. Hun bor hos en super sød familie, og efter de første skoledage har hun allerede fået 2 veninder. Men hvad sker der når Sandra pludselig støder ind i en på Starbucks? En som hun kender? En som faktisk alle kender?
Hvad sker der når en dansk pige møder en verdenskendt?
Følg med i Starbucks (JB) og find ud af det!
(Justin er kendt)

10Likes
12Kommentarer
954Visninger

2. Meeting

Det havde været en pænt fed uge, og nu var det så min første weekend i USA. Jeg, Sandra Hansen, 16 år var taget på dannelsesrejse i USA et helt år. Jeg var lige startet på et college og jeg havde allerede fået to søde veninder. 

"Vi ses på mandag søde" min ene veninde var på vej væk, og jeg tænkte faktisk ret meget over den sidste sætning. Jeg havde fået en rigtig veninde! Det var ikke fordi jeg ikke havde nogen veninder i Danmark, men jeg havde allerede fået to søde veninder på 5 dage! CRAZY!

Jeg skyndte mig hjem til min "låne familie", som jeg kaldte det. Jeg stillede min taske og gik op på mit værelse. Jeg var rigtig glad for mit værelse, det lå lige ud til vejen, og så var det på 1. sal. Det var pænt stort, også havde jeg fået rigtig pæne møbler. Jeg tog min taske og min pung, og gik ud af døren igen. Jeg havde besluttet at gå ind til byen for at tjekke den lidt mere ud. Jeg havde været der 2 gange med mine veninder som forresten hed Agnes og Maria. Der var ikke så langt til byen, så jeg var der efter 5 minutters gang.

Efter at have tjekket byen nogenlunde ud, besluttede jeg min for at tage på Starbucks. Det var skide lang kø, som altid. Jeg elskede virkelig Starbucks, selvom jeg ikke kunne lide kaffe, men jeg købte altid kakao med flødeskum. Absolut ynglings drik.

Efter 15 minutters kø var jeg da endelig fremme ved kassen.

"1 kakao med flødeskum tak"

Jeg fik min velfortjente kakao og begyndte at gå mod udgangen. Jeg gik virkelig og fokuserede på min kakao. Pludselig kunne jeg mærke et ordenligt skub, og derefter noget varmt løbe ned ad min krop. Jeg kiggede forskrækket op, og så ind i nogen fantastiske brune øjne. Jeg kunne slet ikke stoppe med at kigge på dem.

"Det må du virkelig undskylde" kunne jeg høre drengen sagde.

"Det gør ikke noget"

"Lad mig købe dig noget nyt tøj"

"Tak" Jeg tog mig endelig sammen til at kigge nærmere på den fremmede dreng.

Det kunne ikke passe, det kunne ikke være? NO WAY

______________________________________________________________

Det var så 1 kapitel, jeg blev ikke helt tilfreds, men jeg synes at i skulle have et kapitel.Så her er det...Hvad synes i? :)

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...