Friends forever

Appetit vækker:
Det er som om brisen styrer mig, styrer min hånd og jeg kan ikke stritte imod. Så snuser brisen igen, og denne her gang snuser brisen ikke helt ind, men stopper. Jeg er mere bange end jeg nogensinde har været, det sitrer endnu mere, kroppen er ustyrlig. Brisen er stille, jeg er stille, alt er stille og duften af blod spreder sig i køkkenet. Mere opfatter jeg ikke før jeg falder om…

Resumé:
De fire 18-årige piger er bedste venner og har været det siden de var 10. Nu går de alle på High School i Charleston og er stadig meget tætte. Selvom de er meget forskellige, har de også mange ting til fælles, som f.eks. elsker de stadig film med overnaturlige ting, som vampyrer og varulve. Men da 4 nye starter i klassen og en af pigerne begynder at drømme underlige ting, som hun begynder at tro på, ændrer alting sig. Det største spørgsmål er så nu: "Bliver de ved med at være friends forever?"

7Likes
6Kommentarer
705Visninger
AA

2. Den første drøm

”Hyggelig aften og sikke et afsnit af episoden, men det er ved at blive sent og jeg skal tidligt op på arbejde.”

”Du har ret Laura… Vi må vel nok gå nu.” Sofie gik hen og gav mig en krammer, det samme gjorde Laura.

”Jamen så ses vi vel bare på mandag.” Jeg smilede pænt til dem imens jeg gik hen til døren og åbnede den.

Sofie og Laura gik ud af døren. Nu havde Kamilla også rejst sig.

”Jeg burde nok også gå nu, men det var hyggeligt og vi ses jo igen på mandag eller måske i morgen,” smilede hun og gik ud af døren.

”Okay… så ses vi bare.” Jeg smilede og lavede et lille vink, lukkede døren.

Tog en dyb indånding… Gik hen til sofaen, spiste et par chips. Slukkede fjernsynet og ryddet op efter os. Gik op af trapperne, ind på badeværelset, gik i bad, børstede tænder og gik ind på mit værelse. Tog en dyb indånding… Tog nattøj på, fandt min slidte taske, smed den på sengen. Kiggede ud af vinduet, tog en dyb indånding. Jeg kan ikke sove nu… Satte mig i sengen og kiggede i min taske… Fandt noget i et af rummene, tog det op. Det var et billede af mine forældre og mig dengang jeg var lille. Der kom et smil på mine læber. Min far arbejder i et firma så han er hele tiden ude og rejse… Jeg savner ham… Tog en dyb indånding… Fandt min mobil, kiggede på klokken. Smed tasken ned fra sengen, lukkede øjnene. Tog en dyb indånding…

 

”Jeg er ikke helt sikker ...”
”Ej kom nu, vi er nød til at flytte på et eller andet tidspunkt!”
”Og vi er nød til at flytte snart hvis ikke skal vide hvad vi er.”
”Det ved jeg godt, men jeg tror ikke det er en god ide ...”
”Hvorfor?”
”Fra min tid af blev man klar over at vi findes, der var mange der blev dræbt.”
”Det er jo over hundred år siden, hvem husker lige det?”
”Alle, det er byens historie!”
”Okay, bare fordi det er byens historie, betyder det ikke folk tror på det.”
”Jeg er nu enig med Erin, det kommer ikke til gå godt ...”
”Helt ærlig, hvordan kan det være i er så meget i mod det?”
”Som Erin sagde, er det den by hvor der blev dræbt flest af os!”
”Jeg er enig med de positive drenge, hvad skulle der ske, desuden trænger du til at være mindre anspændt.”
”Jeg ved nu ikke ...”
”Hvad er det værste der kan ske?”
”At de stadig tror på at vi findes og dræber os!”
”Som om, vi er i en moderne verden ingen vil tro på dem, men hvis der er nogle der tror på dem af lige vel ...”
”Ja hvad så?”
”Så dræber vi dem ...”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...