Besat af at være perfekt

Jeg kiggede mig endnu en gang i det store spejl på væggen. Det der altid fortalte sandheden, og ikke fortalte det videre. Men stadig, det der sårede mig mest. Det var så ubehageligt ærligt, måske næsten for ærligt. Det var alligevel en tryghed, at stå foran det og studere sig selv, fra top til tå, fra tå til top, cirklen fortsatte i uendeligheder. Flere minutter, ja timer, kunne man stå der og ønske sig noget flottere, tyndere og måske endda bedre, men produktet var lavet og kunne ikke retuneres og byttes, hvor ærgeligt..

5Likes
3Kommentarer
754Visninger
AA

2. Smerten

Jeg kiggede mig endnu engang i det store smukke spejl. Jeg studerede nøje min krop, i silke bhen og de prikkede underbukser. Min lille skrøbelige krop, mine små ben og mine meget makerede ribben sprang mig straks i øjnene. Indeni herskede dæmoner, som ventede på at måtte slippe ud, men ligemeget hvor meget det gode i mig kæmpede, ville mine negative tanker ikke fjerne sig. Mit grundlag var splittet, og fundamentet var ved at opløses. Hvis en kom og trådte på det, trampede, hoppede, ville det flække i tusind stykker.. Det ville ikke kunne samles, ikke kunne blive helt igen, med mindre jeg overgav mig, forsvandt.. Alting ville blive fredeligt, det ville få ro og tid til at samle sig. Tanken lød fristende, da mit spejlbillede igen fangende min opmærksomhed. Endnu engang førte jeg kniven, og skar en dyb dyb flænge i min underarm. Smerten strømmede ind over mig. Med blodet flød tankerne, de grimme oplevelser og mit spejlbillede med.. Men blot for en stund. Jeg ville overgive mig. Jeg ville have fred. Jeg ville samles. Endnu engang strøj jeg kniven mod min hud, men denne gang ved min pulsåre. Blodet strømmede ud af mig, sammen med negativiteten. Jeg overgav mig langsomt. Min sjæl fortjente fred, og det fik den.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...