I Miss You *ONE DIRECTION*

(første fanfic, så ikke så meget erfaring) Valerie Tomlinson 18 år gammel, bor alene i en lejlighed i London. Valerie pigen der er ligeglad med alle, hadede andres tilværelse. Hun arbejder i en café, så hun kan betale huslejen. Valerie har ikke altid været sådan, for to år siden boede Valerie i Doncaster, med sin mor, far og hendes "elskede" bror Louis Tomlinson. Hun elskede at bo der, indtil Louis flyttede. Der voksede indre had, og for 5 måneder flyttede Valerie til London for at starte på ny. Valerie ved Louis bor der, men hun er ligeglad. Hvad vil der ske?

45Likes
52Kommentarer
3754Visninger
AA

4. Why can't you leave me alone?

Valeries synsvinkel.

 

Hvad så Louis? Hvad vil du nu gøre? Jeg havde Louis' speciel signerede fodbold i hånden. Det var Louis' et og alt. Ligesom en piges elskede stilleter eller noget?

"Du har med at give mig den, NU!" Sagde han og kiggede surt.

"Hvad nu hvis jeg ikke gør?" Jeg kiggede lumsk og ondt på ham, i går tog han mine elskede øreringe som var en slags Pepsi, og I ved mit forhold til Pepsi...<3 de øreringe var også min x bedsteveninde Laura hvor hun var i Spanien.. 

"Så... Så.. SLÅR JEG DIG IHJEL!" Han kiggede surt. Det gjorde mig bare glad, Louis så sjov ud når han var sur. Eller han var cute, jeg ved det lyder mærkeligt, men alt hvad Louis gør synes jeg er cute, han er så cute.

"Hvad vil mor og far gøre?"

"De er ligeglad, jeg er farvoritten her i huset!" Wow... Den sårede mig lige, på en måde passede det jo også, mine forældre elskede mig, eller det tror jeg da? Jeg kiggede lidt trist ned.

"Hey undskyld.." Sagde Louis, og kiggede på mig. Jeg smilede

"Du får den stadig ikke Lou!"  Sagde jeg, wow jeg har humørsvingninger på en eller anden måde

"Hvad skal du have for den?!" Han kiggede surt

"Du skal melde dig til X Factor, og når du bliver kendt skal du ikke glemme mig!" Sagde jeg og smilede, jeg havde sagt 1000 gange til Louis han skulle melde sig til X Factor, han lød seriøst FANTASTISK. Jeg elskede Louis' stemme. Men Louis nægtede altid.

"Og... Sige jeg er den bedste søster i HELE verdenen, og man ikke kunne få bedre..!" Jeg smilede til Louis, for han fik mig MINDST en gang om dagen til at sige det, ellers kildede han mig ihjel... Grr... Jeg havde min sindssyge kildesyge! 

"Hahaha...! Laver du sjov eller hvad?!" Sagde han.

"Nej Louis, det gør jeg ikke. Du SKAL gøre det hvis du ikke vil se din elskede bold brænde!" Jeg var ondskabsfuld, og det vidste jeg også godt.

"Glem det, og giv mig min bold!" Sagde han strengt.

"Dsv. Louis, måske skulle du filme mens bolden brænder?" Sagde jeg ondskabsfuld. Hvis han løb efter mig vidste han at jeg vil springe bolden, og han havde også ret.


"Okay..." Sagde han irriteret og det fik mig til at smile.

"Du er verdens BEDSTE søster, og der er ingen bedre end dig!" Sagde han irriteret..

"Louis... Du skal mene det. Elsker du mig ikke?" Sagde jeg skuffet.

"Du er verdens BEEEEDSTE søster, og der er INGEN nej INGEN bedre end dig! Og derfor elsker jeg dig, når du ikke driller mig!" Han lød sååå sød. Der kunne ikke være nogen bedre end ham. Louis var min bedsteven! Jeg kunne også høre hanmente det, og det fik mig til at smile stort.

"Nhuuur Louis! Men du skal sværge på det med X Factor!" Sagde jeg og smilede, der kom et suk fra Louis, men efter smilde han og sagde "Jeg sværger på jeg melder mig til X Factor og når er så er blevet kendt glemmer jeg dig aldrig!" Det gjorde mig glad.

 

Jeg vågnede op, ved at jeg græd og svedede. Jeg kunne ikke forstå jeg græd, der var ikke noget rigtig skidt over det. Eller jo at Louis havde løjet. Kunne han bare ikke tage og skride væk fra mine drømme?! Det irriterede mig som en sindssyg! Stop med at tænke på Louis! Jeg kiggede rundt på mit værelse, der var kulsort. hvad var klokken dog? Jeg tog min mobil frem og den var halv 4. Fedt jeg stod op klokken halv 4 ca. på en fridag! Tak Louis. TAK! Mærk ironien. Jeg svedede så meget at jeg ville smutte i bad, og mit sengetøj skulle vel skiftes for det var næsten helt vådt. Jeg tog sengetøjet og det af og smed det i vaksekurven, tog noget nyt på som var lyselilla med mørke prikker. God info... Når nu skal jeg altså i bad! Jeg tog mit nattøj af smed det i vaskekurven, og smuttede så i bad. I mens jeg var i bad kom der billeder og minder frem. Ting Louis og jeg havde oplevet sammen, jeg hadede ham og det ville jeg altid gøre. Hvorfor skulle mit liv være så meget lort?! Jeg ved godt man skal være taknemelig og det..., men det er jeg bare ikke og sådan er det. Seriøst, ingen ville have et liv hvor dine forældre droppede dig, sagde du var ubrugelig osv. din bedsteven som er din bror forlader dig frem for 4 drenge. Han holdte heller aldrig det løfte han gav mig "Jeg vil aldrig glemme dig efter jeg er blevet kendt" Han var verdens største løgner! Idiot, taber spade, svin jeg kunne sige alle de bande ord der fandtes. Jeg vidste ikke jeg græd, før jeg kunne mærke mine øjne føltes underlige. Jeg ved godt det lyder mærkeligt, men jeg er jo mærkelig og fake. Hvad skete der også for mig?! Jeg græd over ham?! Jeg hadede ham, men græd stadig. Jeg savnede ham ikke nej, jeg havde ikke noget elsk inderst inde. Jeg var blevet så kold, at jeg slet ikke havde nogle "følelser" tilovers for ham, ikke på forelskelses måde. Nej det var bestfriend, bror måden. Jeg så ham kun som en dreng med samme efternavn som jeg, og ham der ødelagde mit liv, en spade og igen en masse bandeord. Ikke andet. Jeg ville hellere dø end at tilgive ham, jeg vil faktisk dø. Jeg ved ikke hvorfor jeg ikke tør, jeg føler mig så latterlig, så barnlig så... Dum. Men måske skulle jeg bare have det overstået, så jeg kunne komme til den anden verden, men hvad nu hvis de ikke har Pepsi der? Wow, jeg er ved at gå over gevind med det Pepsi snak? Måske fordi det er det eneste der faktisk elsker mig? Min bedsteven? Jeg er virkelig blevet sindssyg, jeg snakker som om Pepsi er et levende liv. Jeg er blevet sindssyg, og jeg kan kun takke Louis, ikke andre. Jeg vil ikke tænke på Louis, hvis i har lagt mærke til det? Så nu springer vi det over, og nu vil jeg ud at badet.

 

 

****

 

Klokken var omkring 2 om eftermiddagen, efter jeg havde været i bad, sov jeg videre. Så nu er jeg altså næsten lige stået op og er hundesulten. Fedt var? Min mave kan ikke holdt sin mund, så nu vil jeg altså fodre den op. Lad os tjekke mit køleskab... Hmm... Æg? God idé! Jeg havde alligevel alle ingredienserne, så hvorfor ikke? Imens jeg lavede min morgenmad hørte jeg musik på MTV. Lige nu var der Bruno Mars- Talking To The Moon. Jeg elskede den sang. Så jeg sang nok med, men jeg kan ikke synge så du skal være glad for du ikke var der! Lol. Taaaaaaalikng to the moooooon, okay i vil IKKE høre mig. Så lad os springe den part over, og videre til morgenmaden..! Jeg sad ved bordet og spiste min morgenmad i mens jeg drak.. I tror måske det er Pepsi? Men der kan jeg sige, i har dsv.. RET. Okay, jeg vil love jer i ikke skal høre mere om min Pepsi og jeg! For jeg tror det irritere jer meget? Så mindre Pepsi-snak mere mad. Det smagte fint nok, og jeg var alligevel ikke særlig kreativ, der bare bare spejlæg med bacon... Og min du-ved-den-ting-jeg-sagde-jeg-ikke-ville-snakke-om...! Lad mig lige spise færdig, og vaske op. Jeg spiste hurtigt færdig, og vaskede op. I mens jeg stadig hørte musik smed jeg mine ting der skulle vaskes til vask. I skal ikke tror jeg er en der gør tit rent... Nærmest det modsatte, men jeg var nødt til det og det vare bare.. NEDEREN. Ikke andet. I gider ikke høre om hvordan jeg ryder op, og i vil ikke se mit ansigt det er bare sad-face og et surt ansigt. Lol. 

Jeg var endelig færdig efter en halv time-times tid efter, og klokken var ca. halv 4. Jeg satte mit hår, tog tøj på og ordnede min make-up, for jeg gad ikke rende rundt i min Minie Mouse nattøj. Klokken var nu omkring halv 5. Nøøøj tider flyver idag! Nu skulle jeg bare have noget at lave, jeg ville faktisk tage ud i byen for at shoppe da de lukker klokken 10, men jeg ved ikke om jeg orker det? Ja det gør jeg sikkert, jeg ringer lige efter en taxa, da jeg ikke gider at tage bussen. Jeg er bare sååå doven. Tænker du ikke "hvordan har hun så mange penge?" Jo ser du.. Jeg arbejde maaange timer om ugen, næsten det dobbelte af andre, og så tjener caféen bare godt. Så jeg tjener rigtig godt bare ved at arbejde på en åndsvag café! Er jeg ikke bare heldig? 

 

Når nu kan jeg altså høre taxaen udenfor så er det shopping tid! Yay. Jeg låste døren til min lejlighed, og ventede nu i elevartoren, da jeg sådan set boede på 5. sal og jeg gider godt nok ikke gå ned, og det tror jeg heller ikke jeg nogensinde har gjort? Vent har jeg? Nej, ikke så vidt jeg husker.... Right, ind i taxaen nu.

 

Jeg var kommet ud af taxaen og givet chaufføren sine penge og drikkepenge. Se hvor gavmild jeg er. Nu skal jeg bare finde ud af hvilken butik jeg vil ind i.. Butikker her kommer Valerie, og i må meget gerne glæde jer, for jeg ved i glæder jer!<3

Jeg havde valgt at gå en eller anden random butik, jeg kendte godt navne, eller jeg gad bare ikke til at kigge på dem. Jeg gik bare en, og kiggede på tøjet, er jeg den eneste der gør det? Måske tænker i "Er der ikke kedeligt at shoppe alene, og næsten ikke have ens tilværelse?" Nææ... Jeg bryder mig ikke om folks tilværelse, hvis i spurgte mig for to år siden, så kunne jeg slet ikke tænke tanken om at gå alene rundt. Jeg havde altid en veninde eller Louis. Jeg vil ikke tænke på ham for så falder mit humør helt ned. HELT NED.  Når men, nej jeg synes det er fint at gå alene, nu kan jeg ikke forestille mig at gå sammen med folk eller være sammen med nogen. Kun om fredagen, og det er der jeg er fuld. Jeg elsker at vær fuld, for så tænker jeg ikke på ham, eller mit nederen liv, håber o forstår hvad jeg mener? Videre med at shoppe... Jeg kiggede på nogle trøjer, og tog nogle med mig og prøvede det. De sad godt på mig så jeg købte dem sådan set. Videre til de andre butikker.. Det føles godt at shoppe!<3 Rar følelse..

Vent? Hvor er jeg? Når.. Bare en eller anden tøjbutik. Jeg farede lige vild på en eller anden måde? Wtf? Når whatever.. Jeg aner ikke hvor lang tid jeg har været her,men jeg er i hvert tilfælde sulten så nu vil jeg købe noget at spise.. Hvor skal jeg tage hen? McD, Nandos, Burger King eller Sunset? Vi tager sgu da bare Nandos i dag, for jeg har ikke været der i et stykke tid nu. Nandos her kommer jeg! Men vent hvor var Nandos nu? Ikke sig jeg ikke kan huske det, nu skal jeg lede... Fedt. NOT. 

Efter et kvarters søgen fandt jeg endelig Nandos, jeg gik ind og der var varmt og lyst. Det lød mærkeligt, men der var helt mørkt derude, og der var også koldt ja! Så det var dejligt at komme ind i varmen... Nu skulle jeg bare have noget at spise, og så skride hjem ad. Jeg gik op til kassen, og ventede på min tur. Sjovt nok stod jeg i kø. God det her til laaang tid, men der var også nok mindst 10 personer foran mig, med deres larmende møgunger! Vente vente... Og så endelig var det min tur, jeg bestilte, og nu skulle jeg bare vente, endnu mere tid skulle jeg bruge herinde. Not cool. Hvor lang tid kan det lige tage?! Jeg har ventet herinde i 10 min? Jeg gik op til kassen for at spørge hvor lang tid det lige kunne tage, men det skulle jeg ikke have gjort for lige da jeg ville spørge damen, stod der 5 drenge foran mig. De var ikke helt fremmede. Kan du regne ud hvem der er? Hvis nej.. Siger jeg det bare, min bror og hans venner eller hvad de nu var. Jeg fik hurtigt øjenkontakt med Louis, jeg kunne ikke helt tyde hans øjne, og i den akavade stilhed hvor jeg bare havde lyst til at flygte sagde en

"Nr. 8 er klar" Der så jeg chancen, jeg ville tage maden og skride. Jeg var på vej der op, men blev stoppet op. En tog fat i mit håndled, og allerede der var jeg pisse gal, jeg vendte mig om og så Louis. Hvad fanden bildte han sig ind?! Han skulle fandme ikke bare tage fat i mit håndled?! Jeg prøvede at tage min hånd til mig, men han holdte godt fast. Jeg var ved at eksplodere for igen "hvad fanden bildte den nar røv sig ind?!"

"GIV SLIP!" hvæsede jeg, men han kiggede bare strengt på mig, og jeg kunne regne ud at han ikke ville give slip.

"Nr. 8? Nr. 8 er klar!" Jeg var så sur nu, jeg havde bare lyst til slå ham for det gjorde ondt, det var på mit ar og det begyndte med at bløde.

"Louis giv slip, hun bløder" Det var Nialls stemme denne gang, og det lykkedes for han gav slip.m Lige da jeg skulle til at løbe væk, tog Louis om fat i mine skuldre, og sagde

"Du skal ingen steder unge frøkken, Niall bestil noget mad, og hent Valerie mad med.

"Okay" kom der bare ud af Niall, da han var gået og Louis med besvær fik mig med hen på et bord var jeg måske helt rød i hovedet af raseri.

"HVAD FANDEN ER DET DU BILDER DIG IND?! HVEM TROR DU OVERHOVEDET DU ER?! DU KAN SGU FUCKING IKKE BARE BESTEMME OVER MIG! Råbte jeg op i hovedet af ham med en kold, vred og haderig tone.

"Jeg er din storebror og jeg bestemmer over dig, og sådan er det!" Sagde han bare hårdt, men ikke vredt.


"For det første så er jeg 18 og er myndig, for det andet du er ikke en skid min bror, min bror døde for to år siden! JEG HAR IKKE NOGEN BROR!" Sagde jeg vredt, koldt og haderigt igen. Bare højere, der var ikke rigtig nogen i dette hjørne så ingen kunne sikkert høre os. Da jeg havde sagt det jeg sagde kunne jeg se det ramte Louis hårdt, han var lige ved at græde, og så meget ked af det ud, men jeg var fandme ligeglad. Jeg sagde bare sandheden, han havde jo lært mig man ikke måtte lyve?!

"Jeg er din bror, og jeg har et ansvar for dig. Jeg elsker dig forhelved!" Han kiggede såret på mig, men jeg kiggede kun koldt tilbage.

"Hvis du elskede mig, holdte du dit løfte. Du skred ikke fra mig. Du ringede ikke. Du løj. Du tog den aldrig. Du svarede aldrig på min SMS'er. Jeg hader dig så freaking meget. Jeg vil hellere dø end at kalde dig min bror. Jeg for kvalme over at tænke på dig. Jeg væmmes af dig! SKRID UD AF MIT LIV, DU ER UDE AF MIT LIV, OKAY?! SÅ SKRID!" Jeg var helt oppe på det røde felt, jeg var ligeglad med jeg overdrev, for det gjorde jeg slet ikke, jeg sagde det lige ud. Louis var sååå tæt på at tude, Harry kom ind midt i det hele.

"Nu holder i mund, og Valerie Louis er din bror uanset om du vil have det eller ej! Han bestemmer over dig. Slut" Sagde Harry hårdt, jeg fandt mig ikke i det, nej fandme nej.

"Bland dig udenom Harry! Hvis du vidste hvad in såkaldte ven havde gjort, ville du have det som mig. Jeg er 18 og jeg bestemmer over mig selv. INGEN jeg siger INGEN skal bestemme over mig, og lad mig så gå, for nu skrider jeg herfra, og forresten Louis jeg hader dig!" Sagde jeg og kiggede strengt og koldt. Lige da jeg skulle til at gå tog Zayn fat i mig

"Du skal ingen steder!" Han tog fat i min arm, ikke der hvor det havde blødet. Han hevmig ned og jeg kunne ikke rejse mig, for han var stærk. Og så kom Niall, omg endnu være.

Louis gloede ned i jorden, og han sagde bare i mens jeg spiste min mad.

"Valerie du skal hjem til Harry og jeg uanset om du vil eller ej!" Han sagde det hårdt. Nu var jeg så sur. Så sur... Jeg kan ikke fortælle dig hvor sur jeg var blevet lige der.

"Hellere dø end at bo under samme tag som dig!" Jeg sagde det koldt.

"Harry og Liam, tager over for at hente dit tøj" Han vidste ikke hvor jeg boede.

"Synd du ikke ved hvor jeg bor kloge" Sagde jeg bare koldt.

"Liam tog din nøgle, og måske skulle du have tænkt over det før din adresse stod der på" Shit. Nu skulle jeg flytte, fra London.

"Jeg er stadig 18, så jeg bestemmer. Fattet eller hvad?!" Jeg var så sur.

"VALERIE! Jeg bestemmer over dig, uanset om du er 18 eller 50! Jeg er din storebror!" Han holdte sin stramme torne.

"Jeg har ingen bror, så lad være med at sige det?! Got it?!"

"Liam, Harry bare hent tøjet vi smutter hjem, så kan vi mødes der... Okay?" Hans stemme var normal, og flink hvis man kan sige det. Han ignorerede mig bare?!

"Sig mig er du døv eller hvad din idiot?!"

"Tal ordenligt til mig Val!" Nu var den hård igen.

"Jeg taler som jeg vil, fattet? Og lad være med at kalde mig det eller mit navn. Jeg får lyst til at kaste op når du snakker!" Svarede jeg ham bare med.

"Vi smutter nu, tager du hende Zayn?" Zayn nikkede. Kidnappede de mig lige?!

"Du skal fandme ikke kidnappe mig, giv slip nu Zayn. NU!" Sagde jeg hårdt, men han holdte fast. Vi tog den anden udgang så ingen kunne se os eller noget. Nu var der kun Zayn, Niall, Louis og jeg. På vej ud, rev jeg min arm til mig, og løb alt hvad jeg kunne, jeg kunne høre dem råbe jeg skulle stoppe, og de løb efter mig, men jeg var ikke langsom. Jeg er faktisk hurtigt, men det var så mørkt jeg ikke kunne se noget, jeg løb bare, og jeg kunne stadig høre dem råbe. Jeg vendte mig om for ar kigge, de var 5 m. væk fra mig ca. men da jeg vendte mig om igen stod det er lygtepæl foran mig, og alt gik sort fra det øjeblik af.

________________________________________________________________________________

Omg. Valerie hader godt nok sin bror var? Hvad kommer der til at ske nu? Er Valerie kommet slemt til skade? Skal hun bo hos Louis, hvad sker der?

Sorry for mine kapitler er korte, prøver at lave dem lange. Har i idéer eller noget så skriv en kommentar, og skriv venligst hvad i synes...!:)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...