I Miss You *ONE DIRECTION*

(første fanfic, så ikke så meget erfaring) Valerie Tomlinson 18 år gammel, bor alene i en lejlighed i London. Valerie pigen der er ligeglad med alle, hadede andres tilværelse. Hun arbejder i en café, så hun kan betale huslejen. Valerie har ikke altid været sådan, for to år siden boede Valerie i Doncaster, med sin mor, far og hendes "elskede" bror Louis Tomlinson. Hun elskede at bo der, indtil Louis flyttede. Der voksede indre had, og for 5 måneder flyttede Valerie til London for at starte på ny. Valerie ved Louis bor der, men hun er ligeglad. Hvad vil der ske?

45Likes
52Kommentarer
3737Visninger
AA

10. Party Hard

*Valerie's synsvninkel*

Oh yeah!

Min flugt lykkedes!

Så nu står jeg her, på et dansegulv, på en eller anden club.

Jeg blev inviteret, så ; WHO CARES WHERE?

Okay, ja, busted, jeg er lidt fuld. Men jeg har det sjooooooovt!

''Valerie?'' lyder der et råb, og jeg vender mig automatisk om mod råbet, og så dum, og fuld jeg er svarer jeg tilbage

''LOUIS?''

Oh fuck.

Jeg skulle have ladet som om at jeg var en anden, skulle jeg ikke? Jo. Pis.

Jeg ser Louis begynder at kante sig hen mod mig, forbi alle de dansende mennesker, og med Niall på slæb. Jeg vender mig om, og skynder mig panisk væk.

Jeg hører mit navn blive råbt nogle gange, hvilket får mig til at gå lidt i panik.

Nej, fandme nej, om jeg skal fanges hjemme hos Louis, min forkastede bror, igen. Fandme nej.

Jeg tager hurtigt fat i en velkendt skikkelse, og ser til min lettelse, at det er min ven Matt. Han er en skat. Derfor, ved jeg at han vil gøre det, jeg beder ham om, om lidt. Jaer, for jeg har en plan nu! valerie er tilbage!

''Matt? Kys lige lidt med mig! Få os til at falde til, og ikke rigtigt blive set. Please, du får forklaring senere.'' beder jeg han, efter jeg har lænet mig ind mod ham, så ingen kan høre mig. Andre end ham altså. Han nikker hurtigt, og begynder så at hive mig lidt hen i et hjørne, og lidt efter støvsuger hans tunge, min mund.

Imens vi lige snaver her, undskyld min ligefremhed, men jeg er fuld, så får i lige min plan; Louis, tror jeg flygter. Ergo, vil han ikke kigge efter mig, ved snavende par, og vil da i hvert fald ikke forvente, jeg er en del af et. Nice plan, right? Oh yeah!

I mens vi stod og snavede hører jeg pludselig igen en der siger mit navn. Kan de mennesker ikke lade mig være? Jeg prøve faktisk at undgå Louis!

"VALERIE" Bliver der sagt, i mens personen skubber mig væk fra Matt, og jeg kigger hurtigt, og til min store ærgelse.-Harry.

"Harry?" Siger eller jeg råber for at overdøve musikken, jeg kigger irriteret på ham, for lige nu er jeg rigtig irriteret.

Han kommer imod mig, og jeg går i panik. Som jeg sagde lige før jeg skal ikke lukkes inde hos Louis igen, hellere dø, for det er ligesom et helvede- eller være. Jeg ved seriøst ikke hvad jeg skal gøre, og skynder mig at vende mig om. Nu skal der bare løbes, men det er ret svært at løbe mens man er fuld, og har stilleter på, forresten så tog vi hjem til Tricia, og jeg fik lånt en kjole, og nogle stilleter.

Jeg tog mine stilleter af, og maste mig igennem de dansende mennesker, men jeg når ikke særlig langt før en har taget fat om mit håndled- Harry igen. Harry hiver mig lidt tilbage, fisker sin mobil op af lommen, men nej jeg skal ingen steder Harry. Han kan glemme alt om,at jeg skal hjem til Louis, for det skal jeg akkurat ikke.

Jeg hiver mit håndled til mig igen, og løber ud. 

 

*HARRYS SYNSVINKEL*

Jeg fiskede min mobil op af mine lommer med min ene hånd, og holdte fast  Valeries håndled med den anden. Jeg skulle til at ringe Louis op, da jeg kunne mærke at Valeries hånd slap fri. Jeg kiggede rundt og kunne se hun allerede var løbet ud, pis. Nu skulle der bare løbes. Jeg prøvede at masse mig forbi de dansende mennesker, men det var ikke særlig let. 

Da jeg endelig kom forbi, løb jeg ud af clubben, og ringede Louis op.

"Hallo?" Råbte Louis, for at overdøve musikken.

"Louis!" Råbte jeg så Louis kunne høre mig. Jeg var nervøs. Hvad kunne Valerie overhovedet finde på? Jeg kendte hende jo ikke helt præcist, da hun bare havde været inde på sit værelse hele tiden.

"Hvad så, Harry?" Sagde Louis. Jeg kunne høre støj i baggrunden.

"Louis kom ud fra clubben, hun er ikke der." Sagde jeg.

"Okay, vi kommer nu." Sagde han og lagde på.

Jeg ventede i et stykke tid, og så drengene og Louis kommer ud med Niall, og jeg kunne se hans forvirrede blik.

"Jeg fandt Valerie, og i mens jeg ville ringe til dig slap hun væk.. Undskyld Louis!" Sagde jeg hurtigt, så Louis ikke ville afbryde.

"Slap hun væk?! HVORDAN?!" Louis lød vred, og det kunne jeg egentlig også forstå. Det var min skyld Valerie var stukket af-igen.

"Jeg så hende kysse med en dreng, hev hende væk fra ham, og så løb hun, men jeg nåede at tage hendes håndled, og i mens jeg ville ringe til dig, så løb hun ud af clubben." 

"Harry hvad tænkte d-" Louis blev afbrudt af Niall.

"Hør her drenge! Vi kan ikke diskuterer, hun er sikkert ikke kommet så langt i nu!" 

"Okay.." Sagde Louis, og jeg nikkede. Der blev et kort stykke tavshed, men så sagde Niall

"Hvad venter vi på?!" Det gik først op for mig der, at vi bare stod stille og gloede. Vi løb hurtigt over til bilen, og satte os ind og begyndte med at køre. Vi kørte ved siden af stien, da det var den eneste vej man kunne gå, så Valerie måtte have gået, eller hun løb, men det måtte være her hun havde været forbi.

Vi fulgte stien i 5 minutters tid, men ingen Valerie var at se. Jeg tror vi alle sammen var ved at miste håbet-igen.

*LOUIS' SYNSVINKEL*

Det irriterede mig stadig hvordan Harry kunne lade Valerie slippe væk, men det var jo ikke hans ansvar. Det var mit ansvar hun var i god behold, og kun min.

Lige nu sad vi i bilen, Harry sad bagved mens Niall sad ved min side. Vi fulgte den sti man kunne gå på, og jeg havde mistet håbet, jeg regnede ikke med Valerie var her, og jeg var nervøs og bange. Hvad kunne Valerie lave lige nu? Var der sket hende noget? Hvis der var sket hende noget kunne jeg ikke leve med mig selv, længere. Det ville være min skyld, hun så allerede frygtelig ud nu. Ikke at hun var grim. Nej hun var smuk i mine øjne.

Vi havde kørt noget tid, og det var lige før jeg vendte om, men så skete der det. Jeg så en pige med brunt hår, som var glattet, hun havde en kjole på til knæene, og nogle stilleter i hånden. Jeg kunne se det var Valerie., Jeg vidste det var hende, og det kunne jeg også se drengene gøre, fordi deres øjne lyste op. 

"DET HENDE!" Råbte Harry nærmest, og det fik mig til at smile. 

Hun var i god behold, og det var det vigtigste, men jeg tror hun frøs fordi det var ret koldt, men det var lige meget, eller det var ikke lige meget, men ja nu skulle jeg bare have hende tilbage!

Hun vendte sig om, og kiggede på os med skræmte øjne, men hun løb ikke, for alle og en hver kunne se hun ikke ville kunne stikke af. Jeg kunne se hende fælde en tåre, jeg satte farten lidt op, og kom over til hende.

"Valerie! Jeg har været så bekymret, og jeg ville have slagtet dig, hvis du var død!" Det lød mærkeligt da jeg ikke kunne slagte hende, hvis hun var død. I skal ikke tro at jeg ikke er sur på hende, men det har jeg ikke tid til lige nu. Jeg kunne skælde hende ud senere.

"Louis" Sagde hun sukkende, gg var ved at at falde ned, men Niall tog hurtigt fat om hendes håndled, ja vi var alle steget ud. Jeg smilte taknemmeligt til ham.

"Valerie du er jo iskold" Sagde Niall bekymret, og der kom det mig ind at Valerie ikke havde så meget tøj på, og det var koldt.

"Lad os få hende hjem, enden hun bliver syg, hvis hun ikke allerede er blevet det."

Vi trak Valerie ind i bilen og kørte hjem til Harry, og jeg.

***

Vi var  kommet hjem, og havde lagt Valerie i seng, Niall sov her da det var sent på aftenen, klokken rundede allerede 2 tror jeg. Vi var alle sammen meget trætte, og ingen af os orkede at ringe til Liam, og Zayn for at fortælle hvad der var sket, så vi aftalte bare vi ville gøre det imorgen.

Niall var gået i seng, og Harry og jeg sad inde i stuen. Jeg ville gå i seng, men orkede det ikke.

"Louis... Undskyld jeg ladte Valerie stikke af, det var ikke meningen.." Sagde Harry, og jeg kunne høre han mente det.

"Harry, Valerie er ikke dit eller Nialls ansvar. Hun er mit ansvar. Du skal ikke undskylde" Sagde jeg, og jeg mente det. Det var mit ansvar, ikke deres.

"Tilgiver du mig?" Hvad? Skulle jeg tilgive ham, for hvad?

"Harry, du skal først gøre noget dumt, før jeg kan tilgive dig. Der er ikke noget at tilgive dig for" Der poppede en smil frem fra Harrys læber.

Der kom en tavshed i mellem os, og jeg stirrede bare på skærmen, jeg fulgte ikke med, for jeg var træt.

"Burde vi ikke gå i seng?" Spurgte Harry, jeg nikkede og svarede ham

"Jo jeg er meget træt, det har været en forvirrende dag" Sagde jeg og vi rejste os, og slukkede TV'et.

"Godnat Louis"

"Godnat Harry"

Jeg gik ind på mit værelse, lagde mig på min seng, og det tog mig ikke mere end 10 sek. om at falde i søvn.

 

________________________________________________________________________________

Katrolle havde fået en skrive blokering, og derfor skrev hun en smule af starten, og jeg skrev resten.

Dette var et hurtigt kapitel, da i har ventet meget længe, og det undskylder jeg meget for!

Hvad tror i der kommer til at ske?

Og nu er der ferien, så glædelig jul, og godt nytår!

Jeg ved ikke om næste kapitel vil komme af Katrolle, eller jeg, men skriv endelig idéer, og en kommentar.

Dette kapitel er skrevet af:

One-Direction-Lover aka. Seda!:)

1000 gange undskyld for et kort kapitel, og at i har ventet i lang tid!

DETTE KAPITEL ER IKKE RETTET IGENNEM!

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...