I Miss You *ONE DIRECTION*

(første fanfic, så ikke så meget erfaring) Valerie Tomlinson 18 år gammel, bor alene i en lejlighed i London. Valerie pigen der er ligeglad med alle, hadede andres tilværelse. Hun arbejder i en café, så hun kan betale huslejen. Valerie har ikke altid været sådan, for to år siden boede Valerie i Doncaster, med sin mor, far og hendes "elskede" bror Louis Tomlinson. Hun elskede at bo der, indtil Louis flyttede. Der voksede indre had, og for 5 måneder flyttede Valerie til London for at starte på ny. Valerie ved Louis bor der, men hun er ligeglad. Hvad vil der ske?

45Likes
52Kommentarer
3767Visninger
AA

12. Nightmare

*LOUIS’ SYNSVINKEL*

 

Jeg vågnede op af lyden af skrig. Skrig fra en pige. En pige som jeg kendte bedre end nogen anden. Jeg rejste mig hurtigt op, og løb ind til gæsteværelset, og der lå hun der og skreg. Jeg løb hen til hende ”Valerie!” sagde jeg mens jeg rystede hende. Jeg vidste ikke hvordan jeg skulle reagere, så jeg blev bare ved med at ryste hende, mens jeg sagde hendes navn indtil hun stod op, og græd. Hun græd bare i mine arme, mens jeg vuggede hende frem, og tilbage mens jeg hviskede beroligende ord til hende. Det føltes rart at have hende i mine arme, for det var længe siden at jeg havde været sammen med hende på denne her måde.

 

Efter et kvarters tid stoppede hun med at græde, og lå bare i mine arme, og kom en i mellem med nogle snøft. Jeg kyssede hende engang i mellem på håret, og det gik op for mig hvor meget jeg havde savnet hende. Jeg havde forladt min egen søster, uden at kontakte hende en gang. Bare ikke én eneste gang, og jeg kan ikkehuske hvorfor. Jeg kom og besøgede mine forældre og Valerie, men jeg snakkede ikke rigtig til hende. Jeg havde ingen grund, og vidste ikke hvorfor?

 

Hvad var det for en bror jeg var? Det endte med at Valerie droppede med at prøve at snakke med mig, og forsvandt. Jeg spurgte min mor hvor hun var blevet af, men min mor fortalte det ikke rigtigt. Valerie cuttede kontakten med hele familien, og det hele er min skyld. Flot Louis. Rigtig flot.. Jeg skal have talt med Valerie om dette her, og undskylde. Undskyld for hvor dum jeg har været.

 

Valerie var faldet i søvn i mine arme og jeg ville ikke forlade hende, og hendes seng var stor nok, så jeg lagde hende ned, og lagde mig ved siden af. Lidt efter rykkede hun sig lidt tættere på, og lagde sin arm på mit ene bryst mens hun trak vejret dybt.

 

Jeg faldt hurtigt efter i en dyb søvn.

 

”Valerie” sagde jeg nervøst, og kiggede ned. Jeg skulle snart ind til audition.. Jeg skulle synge ’hey there delilah’ ”det skal nok gå, du ryger sikkert videre Lou!” Sagde hun opmuntrende, og det fik mig helt til at tro på det. Selvfølglig røg jeg videre! Jeg skulle bare tro på mig selv.

”Louis Tomlinson?” sagde en kvinde ”det mig,” sagde jeg og hun kiggede hurtigt på mig. ”Du skal ind nu,” sagde hun og dér. Der kunne jeg mærke hjertet banker.

 

Jeg brændte for det her. Jeg gik ind til dommerne efter jeg gav Valerie et sidste blik. Hun smillede, og jeg smillede hurtigt. ”Held og lykke, Lou” sagde hun.

 

***

 

Jeg røg videre! Dommerne kunne lide mig, og jeg var så stolt. ”Det var det jeg sagde Louis! Di ville ryge videre, og du vil vinde hele lortet! Du vil blive kæmpe stor med en masse fans, og vil sælge store ar-” jeg afbrød hende ”Wow wow slap af Val, lad mig lige overleve bootcampen, før du drømmer videre” sagde jeg grinende, og hun grinede med ”Louis.. Jeg ved du vil blive noget stort. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg har en følelse af du vil blive noget stort” sagde hun ærligt, og det grinede jeg af, for mig. Louis Tomlinson. Det sker ikke for mig. Aldrig.

 

Jeg stod op med sved på panden, og så mig omkring. Valerie lå her stadig, men rykkede sig meget. Hun havde ret. Hun vidste jeg ville blive noget stort, og det blev jeg. Jeg troede bare ikke på hende den gang. ”Louis.. Jeg ved du vil blive noget stort.” Hendes sætning kørte på replay i mit hoved. Jeg troede ikke på det den gang. Hendes selvsikre smil. Jeg betragtede hende i fem minutters tid. Jeg rejste mig stille op, og gik ned for ar få lavet noget morgenmad. Jeg kiggede på klokken 10:18 Harry, Niall og forhåbentligt Valerie ville nok snart stå op.

 

***

Jeg havde været gang i en halv times tid, og så kom en træt Valerie ned, og satte sig ned på en stol. ”Louis?” sagde hun, og jeg kiggede over på hende kort ”mhh?” Jeg kiggede på maden igen. ”Undskyld..” Sagde hun stille og kiggede ned på gulvet som om det var blevet helt spændende.  Jeg stoppede med maden, og kiggede bare ned. Hun havde undskyldt, men du skulle hun ikke. Det var mig der skulle undskylde. Undskylde for den idiot jeg havde været. ”Valerie.. Det er mig der skal undskylde, ikke dig..” Sagde jeg, og kiggede smilende på hende. Hun nikkede bare.

 

*VALERIES SYNSVINKEL*

 

”Valerie.. Det er mig der skal undskylde, ikke dig..” Sagde Louis. Han havde undskyldt, og selvom jeg gerne ville tage imod hans undskyldning kunne jeg bare ikke. Jeg nikkede bare.  Jeg kunne ikke bare afvise ham. Måske var jeg sur på Louis, og alt det der men jeg ville ud herfra. Jeg måtte bare overbevise ham om at han var tilgivet, men du skulle ikke være for hurtigt for så ville han finde ud af det.

 

Aftenens hændelser kom frem, og jeg tænkte på hvordan han havde trøstet mig, og at jeg var langt ude. Jeg havde brug for bladet mod min hud. Det skulle være hurtigt. Jeg fik savn frem i mig, og det gjorde mig så fandens trist at min egen bror ikke holdte af mig. Fuck ham. Jeg var så humørskiftende, men det var fordi at jeg hadede ham, men når han gjorde disse ting blev jeg forvirret. Jeg skulle have bladet, og det skulle være hurtigt.


”Jeg skal lige hurtigt på toilet,” sagde jeg og rejste mig op fra stolen. ”Skynd dig maden er klar om 10 minutter.” Jeg nikkede, og var bare ivrig for at mærke bladet. Jeg kunne nærmest ikke vente, hvis jeg skulle være ærlig.

 

Jeg kom ind på toilettet, og fandt et barber blad, tog mine shorts lidt ned, så jeg kunne sætte bladet på mine hofter. Jeg pressede bladet hårdt ned, og blodet begyndte med at komme frem. Jeg kunne mærke adrenalinen pumpe, mens tårerne kom frem. Alle minderne væltede frem. Alle de nætter på en club, og vågne op i en fremmedes seng, med tømrermænd. Alle de gange hvor jeg havde drukket, og røget mine tanker væk. At være ensom var ikke sjovt. Ingen familie, og kun falske venner, som alle sammen var ligesom mig. Klamme. Jeg var en klam tøs, og fortjente ikke livet. Jeg fortjenende intet. Jeg hadede mig selv.  

 

Mine forældre hadede mig, og ville ikke engang have kontakt til mig. De synes jeg er en ussel idiot, klam tøs, og de har ret.

 

Da det bankede på døren, tabte jeg bladet ud af hænderne. ”Valerie vi spiser nu, kommer du?” Det var Harrys stemme, og jeg vidste min stemme ville knække hvis jeg sagde ét ord. ”Mhh”

 

”Er du okay, Val?” Sagde han bekymret. Han skulle ikke kalde mig det. Det skulle ingen, men da jeg vdiste han ville finde ud af noget hvis jeg sagde noget fik jeg bare fremsagt et ”mhh,” og han sagde okay og gik ned. Jeg havde travlt, jeg skyndte mig at vaske mit ansigt, og prøvede at få det til at se ud som jeg ikke havde grædt. Overrasket nok var det ikke så slemt, så jeg fik hurtigt ryddet beviserne væk, og tjekkede endnu en ekstra gang inden jeg gik ned til de andre.

 

Hvor jeg bare hadede det her, og jeg skulle nok komme ud fra dette her helvede et tidspunkt, for drengene havde et arbejde som skulle passes.

 

Jeg skulle nok komme ud. På en eller anden måde.

 

♥♥♥

 

Heeeey mennesker! Længe siden jeg har fået opdateret på denne fanfiction, og nu vil jeg så prøve at afslutte denne her. Altså... Min pause er slut, og har så valgt at pause min anden fanfiction Broken Hearted Girl, da jeg ingen læsere har, og jeg har nogle der venter her, så hvorfor ikke skrive denne her fanfiction, når det er denne her folket vil have?:D

 

Jeg håber I kunne lide dette her KORTE kapitel, da jeg ikke rigtig har haft så meget tid i dag, så skrev jeg det ikke så langt!:)

 

MEN kan I ikke se jeg er blevet mere erfaret i min skrivning?;) Det synes jeg i hverfald, håber I synes det samme!:D

 

Håber I vil læse med♥

 xoxo One-Direction-Lover

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...