I Miss You *ONE DIRECTION*

(første fanfic, så ikke så meget erfaring) Valerie Tomlinson 18 år gammel, bor alene i en lejlighed i London. Valerie pigen der er ligeglad med alle, hadede andres tilværelse. Hun arbejder i en café, så hun kan betale huslejen. Valerie har ikke altid været sådan, for to år siden boede Valerie i Doncaster, med sin mor, far og hendes "elskede" bror Louis Tomlinson. Hun elskede at bo der, indtil Louis flyttede. Der voksede indre had, og for 5 måneder flyttede Valerie til London for at starte på ny. Valerie ved Louis bor der, men hun er ligeglad. Hvad vil der ske?

45Likes
52Kommentarer
3751Visninger
AA

2. My life.

 

Valeries synsvinkel

 

Jeg sad ved kassen, endelig havde jeg snart fri..! Mit kedelige arbejde, men hvis jeg ikke arbejdede så skulle jeg bo ude på gaden, eller flytte tilbage til Doncaster! Noget jeg bare slet ikke gider! Jeg blev revet ud af mine tanker da døren gik op, en dame kom en og smilede... Jeg smilede falsk tilbage, for det var det jeg var? 

"Kan jeg hjælpe dem frue?" Jeg smilede falsk... Igen.

"Øhm... Jeg skal nok bare have en lille kaffe?" Hun smilede..

"Selfølgelig, 2 sekunder.." Jeg gav damen sin kaffe, og hun gav mig pengene. Klokken var næsten 10 om aftenen, så jeg havde fri! Jeg gik ud til min chef, og ønskede ham god aften, og skred. Seriøst jeg hader at arbejde, men der var ok løn så jeg kunne betale husleje og mad osv... 

Det var mørkt på vej hjem, der var ikke så langt hjem så jeg gik. På vej hjem var der en masse unge på min alder. Der var nok fest? Og jeg var ikke inviteret? Jeg hader mennesker. Jeg lyder mærkelig, men ja jeg bryder mig ikke om mennesker. Jeg stoler kun på mig selv, før stolede jeg på Louis, men det var for 2 år siden før han bare skred. Skred fra mig, i den sværeste tid. Mine forældre skulle skilles. Men de kunne vel bedst lide Louis? Han havde jo det fantastisk, og var deres perfekte søn. Her var jeg, intet talent? Jeg var ikke god til noget som helst. Jeg var et fejlbarn. Jeg ønsker jeg ikke levede, jeg ikke var her. Men jeg tør ikke. Jeg tør ikke... Men ingen vil savne mig, hvem skulle savne mig? Jeg var uduelig. Jeg er ligeglad med andre, jeg hader folks tilværelse! Jeg har skåret i mig selv, det er nok min hobby? Der er bare ingen der ved det. Hvorfor skal de det? Når nu skal jeg lige finde min nøgle, for jeg er åbenbart ved min lejlighed.. Jeg kom ind i min lejlighed, den var fin for mig da jeg boede alene. En stue, et køkken, et toilet, et værelse og en altan. Og det var måskelidt for stort... Men whatever! Jeg tændte tv'et... Jeg vidste ike engang hvad min brors bandt hed? Men ved du hvad? Det er jeg l.i.g.e.g.l.a.d med! Jeg ved bare han droppede med frem for 4 fremmede drenge. Jeg er sulten! Jeg gik ind i køkkenet, men der var intet så jeg ville nok gå til supermarked, de havde åben til klokken 11! Så jeg kan lige nå at købe nogle nudler, hvor er jeg kreativ! NOOOOT.

 

Jeg kom ned supermarked, der var faktisk ikke rigtig tomt. Fedt flere dumme mennesker! Okay måske dømmer jeg folk hurtigt, men det er ikke min skyld det er spaden Louis' skyld! Jeg kan godt bruge noget cola.... Jeg kiggede rundt, og der var der noget! Jeg gik der hen og tog en Pepsi, jeg eeeeeeelsker Pepsi! Og da jeg vendte mig om stod en dreng der og jeg faldt, og min Pepsi med.... Neeej, er du okay skat? 

"Ej undskyld det er jeg virkelig ked af...!" Jeg kiggede op og en dreng, med de flottest blå øjne, og den sødeste accent kiggede mig lige ind i øjnene....

"Det er... okay" Han rakte en hånd ud for at hjælpe jeg tog imod den, men min skat skulle ikke ligge på gulvet så jeg tog den med! 

"Niall" sagde drengen.

"Valerie" Sagde jeg og smilede falsk, det er jeg rigtig god til! 

"Flot navn, bor du så her i London Valerie?" Jeg troede vores samtale var færdig, men det synes han åbenbart ikke... Fedt! Nu skal jeg til endnu en samtale, med en eller dreng.

"Ja, jeg flyttede her til for 5 måneder siden... Hvad med dig?"

"Jeg flyttede hertil for 2 år siden..." 

"Nårh, okay fedt, jeg må hellere smutte nu... Niall!"

"Okay, jeg håber vi ses en anden dag, Valerie!" Okay det tror jeg så ikke stump! Måske er han cute, men jeg skal ikke have nogen kæreste.

Jeg gik op til kassen, med min elskede Pepsi og mine nudler... Betalte, og skred hjem for jeg er suuuulten! Jeg spiste mine nudler, og drak min elskede Pepsi, og så en eller anden film... Klokken var omkring 12 stykkerne, og jeg gik i seng. Jeg ville ønske jeg ikke stod op, jeg bare ønske jeg kunne drømme videre. Det kunne være fantastisk at forsvinde fra denne forfærdelige verden, og alle de forfærdelige mennesker! Jeg lå i min seng i et stykke tid, og faldt endelig i søvn.

"Loooouis! Stoooop" jeg grinede og prøvede at skubbe Louis væk, han blev ved med at kilde. "Ikke før du siger jeg er den BEDSTE bror man nogensinde kan få" Han blev ved med at kilde mig... "Jeg må ikke lyve, siger mor!" Louis kiggede på mig med et trist blik... "Ej Louis, du er den bedste af de bedste brødre man kan få! Jeg er den heldigste pige at få dig som bror. Jeg elsker dig Lou!" Jeg smilede til Louis, og han kyssede mig på kinden, jeg elskede ham. "Jeg elsker også dig Val!" Han stoppede med at kilde mig, han løftede mig op og krammede mig. Noget af det bedste jeg vidste! "Hvad skulle jeg gøre uden dig Lou?" Louis grinede... "Du ville have et forfærdeligt liv, Val! Hvad ville du gøre uden mig?" Vi brød begge to ud i grin, og vi endte nede på gulvet. Jeg elskede Louis. 

 

Jeg stod op med en masse sved på panden. Endnu et Louis drøm, jeg hadede de minder der dukkede frem i mine drømme. Kunne de ikke bare tage og forsvinde?! Klokken var ca. 4 om natten, og jeg skulle først op klokken 10, jeg skulle møde på arbejde klokken 12. Jeg gik ind på toilettet, og vaskede mit ansigt, jeg var også tørstig, så jeg gik lige ind i køkkenet og tog noget dejlig koldt vand. Jeg gik ind i sengen igen. Please sig jeg ikke står op, eller bare ingen drøm!

 

***

Jeg stod op ved lyden af min Iphones ur. Klokken var 10, og jeg skulle op. Øv, endnu en dag ventede... Det var fredag i dag, så jeg havde fri imorgen! Jeg gik ind i badeværelset, og tog et hurtigt bad. Jeg kom ud og tog mit arbejdstøj på, og gik ned til caféen, den havde et mærkeligt navn. "Good life" Det navn passede ikke til mit liv, og det var et latterligt navn, hvis du spørger mig! Jeg gik ind til min chef, sagde godmorgen, og ventede så på kunder. Der kommer altid ok mange til caféen så det var fint nok... Selv om det betød flere mennesker, og det var ikke fedt. Havde Louis den kujon givet mig en eller anden klaustruforbi for mennesker eller hvad?! God, den dreng havde virkelig ødelagt mit liv. Den næste kunde var en uventet gæst, det var Niall og 3 andre? En dreng med krøllet hår, og grønne øjne (cuuute) En sorthåret, muligvis udlænding (hooooot) og en korthåret dreng med, et sødt smil (hoooot) Da Niall så mig lyste hans øjne af glæde. Han sagde hurtig "hej Valerie" og kom over til kassen. "Hey Niall..." sagde jeg bare kort.

"Drenge dette er Valerie, hende pigen jeg kom til at gå ind i... Valerie dette er Harry, Zayn og Liam" 

"Hey Valerie" sagde drengene i kor.

"Hey" sagde jeg igen kort, gud har ham Niall bare flotte venner eller hvad?

"Jeg vidste ikke du arbejdede her Valerie!" Jeg smilede til Niall. Harrys telefon ringede, og han tog den og sagde til drengene de bare skulle bestille. Drengene bestilte, og kort efter kom Harry, og sagde "Louis er her om 10 min." Jeg frøs. Sagde de lige Lo....Louis? Slap af Valerie... Det er nok ikke den idiotiske Louis... Det er nok bare en eller anden dreng.. Jeg gav hurtig drengenes ting, jeg kunne ikke koncentrere mig, mine tanker tænkte på Louis. Hvor fedt han havde det nu, og han var helt ligeglad med mig nu. Han kunne måske ikke engang huske mig? Jeg havde fri så jeg skiftede hurtig tøjet, og på vej ud stødte jeg ind i , hvad sker der mig? Er der bare noget med at støde ind i nogen? Jeg kiggede op, og fik et chok. Det var ikke bare hvem som helst. Det var Louis, mit hjerte sprang flere slag over, Louis kiggede lige så chokeret på mig. Jeg var frosset. Hvad skulle jeg gøre? Jeg havde lyst til at skrige, råbe og så ham i hovedet! Jeg havde et stort had, rigtig stort! 

"Valerie?!" Louis lød chokeret, og.... Mange andre følelser.

 

ÅH NEJ! Valerie møder Louis, jeg ved det gik lidt hurtigt, men syntes mit kapitel var for kort, så jeg ville skrive noget... Hvad sker der? Hvad vil Louis tænke? Er han glad eller trist over, at se sin søster? Jeg ved godt det er et kort kapitel, men det er bare fordi jeg er mega træt. Der kommer nok ikke mere før søndag, da jeg skal til KBH. I morgen, morgen.... Men måske..Skriv kommentar, så jeg ved jeres mening...! 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...