I Miss You *ONE DIRECTION*

(første fanfic, så ikke så meget erfaring) Valerie Tomlinson 18 år gammel, bor alene i en lejlighed i London. Valerie pigen der er ligeglad med alle, hadede andres tilværelse. Hun arbejder i en café, så hun kan betale huslejen. Valerie har ikke altid været sådan, for to år siden boede Valerie i Doncaster, med sin mor, far og hendes "elskede" bror Louis Tomlinson. Hun elskede at bo der, indtil Louis flyttede. Der voksede indre had, og for 5 måneder flyttede Valerie til London for at starte på ny. Valerie ved Louis bor der, men hun er ligeglad. Hvad vil der ske?

45Likes
52Kommentarer
3823Visninger
AA

3. I'm a bad brother

 

Louis' synsvinkel

 

Jeg havde lige snakket med Harry, de var på en café, jeg skulle lige ordne nogle ting og så skulle jeg der ned. Jeg havde en mærkelig drøm i nat... Den handlede om Valerie, og jeg. Jeg ved ikke hvad hun laver, jeg ved bare jeg tog afsted fra hende. For at sige det rendt ud, skred jeg. Jeg havde snakket med min mor, og hun sagde Valerie, var flyttet. Det kom bag på mig, jeg havde ikke regnet med det gjorder hende så ondt, jeg havde svigtet min søster. Jeg ville ryste tankerne af hovedet, jeg var på vej ned til den café, og jeg var så heldig at ingen genkendte mig. Juhu, ej jeg elsker mine fans, men det kunne godt være dejligt med noget privatliv engang imellem.... Jeg savnede også lidt, mit gamle liv... I dejlige Doncaster med mine forældre og Valerie.. Jeg havde fortrudt jeg havde forladt hende, bare sådan. Jeg kunne have taget hende med, eller præsenteret hende for drengene, jeg vil væde med at hun ikke ved noget om liv liv, udover jeg er blevet kendt, og droppede hende for 4 "fremmede" drenge. Jeg var kommet til caféen, og lige da jeg lukkede døren op, stødte jeg ind i en.. Lige da jeg kiggede på personen, kunne jeg se det ikke bare var en pige. Nej! Det var Valerie! Hvad lavede hun her? Da mor sagde hun var flyttet, troede jeg hun mente hun boede i Doncaster? Men det kunne jo bare være hun var her på ferie? Hun så ligeså chokeret ud som mig, men hendes blik viste også vrede da hun så mig. Det skræmte mig lidt. Valerie var ikke typen der blev vred, hun var livsglad. Jeg nåede lige ud med et "Valerie" før hun rejste sig op, og prøvedet at løbe væk. Jeg skulle ikke lade hende løbe denne her gang, jeg skulle være der for hende! Jeg tog fat i hendes håndled, med hun prøvede bare at vride sig ud.

"Valerie, stop nu!" jeg ville have hun skulle høre efter mig, jeg var hendes bror.

"Giv slip på mig, din spadser!" hun lød kold, og vred. Det skræmte mig, og gjorder mig vred. Hun skulle ikke tale sådan! Men jeg kunne ikke være vred på hende. Det var min skyld, og KUN min.

 

Jeg gav ikke slip, hun blev ved med at vride sig. Pludselig følte jeg som om alt var ved at gå sort, jeg var ikke ved at besvime, det var bare sådan... Inden jeg nåede at kigge mig om kunne jeg ikke se Valerie? Jeg havde ladet hende slippe væk, endnu et tegn på jeg var den dårligste bror. Jeg kiggede rundt, men hun var ingen steder at se! Hvordan kunne jeg? Hvad havde jeg gjort ved hende? Jeg skammede mig, jeg gik ind til caféen, jeg ved jeg var en idiot at bare skride, men jeg var seriøst svimmel. Jeg gik over til drengene, de sad og grinede af noget. Jeg satte mig ned, og sagde bare et hurtigt hej. 

"Lou du skulle have set en hot pige der arbejdede her, hendes øjne lignede dine! Hvad hed hun nu Niall?" 

"Hun hed Valerie" Alt blev frosset til is, arbejdede Valerie her? Jeg var i et stort chok, havde min søster boet i London, i mens jeg ikke vidste noget som helt?!

"Louis er du der?" Det var Liam denne gang, han kiggede bekymrende, det undrede mig egentlig ikke for Liam var vores "far" 

"J...Ja!" Jeg prøvede at smile, men det gik ikke særlig godt. 

"Hvad er der galt Lou?" Denne gang var det Niall. Jeg vidste ikke om jeg skulle fortælle dem sandheden, eller bare sige jeg havde det fint.

"Hvordan kender i Valerie?" Kom der bare ud, de kiggede mærkeligt på mig og så sagde Niall

"Jeg mødte hende på supermarked, og så mødte vi hende her på caféen... Hvorfor?" Jeg kiggede undrende på mig, samt de andre drenge.

"Je... Jeg kender hende" Jeg kiggede på drengene, de kiggede forvirret tilbage.

"Hvordan?" Kom der ud af Niall igen.

"Hun.... Er min lillesøster" Drengenes munde stod formet som et O.

"Hvad?!" Kom der igen ud af Niall, han kiggede igen forvirret, det kunne jeg egentlig også godt forstå.

"Ja, hun er min søster, men vi har ikke snakket sammen siden jeg kom med i bandet... For hun gider ikke snakke med mig. Hun synes sikkert jeg er en dum idiot, og alt andet skidt" Jeg kiggede sårret ned på gulvet.

"Hey.. Det skal nok gå, hun synes sikkert ikke du er dum. Du er jo hendes storebror" Sagde Liam og smilede.

"Jeg ved hun synes jeg er en idiot, jeg mødte hende her ude og hun løb bare væk" Jeg var ved at bryde sammen, jeg ved ikke rigtig hvorfor... Eller jo, men altså.. 

"Så tag over til hende!" Sagde Liam. Ja Liam det ville jeg også gerne, men spørgsmålet var hvordan? Jeg ved hun ikke ville lukke mig ind, og jeg vidste ikke hvor hun boede...

"Hvordan? Jeg ved jo kun hun bor her i London!" Sagde jeg skuffet, og trist.

"Jamen hun arbejder her? Hun kommer nok bar arbejde??" Sagde Liam.. Det havde jeg ikke tænkt på, wow godt jeg havde Liam! Men nu manglede jeg bare adressen, jeg kunne gå op til hendes medarbejdere eller noget? 

"Hvorfor har du ikke fortalt om de søster før?" Denne gang kom det fra Harry, som rev mig ud af mine tanker. Jeg vidste heller ikke hvorfor jeg ikke havde fortalt dem det... Jeg havde ikke lyst til at snakke om min søster og jeg. Før jeg tog afsted havde hun det hårdt, hun sov inde hos mig næsten hver nat. Og så dum som jeg var skred jeg for at sige det lige ud.

"Jeg havde bare ikke rigtig lyst til at snakke om hende.." Jeg lød latterlig, men jeg var også ligeglad.

"Hvorfor?" Harry den dreng havde mærkelige spørgsmål.

"Hvad mener du med hvorfor? Jeg syntes bare jeg var en fej bror, der forladte sin søster" Sagde jeg lidt koldt, men det var ikke meningen at skuffe Harry på den måde..

"Undskyld..." Kom der ud af Harry, han så trist ud og jeg fik skyldfølesen frem i mig.

"Nej det var ikke min mening Haz... Jeg har det bare skidt med det med min søster.." Sagde jeg. Harry kiggede bare på mig med et lille smil, og sagde det var ok.

Godt... Nu skulle jeg bare finde min søsters adresse, jeg kunne spørge hendes chef eller hendes medarbejdere! Jeg gik op til kassen, og en pige med blondt langt hår kiggede ned og spurgte hvad hun kunne hjælpe med, men først da hun kiggede op og så hvem jeg var så hun chokeret og glad ud. Måske var hun en fan, hvis hun var kunne hun sikkert sige hvor min søster boede! 

"Æhm... Jeg ville spørge om du vidste hvor Valerie Tomlinson boede? Altså, du kender hende sikkert..." Sagde jeg og sendte hende et smil.

"Jeg ved godt hvor hun bor, men det må vi dsv. ikke sige.. Dsv" Hun kiggede trist på mig.

"Årh come on... Valerie er min søster" Sagde jeg..

"Dsv. herre" Sagde hun. Det irriterede mig!

"Okay..." Sagde jeg trist og gik ned til drengene. De kiggede allesammen på mig, med et smil. 

"Når.... Hvad skete der så?" Spurgte Liam.

"Hun ville ikke give adressen" Sagde jeg,  og kiggede trist på ham..

"Hey.. Du skal ikke give op! Vi finder hende sikkert! Hvorfor er det egentligt så vigtigt?" Sagde Liam igen.

"Fordi.. Jeg skylder hende en undskyldning, og vise jeg stadig elsker hende!" Sagde jeg.

"Måske skal vi til at smutte hjem?" Sagde Harry, jeg havde lyst til at takke ham, for jeg havde det skidt.

"Ja... Jeg er virkelig træt" sagde jeg.

 

 

 

*Valeries synsvinkel*

Jeg løb alt hvad jeg kunne væk fra Louis. Hvad lavede han her? Eller... Han boede her, men hvorfor skulle jeg lige møde ham? Han har nok sikkert opdaget jeg bor her i London. Lort. 

Ville han nu finde mig? Eller være ligeglad? Jeg håber han er ligeglad, og det tror jeg sådan ser også! Hvis han var ligeglad før, hvorfor så komme i tanke om mig nu? Jeg var jo bare hans åndsvage lillesøster, der kun skabte problemer, det sagde mine forældre faktisk. "Hvorfor kan du ikke være mere som Louis?" "Se på Louis! Han har talent, noget som du ikke har" Og en masse andet, det var også derfor jeg flyttede væk. Væk fra alt jeg flygtede, og det vidste jeg også godt var latterligt. Det var også dumt at flytte lige præcis der hen hvor Louis boede, men jeg havde altid drømt om London. Måske skulle jeg endda flytter væk herfra? Det gør mig faktisk trist, og jeg kunne heller ikke lade være med at tage barberbladet frem. Jeg skammer mig sådan. Se hvad Louis havde gjort! Han havde ødelagt. Mit selvværd, ja ALT! Han skulle nok få det betalt, han skulle lide ligesom jeg gjorde! Hævn. Men hvordan? Jeg skulle ikke over til ham eller have kontakt, men jeg var så hævntørstig, men det betyder altså ikke jeg vil være sammen med ham, eller noget! ALDRIG. Lige nu sidder jeg inde på toilettet med det åndsvage barberblad, jeg kan bare ikke lade være! Jeg prøver men det er for svært. Det er en dårlig vane. Jeg hader den også! Jeg var ikke stolt. Hvis jeg kunne tage det næste skridt, var det at forsvinde for denne verden, den var så forfærdelig. Der var indblandet en masse tårer i mit liv.

 

***

 

Jeg var begyndt med at blive sulten, efter alle disse tårer. Jeg vidste ikke rigtig hvorfor jeg græd. Eller jo, det var pga. jeg savnede Louis så meget! Men jeg hadede ham for han havde ødelagt alt! Når men videre til maden... Jeg vil nok bestille en pizza! Hvor er jeg bare kreativ. Jeg fik ringet, og bestilt. Nu skulle pizzaen bare komme og den måtte gerne komme hurtigt for jeg var sultne! Men de folk skulle altid tage en evighed, for først efter en halv time ringede det på døren! Jeg tog imod pizzaen, og betalte. Please sig jeg har Pepsi... YES! Jeg eeelsker Pepsi! Har jeg fortalt det? Nej.. men så gør jeg det nu. Pepsi er min bff! Nu skulle der bare guffes, jeg tog maden og min bff med ind i stuen og begyndte med at spise. Jeg så sådan set også tv. Der var bare Simpsons, den elskede Louis og jeg at se! Vi så altid den sammen, det var gode tider... STOP MED AT TÆNKE PÅ DEN IDIOT, OG NYD MADEN! Pizzaen smagte godt. Måske skulle jeg bestille den mere ofte? Wow fedt i får info om en pizza? 

Jeg så bare tv nu... Der var ikke noget at lave. Kun at se en eller anden åndsvag film, og klokken var mange men det var jeg ligeglad med for det var lørdag, og jeg havde fri om lørdagen! Yaaay! Jeg kunne shoppe eller noget? Eller jeg skulle have taget ud i byen i aften, som jeg plejer men det orkede jeg seriøst ikke. Alt det med Louis havde gjort mig nedtrykt. Endnu en tak til Louis den spade! LOUIS JEG HADER DIG! Hvis i ikke ved hvor meget jeg havde skal i bare vide... MEGET! Gider ikke tænke på dig Louis, du er ikke være at spilde min tid på. Måske skulle jeg bare gå i seng, min dag har været meget... Anderledes! Så godnat.

Jeg ved godt dette kapitel var lidt kedeligt, og det kom sent ud... men det var fordi jeg har været så ked af det pga. jeg ikke nåede at få biletter til koncerten, men kommer måske med min bff! Jeg undskylder fejl, og jeg er mega dårlig til det med komaer og punktumer! SORRY for ventetiden.

 Send kommentar om din mening og idéer! Vil skrive næste kapitel hurtigt som muligt. Dette kapitel er IKKE rettet igennem!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...