I Miss You *ONE DIRECTION*

(første fanfic, så ikke så meget erfaring) Valerie Tomlinson 18 år gammel, bor alene i en lejlighed i London. Valerie pigen der er ligeglad med alle, hadede andres tilværelse. Hun arbejder i en café, så hun kan betale huslejen. Valerie har ikke altid været sådan, for to år siden boede Valerie i Doncaster, med sin mor, far og hendes "elskede" bror Louis Tomlinson. Hun elskede at bo der, indtil Louis flyttede. Der voksede indre had, og for 5 måneder flyttede Valerie til London for at starte på ny. Valerie ved Louis bor der, men hun er ligeglad. Hvad vil der ske?

45Likes
52Kommentarer
3733Visninger
AA

15. I Can't Take This

*VALERIES SYSNVINKEL*

Døren åbnede, og der stod han. Selveste Niall. Han kiggede meget forvirret rundt, og jeg kunne mærke pigen løsne sit greb om min arm. De begyndte alle sammen at hvine "omg! Jeg vidste ikke DU var her! Omg, omg, omg! Vi elsker jer så meget, Nialler!" Den løgner.

Hun vidste drengene var her, og hun løj bare. Løgneristiske bitch, men helt af en løgner var hun heller ikke, for hun talte sandt om mig. Hun fortalte det jeg fortjente at høre, og jeg ville lyve hvis jeg sagde jeg ikke gav hende ret.

"Hey Val, hvad laver du her?" Sagde han, og kiggede undrende. Hans blik var lidt anderledes men jeg kunne ikke tyde det helt. "Jeg var p-" jeg blev afbrudt af den pige igen, som jeg ville kalde bitch. Når, men hun afbrød mig så.

"Omg, kender I hinanden?!" Sagde hun helt chokeret, og smilede som en engel. Den...

"Ja?" Sagde Niall irriteret. "Må vi ikke få taget et billede, og en autograf?" Sagde en af hendes hunde, og smilede atter som en engel.

"Jeg ved ikk-" Bitchen afbrød.. Igen. "Kom nu, det tager ikke så langt tid," og var allerede i gang med at tage sin telefon frem, og stillede sig henne ved Niall. De andre piger fulgte med, mens Niall sukkede.

Jeg kiggede bare på dem, og ventede på de fik taget deres pokkers billede, så vi kunne komme hjem. Jeg var virkeligt ikke i humør til en skid, og ville bare gerne hjem, og når jeg mener hjem mener jeg mit hjem. Ikke Louis'.

"Æh... Vil du ikke være sød at tage billedet?" Sagde den bitch og smilede artig, og fuck han var så fake. "Jo..." Sukkede jeg og tog imod telefonen. Jeg tog hurtigt 3 billeder, og skulle til at aflevere den "vent, kan jeg ikke få nogle billeder alene med Niall?" Smilede hun.

"Jo selvfølgelig.." Sukkede Niall. "Og forresten jeg hedder Megan," smilede hun. Niall nikkede, og jeg kunne se han ikke gav et fuck. Hvad havde gjort ham så sur?

Jeg tog et billede, og skulle til at aflevere den igen, men hum var åbenbart ikke tilfreds. "Niall vil du ikke kysse mig på kinden, please?" Plejede hun. Fuck jeg fik ondt af ham. Hans læber ville blive proppet med puder, og foundation. Han nikkede hurtigt, og fik placeret hans læber på hendes kind. Jeg tog hurtigt et par billede, mens hendes hunde gloede af misundelse.

Niall skrev hurtigt autografer, og da vi gik ud kunne jeg skimte deres dræberblikke.

På vej ned af trapperne sagde Niall ikke noget han kiggede bare ned, som om han ikke ville kigge mig i øjnene.

Han tænker det samme som de pige. Han tænker på sandheden om dig.

Jeg stoppede kort op. Nu ville jeg bare hurtigt hjem, og mærke smerten. "Hey hvor blev I af?" Spurgte Louis forvirret, jeg havde ikke lyst til at snakke med ham, eller nogen, så jeg svarede ham ikke. Jeg satte mig bare ned, og kiggede.

"Der var nogle fans som skulle have taget billeder.." Sagde Niall, og drengene nikkede. Jeg ville ikke omgås dem, jeg brød mig ikke om det. Jeg følte mig ikke velkommen. Jeg følte mig ikke engang velkommen i verdenen.

"Skal vi ikke se at komme afsted?" Spurgte Liam og kiggede rundt, mens vi andre bare nikkede. Jeg havde fået spist min mad i mellem tiden, og det så også ud til de andre havde.

Vi rejste os op, og gik ud af MCD, og til store glæde var der mindst 10 fans mere, yay. Jeg magtede ikke flere folk, de gav mig dårlige tanker, og dem havde jeg nok af i forvejen.

"LIAM LIAM MÅ JEG IKKE FÅ TAGET ET BILLEDE?!!" Skreg den ene, mens den anden skreg noget andet, ikke fordi der var mange, og vi havde ikke nogen bodyguard, så dette her kunne ende galt.

Jeg kunne tage chancen og skride, for jeg stod bare her mens ingen af drengenes opmærksomhed var på mig, jeg kunne gå og de ville ikke ane en bjælke. Jeg kiggede hurtigt rundt og lige da jeg tog to skridt til venstre blev der råbt.

"Hey må jeg ikke få taget et billede med dig, Valerie?!" Råbte en pige på omkring femten. Drengene kiggede kort på mig. Der røg min chance, fedt.

Jeg kiggede forvirret "mig?" Måske mente hun ikke mig, ja og jeg hedder Ole hvorfor spiller jeg også dum?

"Ja dig!" Sagde hun og kom, jeg kiggede lidt forvirret "okaaaay," hvad i helvede ville hun med mig?

Hun tog hurtigt billedet, takkede og skred. Der kom ikke andre da de havde for travlt med de andre drenge ikke fordi det ærgrede mig. Jeg kunne have været gået men jeg orkede heller ikke noget nu.

Mit humør var bare i bund. Fuck det her. Fuck alt.

"Kommer du Val?" Zayn kiggede smilende. Han var pisseeeeeee lækker, oh god. "Jo" sagde jeg og rejste mig op.

Jeg hoppede ind ind i bilen og sagde ikke en skid hele vejen. Kender I det når der kommer en sang i radioen, og man lader som om man er med i en film?

Det gjorder jeg slet ikke... Sleeeet ikke. Mit liv var også trist så hvorfor ikke?

****

Vi var endelig kommer hjem og jeg gik hurtigt ind på 'mit' værelse før Louis spurgte om jeg ikke blev nede med drengene for at se en film oh something. De lavede fucking ikke andet.

Jeg kunne mørke hvor spændt jeg blev da jeg var kommet ind på toilettet. Jeg låste hurtigt døren, og trak mine bukser ned. Mine hofter, og noget af mit lår var fyldt med ar, og der var endda kommet flere på det seneste.

Jeg satte bladet ned mod huden og alle tanker kom. Alt det jeg havde fået vide, og jeg troede på alt.

"Mange har det være end dig, du er så utaknemmelig."

"Jeg har sgu ondt af folk omkring dig, fuck det er synd for dem."

"Hvordan I hulen kan kan hun være i familie med ham? Han er så talentfulde, og kær mens hun bare er en talentløs so!" Jeg græd, mange af tingene havde mine gamle 'venner' sagt til mig, og andre var fra nettet, de lorte sociale medier.

Jeg var næsten aldrig inde på Twitter længere nu. Der var også flinke folk, men min opmærksomhed landede på de negative.

"@LoreenLouLou: HAHAHAH hvor er hun fed! XD"

"@AshAshStyles: Fucking luder, nu er hun både sammen med Liam, og Niall!" Jeg fattede ikke hvad de mente. Det var nogle af de tweets fra fornylig.

"@NarryIsPerfection: Lorte kælling fuck nu af med dig! Du gør ikke andet end at gøre Louis ked af det!"

"@1DMyLife: fuck drengene har været triste for tiden! De ser hele tiden så trætte ud, tak dit sluth"

Jeg kunne navnene, og hvert ord uden ad, så mange gange jeg havde læst dem. Jeg gloede bare da jeg så dem.

Jeg kiggede ned på blodet, og græd. Jeg var blevet så svag for tiden.

Jeg havde aldrig troet Louis skulle kunne få mig ned. Jeg havde aldrig regnet med at alle disse ord ville såre mig så meget. Jeg havde lovet mig selv at jeg ikke skulle lade nogen få mig ned.

Jeg havde ikke regnet med at jeg ville komme så langt at jeg ikke kunne bunde. Jeg var så langt nede, og ingen kunne hjælpe mig. Jeg havde fået kørt mig så langt ned de sidste par år, og jeg kunne ikke redes.

Dette ville køre resten af mit liv, og selv Louis ikke kunne stoppe det. Jeg havde ikke holdt mit løfte, for det var détte der ikke måtte ske.

Jeg kunne ikke stoppe med at græde, og jeg gjorde det selvfølgeligt lydløst så drengene ikke ville høre det. Jeg turde ikke tage det næste skridt, men tænk på hvor nemt det ville blive at forsvinde.

"VALERIE?!" Råbte Louis, og jeg samlede kræfterne så han ikke kunne høre at jeg græd "jaaaaa?!" Råbte jeg.

"Kommer du ikke ned om lidt? Vi starter snart!" Råbte han. Urg jeg gad ikke ned at se en film med dem som intet var sket.

"Jeg skal lige hurtigt i bad!" Min stemme rystede næsten, men bedre end jeg havde regnet med. Jeg ville få mindst 4 ar mere, but who gives a fuck?

Jeg vaskede hurtigt kroppen, da jeg ikke orkede at vaske mit hår, og det var også allerede rent.

Jeg skyndte mig, så drengene ikke ville få mistanke. Jeg havde hurtigt taget et par behagelige shorts på som gik mig til under mine ar, og en lidt stor pink t-shirt, og hurtigt nogle hyggestrømper. Jeg havde allerede mit hår i en hestehale. "KOM NU! VI STARTER NU!!" Jeg kunne høre at Louis morede sig med at stresse mig, ikke fordi jeg brændte for at komme ned og så filmen.

"KOMMER NU!" Råbte jeg og kiggede hurtigt mig i spejlet. Jeg brød mig ikke om mig selv, surprice. Typisk teenagere som ikke kan lide deres krop, og jeg var én af dem, ikke fordi jeg selv ville.

Jeg hadede min krop.

Jeg løb ned af trapperne, og en ting skulle jeg huske:

The fake smile.

++++++

Wohooooooo!!

Så er jeg startet igen! Hvad synes I om kapitlet, jeg synes det er lidt for tørt, men jeg havde lovet der ville komme et kapitel, og jeg var lige kommet hjem fra min veninde, og skrev kapitlet.

Jeg havde glemt alt om kapitlet indtil lidt efter jeg var kommet hjem.. Sorry girls!

Jeg vil ikke Update flere gange om ugen, men måske en gang om ugen :)

Hvad synes I? SKAL JEG FORTSÆTTE?

Når men skriv jeg mening, og hav det godt! :)

Xoxo One-Direction-Lover <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...