I Miss You *ONE DIRECTION*

(første fanfic, så ikke så meget erfaring) Valerie Tomlinson 18 år gammel, bor alene i en lejlighed i London. Valerie pigen der er ligeglad med alle, hadede andres tilværelse. Hun arbejder i en café, så hun kan betale huslejen. Valerie har ikke altid været sådan, for to år siden boede Valerie i Doncaster, med sin mor, far og hendes "elskede" bror Louis Tomlinson. Hun elskede at bo der, indtil Louis flyttede. Der voksede indre had, og for 5 måneder flyttede Valerie til London for at starte på ny. Valerie ved Louis bor der, men hun er ligeglad. Hvad vil der ske?

45Likes
52Kommentarer
3769Visninger
AA

7. Give it a chance,

*Valeries synsvinkel*

 

Det var senere på dagen ca. klokken 5, og jeg forstod stadig ikke hvofor de troede på at jeg ville tø op? Louis er og vil være død i mine øjne. Det må han leve med hvis han ikke allerede er ligeglad? 

Der var gået 4 dage tror jeg? Og jeg var her stadig?! Han kunne ikke bare holde mig her forevigt, han ville sikkert snart opgive at få mig til at "elske" ham som før. Jeg havde allerede lovet mig selv aldrig at tilgive Louis, og jeg stoler kun på mig selv. Jeg skal bare finde en måde at komme ud på, men hvordan?! Jeg gider ikke vente til Louis opgiver selvom han nok snart lægger mærker til at han er DØD i mine øjne. PUNKTUM.

Når... Tænk så videre hjerne! HVAD SKAL JEG GØRE?! Jeg kunne stikke af uden de ved det, ringer til politiet! Eller... Springe ud af mit vindue, men det er nok det samme som at stikke af... Jeg kunne også gøre det jeg aldrig turde.

Jeg cuttede stadig i mig selv, bare uden Louis vidste det. Han ikke set arene, og det er bare godt for mig, for jeg vil ikke have flere problemer selvom jeg er en dramaqueen. 

Drengene sad inde i stuen, og her sad  inde i mit værelse. Eller det var ikke mit, men altså her jeg sov, eller jeg sov ikke om aftenen fordi jeg er bange for at få mareridt. Jeg vil ikke have Louis kommer herind, jeg ville ikke have han tror jeg for mareridt hver nat. Han skal ikke vide jeg har det så dårligt. Han skal ikke vide han har ødelagt mit liv, ikke fordi jeg vil have han skal have skyldfølelse. Jo det ville jeg gerne have han havde, men han skal ikke tror jeg er så skrøbelig. Jeg blev revet ud af mine tanker da der lød en banken på "min" dør, jeg svarede ikke og det havde jeg godt nok ikke tænk mig! Det blev ved, og nu sagde personen også mit navn. Ved I hvem det var? Niall. Jeg sagde ikke noget kiggede bare lige ud, jeg var så sur. Jeg ville bare hjem! 

"Valerie, hvorfor svarede du ikke?" Sagde Niall da han åbnede døren og kiggede på mig. Jeg kiggede bare koldt tilbage, og svarede ham bare koldt

"Fordi jeg ikke gad?!" Sagde jeg og kiggede irriteret på ham. Han sukkede bare, og sagde at der var mad.

"Jeg er ikke sulten." Sagde jeg koldt, jeg kiggede ikke engang på ham.

"Valerie... Første og anden gang vi mødtes var du så sød.. Men nu er du bare sur? Du er jo ikke dig selv." Sagde han bare.

"Selvfølgelig er jeg sur?! Hvad regnede du selv med?! Jeg gider sgu ikke være her, sammen med JER! Jeg ville ikke se på ham, jeg engang kaldte min bror!" Sagde jeg surt, og højt.

"Når, men undskyld" Sagde han og gik, jeg tror Niall ikke gad til at skændes med mig, så han gik, men det hjalp ikke noget for lidt efter kom Louis op... OH GOD!-.-

"Valerie! Du har ikke spist siden du kom? Er du ikke sulten?" Sagde han bekymret, og som så det normale kiggede jeg iskoldt på ham. Han sukkede og sagde

"Valerie... Stop med at være så sur, det skal nok blive sjovt. Har du ikke savnet alle vores mærkelige oplevelser?" Han kiggede på mig, samme blik som før... Koldt.

"Nej Louis. Jeg vil væk, jeg vil ikke være sammen med en mongol, så lad mig gå. NU." Koldt, hårdt.

"Valerie! Nu gør du hvad jeg siger, kom ned og spis" Sagde han bedende, dirigerede han lige med mig?!

"Hold nu bare din kæft, og lad mig gå!" Hårdt (Jeg er god)

"Nej, du kommer ned nu."

"Hvad er det du ikke fatter?! Jeg gider ikke. Jeg gider fucking ikke være sammen med dig og dine fucking venner!" Sagde jeg som de andre toner.

"Tal ordenligt Valerie, for min skyld?" Hahahahahhahhahahah, troede han virkelig jeg ville gøre noget for ham?! Seriøst Louis? DAGENS JOKE.

"Seriøst Louis?! Tror du virkelig jeg vil gøre noget for dig?" Han sukkede og gik. YEEEES!

Alene...

 

***

Klokken var nok 10 stykkerne? Jeg sad inde i toilettet og gæt hvad jeg lavede... Jeg cuttede. 

Jeg skammede mig, jeg er så ussel. Jeg forstod ikke hvorfor... Jeg turde dette, men ikke det næste skridt. Hvorfor var jeg sådan? Jeg har ødelagt mig selv.

Jeg havde siddet inde på toilettet i en halv times tid, jeg havde også taget et bad, og nu sad jeg på min seng. Jeg måtte ikke falde i søvn, ellers vidste jeg hvad der ville ske, og det skulle ikke ske. Louis skulle ikke se mig sådan her- IGEN. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg har faktisk sovet 2 gange her om aftenen.. 1 gang hvor jeg kom, og en anden hvor jeg faldt i søvn, men den anden gang der stod jeg selv op. Jeg tror ikke Louis var hjemme... Det var bare godt for mig, men jeg for kun mine mareridts om natten. Jeg syntes ikke det er sjovt. Det er faktisk ret nederen, og jeg ville ønske de ville forsvinde, ligesom jeg også ville.

Jeg har også tænkt over noget... Hvad med mit job? Hvad med mit tøj? Har de der drenge bare kigget rundt i mit hjem?! Det irriterer mig reeeeet meget.

 

*LOUIS' SYNSVINKEL*

Efter jeg var gået ned fra Valaries værelse, og ned til drengene kunne de straks se der var noget galt. Så Liam spurgte hurtigt "Hvad så Louis?" Han kiggede forvirret på mig, og det kunne jeg godt forstå. Jeg var selv forvirret.

"Hun vil ikke komme ned..." Jeg kiggede trist ned på bordet. Niall var selvfølgelig gået igang med at spise, og de andre og jeg tog også et stykke pizza hver. Jeg var bare ikke sulten længere, jeg havde mistet appetitten efter det Valerie sagde. Skulle jeg bare lukke hende ud?

"Er hun slet ikke sulten?" Det var Harry. Han kiggede også selv forvirret.

"Nej..." Jeg var ved at bryde sammen, ikke fordi hun ikke ville spise. Jo også det, men det at hun hadede mig så meget.

"Woow.. Hun har ikke spist noget siden hun kom?" Det var Harry igen.

"Hvad skal jeg gøre? Måske skal jeg bare opgive det hele!" Og der brød jeg sammen. 

"Shh... Louis rolig nu. Hun skal nok tø op, hun skal jo lige vende sig til det her. Ikke?" Liam kiggede på mig. Jeg nikkede bare, og græd stille. 

Jeg var sådan ca. stoppet med at græde. Eller jeg var stoppet, og nu sad vi og spiste. Vi havde aftalt at se en gyser i nat. Så Niall skulle selvfølgelig ud og købe slik.

De andre drenge var ved at gøre madrasserne klar, og jeg gjorde køkkenet rent for vi havde ikke rodet op endnu.

Jeg ville spørge Valerie om hun ville med ned, men jeg regnede ikke med hun gad.

Klokken var nok 11 stykkerne, og vi skulle snart se gyser. Vi gad ikke gøre det for, for det ville være bedst om natten.

"Spørge du Valerie om hun gider?" Det var Niall. Han spurgte meget til hende. Jeg nikkede bare og gik op til hendes værelse, og bankede på.

"Valerie?" Sagde jeg stille.

"HVAD?" Sagde hun med den samme tone som altid. Jeg kunne ikke forstå hvordan hun var blevet så kold, ond osv.. Hun var så glad, så sød, så godhjertet, hun var en engel som alle elskede. Hvis en sagde hun ville blive sådan her for 2 år siden ville jeg nok få et grineflip. 

"Vil du ikke se en gyserfilm med drengene og jeg?" 

"Hvad tror du selv?!" Samme toner, jeg var blevet vant til dem. Jeg sukkede bare og gik ned til drengene, det undrede mig ikke at Valerie ikke gad. Hun ville nok snart blive sulten... Men jeg forstod ikke hvorfor hun ikke ville give de en chance? Så slemt kunne det jo ikke være, eller jo ellers ville hun ikke være så sur. 

Da jeg kom ned til drengene sad de alle sammen nede på deres madrasser, eller de lå ned. De kiggede hurtigt på mig, og de var ikke overrasket, de nikkede bare og jeg satte/lagde mig ned og vi begyndte filmen.

 

*** (stadig Louis' synsvinkel)

Jeg stod op og kiggede mig rundt omkring. Drengene sov og jeg kunne se det var lyst. Jeg var åbenbart faldet i søvn i midten af filmen. 

Jeg tog min mobil og så klokken var halv 12 så drengene ville nok snart stå op, så jeg kunne ligesom godt lave morgenmaden... Måske skulle jeg tjekke Valerie? 

Jeg gik op til Valeries værelse, åbnede stille døren, og kiggede ind til min store forvirring sov hun ikke. Hun sad bare med sin IPhone i hånden, da hun hørte døren gik op kiggede hun hurtigt på mig. Hun opdagede det var mig, og kiggede koldt på mig. Hun så træt ud, og lignede en der havde været oppe hele natten.

"Hvorfor sover du ikke?" Spurgte jeg og smilede, men det blev ikke gengældt.

"Hvad rager det dig?! Jeg kunne spørge dig om det samme?!" Hendes stemme var så kold, så hård. Jeg var blevet vant til det.

"Jeg er lige stået op, og ville bare se om du sov.." Sagde jeg.

"Hvornår har du tænkt dig at lukke mig ud herfra?" Sagde hun irriteret og koldt. Jeg sukkede bare.

"Når vi bliver gode venner igen!" Jeg smilede til hende.

"Tager du pis på mig?! Jeg gider ikke være lukket herinde, jeg gider ikke dig og dit pis!" Hun sagde det lidt hårdere. Jeg var træt af den måde hun var på. Jeg prøvede at være sød, men hun lukkede mig ikke ind.

"Nu stopper du Val, jeg er din bror og vil bare gerne være sammen med dig!" Sagde jeg lidt hårdt.

"Lad være med at kalde mig det!" Sagde hun hårdt.

"Hvofor er du sådan? Hvorfor er du så led, og ligeglad med alle andre?!" Sagde jeg, og det passede. Hun var ligeglad, ligeglade med andre. Jeg troede endda hun var ligeglad med sig selv. Det sårede mig, at se det var min skyld, sårede mig. Meget.

"Er du dum, eller hvad?! Du fatter sgu da ikke en skid? Kan du ikke se det?!" Hun vargodt nok god til at bruge de toner, der så mig. Jeg kunne ikke se hvorfor hun skulle være ligeglad med andre? Havde jeg virkelig påvirket hende så meget?

Kunne hun ikke bare give mig en chance? Bare EN chance så jeg kunne vise hende, jeg elskede hende? Eller havde jeg virkelig ødelagt så meget? Havde jeg virkelig ødelagt så meget, ved at tage afsted? Hvorfor havde hun ændret sig så meget på 2 sølle år? 

Jeg stilte de samme spørgsmål igen, igen inde i mit hovede.

 

_______________________________________________________________________________

                                             

Hej folkens! Skrev lige et hurtigt kort kapitel til jer! Hvad syntes i? Har i idéer?

Hvis i ikke bryder jeg om noget, så skriv endelig en kommentar! 

Dette var et kapitel fra Seda aka. One-Direction-Lover

GOD WEEKEND!:D

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...