I Miss You *ONE DIRECTION*

(første fanfic, så ikke så meget erfaring) Valerie Tomlinson 18 år gammel, bor alene i en lejlighed i London. Valerie pigen der er ligeglad med alle, hadede andres tilværelse. Hun arbejder i en café, så hun kan betale huslejen. Valerie har ikke altid været sådan, for to år siden boede Valerie i Doncaster, med sin mor, far og hendes "elskede" bror Louis Tomlinson. Hun elskede at bo der, indtil Louis flyttede. Der voksede indre had, og for 5 måneder flyttede Valerie til London for at starte på ny. Valerie ved Louis bor der, men hun er ligeglad. Hvad vil der ske?

45Likes
52Kommentarer
3856Visninger
AA

8. Escaping

Valerie's synsvinkel;

Igen, for tredje gang denne dag, fører jeg barber bladet ned mod min hud. Denne gang ved taljen. Der vil de ikke ligge mærke til det. Håber jeg da..

Jeg vil ike kunne leve med mig selv, hvis de finder ud af det.

Jeg ved hvordan Louis har det med cuttere, og jeg har selv haft det sådan; Det er åndssvagt, de er dumme.

Hårdt, men sandt.

Normalt ville jeg sige 'glem det' eller sådan noget, til at jeg lige har kategoriseret mig selv, som dum, og mine handlinger åndssvage.

Men det passer.

Det er dumt, og åndssvagt at cutte, man ødelægger sin krop, og der kommer intet godt ud af det. Desuden er det ikke ligefrem pænt? Jeg tvivler i hvert fald på, at der lige frem er nogle drenge der tænder på cutter ar. Det ville jeg ikke have respekt for.

''Valerie?'' Det banker på døren, ind til mit badeværelse, og jeg fór sammen, så barberbladet i stedet snitter min arm. Jeg bider hårdt sammen, og holder tårene fra smerten inde.

For det er en rar smerte, tro det eller lad vær'.

Jeg betragter blodet, som langsom pibler ud fra den tynde, fine streg, som barberbladet fik skåret. Jeg rejser mig op, og fører min arm ind under den lune vandstråle, jeg lige har tændt. Jeg sukker, da jeg ser mit røde, tynde, blod flyde ud fra flængen, blive taget af vandet, og blive ført videre ned gennem afløbet.

Hvis ikke det var fordi det var mit blod, ville jeg nok være facineret. I stedet ærgrer jeg mig over, at jeg gør sådanne ting mod migselv.

''Valerie, for fanden! Nu kommer jeg ind!'' råber Louis, og jeg når lige at slukke for vandet, sætte mig ned på gulvet, trække mit bukseben op, og tage barberen i hånden, inden Louis braser ind.

''Valerie? Hvad laver du? Cutter du?'' spørger han bekymret om, og jeg ryster febrilsk på hovedet.

''Nej da! Jeg barberer mine ben, at du ved det. Du gav mig et kæmpe chok, så jeg kom til at ramme min arm, så jeg fik skåret mig, i stedet for at barbere mine ben.. Desuden, hvorfor bekymrer du dig overhovedet? Du bekymrede dig ikke om mig dengang, hvor jeg elskede dig, så hvorfor bekymrer du dig nu, hvor jeg hader dig?'' forklarer, og spørger jeg spydigt.

Mental highfive til Valerie her, for den gode redning.

Louis kigger bedrøvet på mig, og sender mig et såret blik.

''Valerie, du ved godt jeg bekymrede mig om dig dengang også! Du er min søster, selvføleligt bekymrer jeg mig om dig!'' forsvarer han sig selv, og jeg kigger trodsigt op på ham. Jeg sidder jo ned, og han står op, ellers ville jeg ikke kigge op på ham. Aldrig.

''Hvis du virkeligt bekymrer dig om mig, ville du lade mig tage hjem, passe mit arbejde, være sammen med mine venner, og alt i alt bare leve mit liv.'' jeg kigger olmt op på ham, og han sukker af mit comeback.

Men hey! Det var da ret gódt!

LOUIS*S SYNVNINKEL:

Og valerie har endda ret.

Hvis jeg bekymrer mig for hende, hvilket jeg gør, burde jeg så ikke lade hende leve det vilde liv, man plejer at leve i den alder? Med en masse fester, druk, pjækken fra ens uddannelse, og fra ens ansvar? Det er jo lige netop i den periode hvor man finder sig selv, og sin leve måde, er det ikke?

Jo. Så skulle jeg lade hende gå?

Og når hun har fundet sig selv, og er kommet ind i en stabil perioe, kan jeg rede trådenede ud mellem os?

Eller vil hende's uægte had til mig, bare være blevet fordoblet, så det er blevet til rigtigt had?

Og ja, uægte, for lige nu er hun bare skyffet over mig, og sur, men hun ligefrem hader mig ikke. Så let til at hade har hun ikke.

Jo jeg har gjort noget galt her, klart, men ikke så slemt at hun vil hade mig. Det kender jeg hende godt nok ti lat vide..

Eller kendte.

For de 2 år siden, var hun en glad, livslysten pige, som ikke hadede nogle, ikke engang´dem der fortjente hendes had.

Så meget kan hun ikke have ændret sig, kan hun?

''Hey!'' Niall smiler stort til mig. Jeg smiler svagt til ham, og han sætter hurtigt hundeøjne på.

''Vil du ikke med på Nandos? Pleasse! De andre gider ikke..'' han ser bedende på mig, men på trods af hans hundeøjne, ryster jeg på hovedet. Han ser bedrøvetpå mig, og beslutter sig åbenbart for at spørge igen;

''Please! tag med mig på Nandos! ingen gider, og jeg gider ikke være totalt alene!''

''Jeg vil gerne med, hvis det er.'' kommer det, fra en helt uventet stemme. Valerie. Niall vender sig brat om, med et stort smil, klistret på hans læber.

''Virkeligt?'' hører jeg ham spørge, og Valerie nikker med et smil på læben.

''Meget gerne.'' smiler hun til ham, og jeg løfter et øjenbryn. Siden hvornår har hun været ligefrem glad for at tilbringe tid, i drengenes selvskab?

''Så går vi nu!'' udbryder Niall, og jeg ser hans glade ansigt for mig, inden jeg ser det inrealworld, da han vender sig om, og sætter kursen mod gangen, efter han har sendt mig et stort smil.

Efter ham kommer Valerie, som bare sender mig et koldt blik, koblet sammen med et triumferende smil.

***

NIALL*S SYNVNINKEL;

''Hvad skal du så have?'' spørger jeg Valerie venligt, da vi sidder ved et bord, på Nandos, min absolutte yndlings restaurent.

''Samme som dig.'' svarer hun bare, og jeg spærrer mine øjne op.

''Jeg skal altså have 3 retter..'' begynder jeg, og hun ryster febrilsk på hovedet.

''Glem det, bare den bedste af de 3 retter.'' smiler hun varmt til mig, og endda når smilet til hendes øjne.

Er jeg endeligt nået ind til hende?

Yes.

''Så går jeg lige op og bestiller og henter maden.'' jeg peger op mod disken, og hun nikker bare, og hiver hendes mobil frem.

Jeg vender snuden mod disken og går derop, og smiler venligt til pigen, der skal tage imod vores ordrer.

VALERIE*S SYNSVINKEL;

#Hey smukke! Kommer du ikke og henter mig på Nandos? <3

jeg trykker hurtigt send, og venter ikke mere end 2 minutter før jeg hurtigt får et svar.

#Er det redningen nu? Of course, beauti! Er der om 10! <3

jeg smiler, tilfreds over min geniale plan, og det at Niall ike havde nogle at gå på Nandos med, passede bare perfekt ind.

On 10 minutter vil jeg undskylde mig, og sige at jeg skal på toilettet, men i stedet går jeg, og bliver hentet af Tricia, som jeg må bo lidt hos, inden Louis og de andre opgiver at få kontakt til mig, via min leglighed, og mit arbejde, så kan jeg gå tilbage på arbejde igen, da jeg allerede har lavet en aftale der, også kan mit liv blive normalt igen, uden Louis-pain-In-My-ass. Genialt.

''Her.'' smiler Niall til mig, og sætter en tallerken med noget kylling på, foran mig. Jeg smiler taknemligt til ham, og ser på min mobil igen. En ny besked.

#Er her nu <3

Jeg smiler stort. Så stort at Niall kigger underligt på mig. Heldigvis kan jeg undskylde mig med at det smager himmelsk, da jeg lige har taget en bid af kyllingen. Han nikker og erklærer sig enig.

''Jeg går lige på toilet..'' mumler jeg, og han nikker.

Jeg sætter kursen mod toilettet, inden jeg er ude af hans synsvinkel, også kravler jeg nede på gulvet, hen mod udgangen, så jeg er sikker på at Niall ikke ser mig. Ha, in ya face!

Da jeg kommer ud foran, ser jeg ganske rigtige Tricia's røde bil stå og vente på mig. Yay.

 

Her kom lige et kapitel fra mig.. Håber i kan lide det? Ikke det længste, men i skulle ikke vente mere! ikke rettet igennem forresten.

Hvad tror i der sker? hvad syntes i der skal ske? havd syntes i?

Kommenter tak, like tak, og gerne favorit..

Tak for at i læser med! :-D

-Katten

 

'

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...