I Miss You *ONE DIRECTION*

(første fanfic, så ikke så meget erfaring) Valerie Tomlinson 18 år gammel, bor alene i en lejlighed i London. Valerie pigen der er ligeglad med alle, hadede andres tilværelse. Hun arbejder i en café, så hun kan betale huslejen. Valerie har ikke altid været sådan, for to år siden boede Valerie i Doncaster, med sin mor, far og hendes "elskede" bror Louis Tomlinson. Hun elskede at bo der, indtil Louis flyttede. Der voksede indre had, og for 5 måneder flyttede Valerie til London for at starte på ny. Valerie ved Louis bor der, men hun er ligeglad. Hvad vil der ske?

45Likes
52Kommentarer
3734Visninger
AA

9. Disappeared

*NIALLS SYNSVINKEL*

 

Valerie havde været på toilet i 10 minutters tid, og jeg var begyndt med at blive utryk. 

Jeg gik over til toilettet, det var sådan en hvor den vidste om det var frit eller ej. Jeg kiggede og der var frit. Der begyndte med at gå i panik, hvor var Valerie? Hun kunne da ikke bare have tage afsted? Der var et godt stykke vej hjem. Hvad ville Louis sige?-Hvad hvis der var sket hende noget? Jeg kiggede rundt i butikken, men kunne ikke se Valerie nogle steder, jeg gik over til kassen hvor man bestilte mad (sjovt nok) 

"Undskyld, men har De set en pige ca. 1.65 cm høj, brunt glat hår og blå øjne?" Jeg snakkede hurtigt. Pigen ved kassen kiggede mærkeligt på mig, og svarede et "Nej" PIS.

"Okay, tak" Sagde jeg og kiggede rundt... Jeg var nødt til at sige det til Louis, han ville flippe, og nok slå mig ihjel. Jeg ringede hurtigt Louis op, og efter et par sekunder kunne jeg høre Louis' glade stemme.
 

"Det er Louis her!" Sagde Louis glad.

"Hej Louis..." Sagde jeg lidt bange.

"Hvordan går det med Valerie, og dig? Niall HUSK hun er forbudt område!" Shit... Hvordan skulle jeg sige det til Louis? Jeg kunne ikke bare sige 'Hey Louis, Valerie stak af!'

"Joo.... Det gik-" Louis afbrudte mig.

"Niall hvad har du nu gjort?" Sagde Louis forvirret. Han kendte mig for godt.

"Louis... Jeg ved du ikke bliver glad for at høre det her, men det var ikke meningen! Jeg sværger!" Sagde jeg hurtigt inden Louis ville afbryde mig.

"Niall hvad har du gjort?" Sagde Louis lidt hårdt.. Han var allerede sur nu.

"Louis.. Hun sagde hun skulle på toilet! Det var ikke meningen!" Sagde jeg lidt. Jeg var bange for Louis' reaktion.

"ER HUN BLEVET VÆK?!" Råbte han. Jeg tror det var lige før jeg var blevet døv.

"Louis... UNDSKYLD. UNDSKYLD!" Jeg gik ud fra resturanten, altså Nando's.

"Hvad fanden tænkte du på Niall?!" Råbte Louis vredt.

"Jeg.... Je-" Louis afbrød mig igen.

"Hvor er du henne lige nu?!" Sagde Louis, for jeg tror godt han kunne høre jeg lige var ved at græde. Måske lyder det latterligt, men Louis havde ikke været så sur før. Jeg vidste også hvor meget han elskede Valerie, og ville have gjort det godt igen.

"Jeg er ude foran Nando's.." Sagde jeg.

"Vi er der om 5 min. Gå ingen steder hen, okay?" Louis var stadig sur.

Jeg skammede mig over mig selv... Hvordan kunnejeg lade hende flygte? Og jeg som troede at hun var begyndt at lukke mig ind. Jeg tog fejl, hvorfor skulle hun lukke mig ind? Jeg var jo bare en, af hendes brors venner. Hun syntes vi havde stjålet ham fra hende, jeg kunne også se hvordan det var fra hendes synsvinkel. Det måtte være hårdt, men det var jo ikke min skyld? Jeg levede jo bare min drøm, og det gjorde hendes bror også- hun burde være stolt, og glad for Louis, men det lignede det ikke hun var. Jeg tror hun var pisse sur, eller jeg vidste. Hun var jo pisse gal, og ville ikke tale med Louis, men det havde hun valgt, og jeg håbede hun ville skifte mening. Jeg vidste hvordan Louis havde det, hun skulle tilgive ham. 

Det skulle jeg nok hjælpe Louis med.

 

*HARRYS SYNSVINKEL*

 

Jeg kunne høre Louis snakke i telefon, og han lød ikke glad. Jeg gik ind i stuen, hvor Louis stod henne ved vinduet. Jeg kunne høre ham skælde Niall ud, og det bekymrede mig. Niall havde taget ud for at spise med Valerie, og jeg frygtede han havde sagt noget til hende, eller han havde gjort det Louis sagde vi ikke måtte. 

Hun var jo forbudt område, og hvis jeg sagde det ikke irriterede mig, så løj jeg. For hun var en pæn pige. Hvis hun ikke var Louis' søster kunne der måske ske noget i mellem os.

Louis lagde på og kiggede på mig.

"Hvad så?" Spurgte jeg forvirret.

"Valerie er væk" Sagde han sur, og bekymret.

"HVAD?!" Sagde jeg, eller råbte jeg. Hvordan kunne hun bare sådan... BLIVE VÆK?

"Skynd dig. Jeg fortæller det i bilen, vi må finde hende inden hun kommer længere væk" Sagde Louis bange, men du kunne jeg også forstå.

Vi skyndte os ud i bilen, og i mens vi kørte snakkede vi.

"Så hun sagde hun skulle på toilet?" Spurgte jeg.

"Ja, men hun kom ikke tilbage, og så fandt Niall ud at hun ikke var inde i Nando's mere"

"Hvor skal vi hen nu?" Spurgte jeg ham, med en bekymret, og forvirrende stemme.

"Vi skal hen til Nando's og mødes med Niall, så må vi håbe vi finder hende.." Sagde Louis, han var bange. Han var bange, for at miste hende igen.

"Kan hun ikke have været taget hjem?" Spurgte jeg.

"Måske, det er jo derfor vi skal lede..." Jeg fik ondt af Louis, jeg kunne ikke forstår hvorfor Valerie var så sur på Louis. Gemma, og jeg har det fint. Louis har heller ikke fortalt hvorfor, men han må det har gjort noget skidt, siden hun er så sur? Jeg måtte spørge Louis..

Jeg kiggede kort på Louis, og så ud på vejen, for jeg skulle passe på ikke at køre galt.

"Louis..?" Sagde jeg.

"Ja?" Jeg ved ikke om han var ved at græde, men det lyd lidt sådan.

"Hvorfor er Valerie så sur, på dig?" Jeg fortryd, for jeg tror ikke Louis var i humør til at tale om det nu.

"Harry.. Jeg svigtede hende. Jeg skred. Jeg skred bare fra hende, og svarede aldrig hende over mobil. Jeg har været sådan en idiot. Jeg har fortrudt det. Tror mig" Sagde Louis, jeg kiggede på ham og så nogle tårer trille ned.

"Jeg tror på dig Louis"

"Tak" sagde han. Vi nåede ikke at sige mere, for vi var der, og jeg kunne se Niall.

Vi steg ud af bilen, og vi gik Niall i møde.

"Undskyld Louis. Undskyld! Det var ikke meningen, jeg sværger!" Sagde Niall med grød i stemmen.

"Lad os nu bare finde hende. Hun er sikkert et eller andet sted, i nærheden!" Sagde jeg lidt opmuntrende.

"God idé.." Sagde Louis, men han var stadig trist.

"Hvor tror i hun kunne have gået hen?" Spurgte jeg dem da vi havde sat os ind i bilen.

"Måske hendes lejlighed..?" Sagde Louis.

"Okay.." Jeg havde allerede været inde i Valeries lejlighed sammen med Liam, da vi skulle hente tøj. Så jeg kendte vejen. Jeg syntes selv det var mærkeligt at VI skulle hente tøj, for vi kendte hende jo ikke, og altså.... Det virkede ret mærkeligt. Hendes lejlighed var også flot. Det så ud til at hun ikke manglede noget, og den var ikke lille. Man kunne tro på der boede flere der..

Vi kom til lejligheden, og så kom det os ind at Valeries hjemmenøgle havde Liam, så Valerie kunne ikke komme ind, og det kunne vi heller ikke. Det irriterede mig at vi ikke havde tænkt over det før.

 

***

Vi havde ledt forskellige steder, og klokken var ved at runde 9. Vi var sultne, og Niall havde ikke brokket sig. Jeg tror godt han vidste at det ikke var et godt tidspunkt. Så vi tog hen til en Mc Donalds.

Vi fik bestilt mad, som vi spiste nede i enden af Mc Donalds...

"Hvor kan vi mere lede? Vi har kigget over alt!" Sagde Louis, med grød i stemmen.

"Vi finder hende, Lou.." Sagde jeg, men jeg troede ikke rigtig selv på det, men mit instinkt sagde jeg skulle gøre det. Niall sad bare og spiste. Han var sulten. Rigtig sulten.-men det var vi nu også.

Så faldt det mig ind. Kunne hun have taget til en nat-klub eller noget?

"Louis!" Sagde jeg hurtigt.

"Ja, Harry?" Sagde han trist.

"Hvad med en nat-klub eller noget?" Spurgte jeg.

"Jeg tror altså ikke hu-" Jeg afbrød han hurtigt.

"Come on. Du ved jo ikke om hun er der!" Sagde jeg.

"Valerie er ikke en af de slags piger!" Sagde Louis hårdt. Det forvirrede mig lidt. Hvad mente han med det? Han vidste jo ikke, om hun var der, og han burde kigge!

"Det ved du ikke noget om Louis, måske er hun i en nat-klub?" Sagde jeg.

"Fint.. Men jeg tror ikke hun er i en nat-klub!" Sagde Louis opgivende.

"Lad os spise så vi kan komme afsted" De nikkede bare. 

Der var flere nat-klubber her i London, altså i nærheden af der hvor vi boede var der 5. Så det handlede bare om at komme igang!

 

***

Vi havde været i dem alle, eller vi manglede en og der skulle vi hen, jeg var ved at miste håbet. Hvem prøvede jeg at narre? Jeg havde mistet håbet, hvor stor en sandsynlighed var der på hun var lige i DEN nat-klub? Jeg kunne kun håbe, og vi var nok allesammen trætte, klokken var snart 12.

Vi gik ind i klubben, og der var mange. Hvordan vi skulle finde Valerie herinde de vidste jeg ikke. Altså hvis hun var herinde. Vi delte os, og gik igang med at lede... 

Jeg havde ledt i et kvarter, og jeg skulle lige til at give op da jeg kiggede over til baren hvor jeg så Valerie sidde med en dreng. Jeg kunne sige det lige ud, de snavede, og jeg kunne se det var Valerie. Jeg fik mig skubbet igennem nogle mennesker, kom hen til Valerie og drengen.

"VALERIE!" Råbte jeg for at overdøve musikken. Hun kiggede hurtigt op på mig, og jeg kunne se hun fik et chok.

"HARRY" råbte hun, og jeg kunne se irriteretionen i hendes øjne.

 

________________________________________________________________________________

BAM BAM BAM. 

Hvad skete der lige der? Hvad vil der nu ske? Hvordan vil de andre reagere?

Kom lige med et hurtigt kapitel! Er ikke selv særlig tilfreds, men håber i er! Skrev ikke sådan mega langt kapitel, men... Yeah. Håber i er tilfredse, og i ikke regnede med dette ville ske!:)

Smid en kommentar om hvad du syntes, eller idéer!

Dette kapitel var fra:

One-Direction-Lover aka. Seda.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...