Aki and Hiro's Love Story

(drengxdreng, don't like, don't read)
1. Akihiro lider stadig under mindet om hans første kærlighed og depressionen, der fulgte med. Da Hiroshi pludselig dukker op igen, er det hele ved at falde sammen for Akihiro. Vreden og sorgen blusser op i ham voldsommere end nogensinde før, men samtidig vender den glemte kærlighed tilbage, der i løbet af de fire år har vokset sig endnu større.
Akihiro finder sig selv overvældet af sine egne følelser og tanker, og Hiroshis nærvær gør det ikke lettere for ham.

2. Matthew, Mew-chan, er håbløst forelsket i sin lærer. Han ved, at han burde gemme sine følelser væk og glemme dem, hvis det ikke skal skabe problemer for dem begge to. Men Isamu-sensei... er så fantastisk.

3. Lee er aldrig rigtig kommet sig over sin gamle forelskelse. Det var ugengældt, det er han klar over, men det gør stadig ondt. En flot, ældre dreng fra skolen, begynder at forfølge Lee rundt omkring, siger, at han elsker ham.
Lee føler sig underligt hjælpeløs ...

10Likes
5Kommentarer
966Visninger

6. 5

 

Matthew stod tilbage, efter Lee også var gået. Skuffelsen sad ikke længe i ham. Det var sandt, han ikke brød sig om at være alene – men det behøvede han nødvendigvis heller ikke. Først ville han dog lige få et smugkig af Isamu-sensei, hvis han da stadig var der.

Tilbage mod klasselokalet.

Donk… donk… donk…

” – Ryota-kun.”

Ah.

Matthew rettede sig op, og skubbede sine krøller til side, så han kunne se. Se senseis dybbrune øjne.

”Jeg sagde: Er du ikke gået hjem endnu?” manden smilede svagt. Falskt. Det vidste han godt, men det betød ikke noget. Han var smuk.

”Nej…” Matthew kiggede væk og smilede stort. Han tog sig til hovedet, en smule nervøs, men skjulte det godt. Isamu-sensei rørte svagt på sig, men selv den mindste bevægelse fangede straks Matthews opmærksomhed. ”Jeg glemte mine bøger.” En dårlig undskyldning, men den var praktisk, ofte fordi han rent faktisk glemte sine bøger – eller rettere… han lod dem blive på skolen, eftersom de bare blev væk derhjemme. Han var heller ikke den store tilhænger af lektier.

”Igen nu?” Isamu sukkede, og Matthew følte en svag prikken i brystet. Læreren rettede på sine briller. Han var en yderst smuk mand. ”Du ved, Ryota-kun… Jeg dækker over dig, fordi jeg stoler på, du sagtens kan. Men hvis du ikke snart strammer lidt op, bliver jeg nødt til at kontakte dine forældre.”

Han var godt klar over det. Men han havde strammet op. Nu hørte han da i det mindste efter i timerne! Eller… i hvert fald i de timer, hvor de havde Isamu-sensei. Og han lavede da lektier… nogle gange.

”Den er top!” Nervøsiteten begyndte at stige. At snakke med Isamu alene gjorde ham nervøs. Og glad. Underlig fornemmelse.

Matthew fandt sine bøger, og tog dem under armen. Hans taske var derhjemme.

”Ryota-kun.”

Han havde været på vej ud af døren, da læreren igen sagde hans navn. Med et nervøst smil vendte han sig og ventede endnu en formaning.

”Vi ses i morgen.” Smil.

Han stod stille et øjeblik, smilede da stort. ”Jep!”

 

Han stoppede alle krøllerne op under sin hue. Tænkte. Viklede halstørklædet om sig. Tænkte. Lynede jakken. Tænkte.

Jeg elsker ham.

Der var ingen tvivl. Det var en sandhed, og han mærkede, hvordan varmen strømmede op i kinderne, da han endelig erkendte det for sig selv.

Men… det er en umulig kærlighed.

Og det var det, der sortlagde resten af hans dag. Det var det, der fik ham til at tage det næste tog ind til centrum og finde den nærmeste bar. Hvor han blev det meste af natten…

 

Hold dig væk.

Klik.

Der gik kun et øjeblik, før han modtog svar fra Ryuuzawa.

Er klokken 19:00 ok? Jeg vil se dig snarest muligt!

Men det var ikke okay. Nej, nej, nej, nej, slet ikke! Lee var ved at blive frustreret. Kunne den dreng da ikke bare tage et nej for et nej, og skride ad helvedes til?

Tydeligvis ikke.

Du skal ikke hente mig efter arbejde, sagde jeg jo!

Han trykkede send og slukkede derefter sin telefon. Hans hoved gjorde ondt igen. Det var virkelig ikke til at forstå, hvad der foregik inde i knolden på den knægt! Han blev jagtet rundt på skolen, tortureret med opkald og sms’er og af til dukkede idioten oven i købet op på hans arbejde! Det var ikke til at holde ud mere.

Næste gang slår jeg ham seriøst ihjel.

Virkelig.

Og så alligevel… Lee rystede det af sig, i det han åbnede døren til tanken. Nu skulle han bare fokusere på arbejde, arbejde, arbejde, så kunne Ryuuzawa skride ad helvedes til. Ja, sådan.

Han tog en dyb indånding.

Hvis Misaki var her, var han sikker på, at Ryuuzawa ikke ville forfølge ham sådan.

Misaki… suk.

Fra et problem til et andet. Han var da håbløs. Hvis livet bare gav ham lidt at være glad af, snart, kunne det være rart.

Senere den aften tændte han sin telefon igen. Opkald og sms’er som sædvanlig. Han var i gang med at slette det hele, da telefonen pludselig ringede igen. Som ren refleks, skulle han til at lægge på… men det var ikke Ryuuzawa-san.

Hemmeligt nummer.

Han rynkede brynene. Hvor galt kunne det gå? Han tog den.

”Hallo? Du snakker med Lee.”

”Lee? Tænk, det virkelig er dig. Jeg har brug for din hjælp.”

Han havde ikke forventet at blive mødt af en und piges stemme. Slet ikke en stemme, han ikke genkendte. En dyb rynkede formede sig i hans pande.

”Hvem snakker jeg med?” spurgte han lettere mistænksomt.

”Yanase Misaki – hvor er du lige nu? Min bror og jeg ankom til Japan for tre dage siden, og vi har intet sted at bo. Vores penge er sluppet op for længst. Kan jeg bede dig om denne tjeneste?”

Han stod som forstenet. Misaki…

”Selvfølgelig.”

Han var så optaget af samtalen, at han slet ikke bemærkede skikkelsen, der vågede over ham, mens han aftalte med pigen, hvor de skulle mødes.

”Okay så… vi ses om et øjeblik.” afsluttede han. Misaki sagde ikke noget, men lagde bare på. Lees hjerte bankede hurtigt mod hans bryst. Misaki havde været væk i… så lang tid, og nu var hun pludselig tilbage. Glæden bredte sig i hans krop. Så var der alligevel noget glædeligt ved hans liv.

Han lynede jakken og skyndte sig mod det aftalte sted. Samtidig trak skikkelsen sig tilbage til skyggerne og forsvandt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...