Aki and Hiro's Love Story

(drengxdreng, don't like, don't read)
1. Akihiro lider stadig under mindet om hans første kærlighed og depressionen, der fulgte med. Da Hiroshi pludselig dukker op igen, er det hele ved at falde sammen for Akihiro. Vreden og sorgen blusser op i ham voldsommere end nogensinde før, men samtidig vender den glemte kærlighed tilbage, der i løbet af de fire år har vokset sig endnu større.
Akihiro finder sig selv overvældet af sine egne følelser og tanker, og Hiroshis nærvær gør det ikke lettere for ham.

2. Matthew, Mew-chan, er håbløst forelsket i sin lærer. Han ved, at han burde gemme sine følelser væk og glemme dem, hvis det ikke skal skabe problemer for dem begge to. Men Isamu-sensei... er så fantastisk.

3. Lee er aldrig rigtig kommet sig over sin gamle forelskelse. Det var ugengældt, det er han klar over, men det gør stadig ondt. En flot, ældre dreng fra skolen, begynder at forfølge Lee rundt omkring, siger, at han elsker ham.
Lee føler sig underligt hjælpeløs ...

10Likes
5Kommentarer
965Visninger

5. 4

 

Akihiro havde jagtet den mystiske mand hele vejen fra folkeskolen, gennem byen, til manden til sidst var stoppet op ved gymnasiet. Manden stod et stykke fra bygningen, der lå lige ud til vejen, og famlede efter en pakke cigaretter i hans lomme. En slank hånd førte smøgen til hans læber.

Akihiro stod i skjul bag et cafeteriaskilt og betragtede manden. Hvordan han løftede lighteren, hvordan han pustede røgen ud, lige så let, som havde det været et almindeligt åndedrag.

Han mærkede hjertet slå hårdere mod sit bryst. Nej… det kunne ikke være ham, han troede det var. Den uendelige strøm af tanker og bekymring var i skyld i det. Selvfølgelig var det ikke Hiro– …

En underlig strøm af følelser gik igennem ham, i det øjeblik manden løftede hånden og trak sine solbriller af og et tungt suk forlod hans læber. Det løb ham koldt ned ad ryggen, og hans arme begyndte at sitre, så skoletasken atter slog mod hans ben. Hans mave trak sig sammen i et smertefuldt vrid, og han følte, at al verdens angst samlede sig inden i ham og forsøgte at sprænge ham i stykker.

Hiroshi vendte sig og så ham lige ind i øjnene.

Komplet overvældet, trak Akihiro sig væk, støttede sig til væggen. Indstillet på flugt.

”Aki.”

Han ville ikke! Benene skælvede under ham, og hjertet pumpede blodet hurtigt rundt i hans krop. Han mærkede nogen tage fat om hans arm, og han forsøgte at rive sig fri, med det resultat, han faldt ind mod væggen og slog luften ud af sig selv.

”Aki-chan!” Stemmen lød oprigtigt bekymret. Men da han kiggede op, var det ikke Hiroshi, som han havde forventet. Det var bare Matthew.

”Er du okay?” Matthew var selv lidt i chok over den tilstand, hans bedste ven befandt sig i.

Fuck.

”Ja, det e-er helt… fint. Ja. Jeg e-er o-okay,” sagde Akihiro og prøvede med et overbevisende smil, i det han rettede sig op. Donk… Donk… Donk… Han ønskede, hjertet ikke ville afsløre ham.

Matthew så ikke overbevist ud, men han sagde ikke mere til det. I stedet lagde han armen om sin ven og trak ham i retning af skolen. Hiroshi var væk.

 

Frygt. Vrede. Sorg.

Og så noget andet… Han gemte det væk.

 

Utroligt, at det lykkedes ham, at klare dagen. Hele dagen havde han været overvældet af mærkelige følelser, og ærlig talt var han pænt sikker på, han ikke ville klare den. Men klokken ringede ud, og han kunne ånde lettet op. Nu ville han bare hjem.

”Aki-chan! Vil du med Lee-chan og mig hjem til mig og spille videospil?” spurgte Matthew, der pludselig dukkede op ud af ingenting. Lee stod bag ham.

”Ah… nej tak. Jeg har noget andet for i dag,” mumlede han og kiggede mod et sted langt bag dem. Matthew lavede en utilfreds trutmund, men trak så på skuldrene.

”Måske en anden dag så,” smilte han. ”Så bliver det bare mig og Lee-chan!”

Akihiro takkede for sig selv, at de ikke spurgte ind til ham. Han var på vej væk, da han hørte en telefon ringe et sted bag sig, og hvordan Lee forklarede, at han desværre ikke kunne komme i dag alligevel, da noget andet var kommet op.

Så skal Matthew være alene i dag alligevel, nåede han lige at tænke, inden han smuttede ud af døren.

Han spejdede mod himlen, da han kom udenfor. Det var køligt i dag, og solen så ud til, at den snart smuttede til et varmere sted. Det var svært at vende sig til, at dagene blev så hurtigt til nat.

Egentlig var han lidt nervøs for, at Hiroshi ventede på ham herude et sted, men der skete ikke noget, da han begyndte at gå ned ad gaden.

Hjertet begyndte igen at hamre. Han stoppede op et kort øjeblik og skjulte ansigtet i hænderne. Ønskede, at de forvirrende følelser skulle gå væk. Jeg er så træt af alting…

”Aki.”

Hans verden frøs til is.

”Akihiro, er det virkelig dig?”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...