Afterthought [One Direction] + 13

Samantha Rebecca Payne er to ting der gør hende anderledes.
1) Hun er streetdancer. Hun praktisk talt lever for at danse og danser for at leve. Hendes forældre hader det.
2) Lillesøster til Liam Payne - Som i DEN Liam Payne.
Samantha hader ikke Liam. Men da hendes forældre sender hende til London i sommerferien er hun alt andet end tilfreds. Tænk at hun skal gå glip af gadekonkurrencer og øvere med hendes crew?
Alligevel viser ferien sig ikke at være helt dårlig når alt kommer til alt.
Hun får indblik i en helt ny verden, får nye super gode venner og ender endda med at kysse med en af hendes brors venner.
//Advarsel: Anstødende sprog KAN forekomme.

15Likes
6Kommentarer
1612Visninger
AA

3. Afterthought [3]

 

”Sååååå, Samantha… hvad laver du egentlig i din fritid?” Spurgte Louis da Liam og Niall skulle indspille et eller andet sammen. Hairy og dansemus sad sammen med mig og Louis og gjorde alt andet end at lytte til deres(som I Liam-basses og Nialls) skønsang i mikrofonen.

”Danser. Streetdans,” jeg sendte ham et smil, ”skulle faktisk have tæsket nogen konkurrenter i dag indtil Limse og mine forældre besluttede at sende mig på tvangsferie.” Alle tre kiggede overrasket på mig.

”Virkelig? Streetdans?” Hairy lød interesseret og jeg nikkede til ham.

”Jup. Har dog fået undervisning i alle mulige dansearter efterhånden så jeg kan lidt af hvert!”

”Og derudover er hun vildt god til at pjække fra skole!” Liam og Niall dukkede pludseligt op og Liam satte sig ved siden af mig. Jeg skulede til ham.

”So what? Jeg pjækker jo ikke hver dag!” Liam grinte.

”Far siger at du er blevet umulig på det sidste Sam-” jeg rejste mig op.

Blødt punkt, i ved. Specielt fordi jeg vidste mine forældre mente at jeg ikke kunne blive til noget mere…

”Hvofor lytter du kun til ham? Du er ALDRIG hjemme og du ved hvordan han overdriver!”

… Siger pigen der i det øjeblik overreagerede.

”Sam, slap af!” Liam så pludselig skræmt ud og tog forsigtigt i min arm for at få mig til at sidde ned, ”jeg drillede bare!” Jeg rystede på hovedet.

”Nej. Nej du gjorde ej Li, det er deri det hele ligger! Du ved at jeg er elendig i skolen og hader det sted. Du ved at jeg pjækker engang imellem og at det er blevet værre på det sidste. Du ved det!” Jeg knyttede næverne. Ikke fordi at jeg ville slå nogen, mere for ikke at begynde at tude foran drengene. Det var nok at jeg flippede ud.

”Hey. Sam! Slap af!” Louis brød pludselig ind som om at han havde noget at skulle have sagt.

Tsk, no way.

Over mit døde næbdyrs lig.

… Ikke at jeg havde haft et næbdyr nogensinde. Men hvis jeg havde skulle det hedde Albert. Så kunne jeg stå ude i haven og råbe; ”ALBEEEEEEERT HVOR ER DU?!”

Se, DET kunne være sejt.

Okay, back to the fight.

”Louis, bland dig udenom!” jeg slog hans hånd væk, ”du kender mig ikke engang!”

”Sam!” Liam kiggede irettesættende på mig.

Pff.

”Hvad?” bed jeg, ”skal du nu til at belære mig? Kan du godt glemme alt om fister!” Liam greb om begge mine håndled.

”Samantha Rebecca Payne. Træk vejret og tænk dig om i et sekund. Du hidser dig op over ingenting igen!”

… Igen. Great Liam, du husker mig rent faktisk?

”Ja jeg gør.”

Okay.

Fail.

Det sagde jeg højt, gjorde jeg ikke?

”Jo du gjorde…” Nu var det Hairy der svarede. Jeg skulede til ham.

Luk numsen Hr. Hår. Ingen bad dig om at sige noget!

”Niall, kan du hente noget cola til Sam?” Liam gav ikke slip om mine håndled men kiggede over mod hans irske ven. Niall nikkede og skyndte sig ud af døren. Liam vendte hovedet mod mig igen.

”Samantha, du er ikke uduelig eller umulig. Du har en masse fantastiske egenskaber som vores forældre ikke altid forstår at sætte pris på,” han smilte forsigtigt, ”du danser bedre end alle i familien tilsammen og er noget af det mest loyale jeg i mit liv har været så heldig at møde. Jeg er ked af hvis jeg fik dig til at føle dig som du har det derhjemme for det var virkelig ikke meningen…” Niall kom løbende tilbage med en dåsecola og gav den til Liam som gav den til mig efter at have åbnet den. Jeg tog en tår og nogle dybe indåndinger.

Ja, cola hjalp på mine flip. Noget Liam havde fundet ud af som den eneste fra mange år siden.

Der var stille i et minut eller noget før Niall var den til at åbne munden.

”Øhm… kan vi gå ud og få noget at spise nu?”

 

Drengene turde knapt nok snakke til mig i bilen da vi var på vej hjem til Liam. I stedet for at smutte på café besluttede de sig for selv at lave mad og siden jeg skulle have læsset mine ting af hos Liam alligevel blev hans lejlighed offer for køkkenkrig. Niall havde proppet en taske med colaer i tilfælde af at jeg skulle flippe igen hvilket egentlig var meget sødt af ham. Eller også var han bange for at jeg ville skade nogen… eller noget. Men anyways! Min telefon begyndte at ringe midt i Hairy og Loius’ diskussion omkring hvor ofte man skulle gå i bad. Jeg fandt den i min taske og så Michael’s navn lyse op. Jeg besvarede opkaldet og tog telefonen til øret.

”Michael?” sagde jeg og ignorerede Liams blik i bakspejlet.

”Hams? Stadig i live?” Michaels stemme lød rigtig glad.

Glad.

DE VANDT!

Ellers ville han lyde opgivende.

Auw, stolt mor her <3

”Pfff, kinda. Sidder i bilen på vej til min bror med en flok femårige der diskuterer hygiejne!” Louis og Hairy skulede.

”HEY! Vi er ikke fem!” sagde Louis surt. Jeg fnes.

”Hvordan er det at se Liam igen? Har han det godt?” Jeg nikkede selvom Michael ikke ville være i stand til at se det. Zayn og Hairy grinte af det.

Tak tosser.

”Hams?”

”Ouh, right. Ja, det er fint at se ham igen. Han ser sund ud og der er ingen bumser!” svarede jeg endelig. Nu brød både Michael og drengene ud i latter og selv Liam kluklo.

”Æv hvor kedeligt! Popstar-liv og alle bumserne forsvinder!” sagde Michael mellem sine grin.

”Yeah… men bare rolig, jeg skal nok køre søde sager i ham til de alle springer frem igen!”

”Go for it girl!”

 

… Og nårh ja, inden opkaldet sluttede sagde Michael at de vandt og skulle ud at fejre det nu. Bad ham hilse og lagde på.

Okay, kort om Michael.

Han er min BEDSTE skodkammerat. Virkelig. Vi har hængt sammen siden middle-school hvor han kom flyvende fra LA med sin mor der havde fået en ny kæreste. Siden da havde vi bare hængt ud, også med Liam når hans venner brændte ham af eller fik for meget af min nørdede bror. Michael og Liam fik faktisk et vildt godt venskab som årene gik men så forlod Liam os og øvbøv. Så startede mig og Michael et crew og fik nye venner. Ha Limse, ha!

”Hvordan går det egentlig med Michael? I er stadig ikke kærester?” spurgte Liam drillende da jeg havde lagt på. Jeg skulede til ham.

”Mig og Mich? Har du spist søm eller er du på et eller andet?”

”Det første,” hviskede Niall højt nok til at alle kunne høre det og jeg grinte. Oh Niall. Jeg kan allerede lide dig! Du er så sød og fluffy med din irske accent.

”Nejnej… jeg mener bare, i har haft noget for hinanden siden jeg begyndte at få bumser,” sagde Liam grinene, ”og alligevel…?”

”Li, jeg har aldrig haft noget for Michael. Han er min best buddy men jeg ville da aldrig kysse det askebægre! Føj!” Michael var blevet storryger på det sidste. Hvordan han kunne danse uafbrudt i to timer med rygerlunger ville forever være mig en gåde. Just saying.

”Sikker? For Michael…” Liam stoppede sig selv. Jeg stirrede på ham.

Michael… what?

”Hvad er der med Mich?”

”Liam du er kørt for langt!” Hairy afbrød min og Liams meget seriøse samtale. Liam stoppede bilen og uden at hverken svare mig eller sige noget til Hairy begyndte han at bakke bilen. Skulle åbenbart bare end i en parkeringskælder  fem meter bag os. Pff.

 

Niall og Zayn var så søde at tage alle mine pakkenelikker og bære dem op i Liams lejlighed hvilket jeg var mega taknemmelig for. Jeg var stadig træt. Nu manglede det bare at Liam ville være en god storebror og give mig en ridetur fra bilen til hans sofa.

Men så heldig var jeg alligevel ikke. Jeg måtte tage til takke med de to søde pakæsler.

Hehehehehe <3

 

Okay, hvorfor havde jeg ikke besøgt min bror før nu? Kan du sige AWESOME sted?! Det kan jeg.

Og stave det!

”Samantha, hvorfor staver du til awesome?” Spurgte Niall forvirret da ham og Zayn satte mine ting ned på det værelse jeg skulle sove i de næste par uger. Jeg kiggede forvirret på ham indtil det gik op for mig at jeg havde stavet det højt.

Upsi! Piiiiiinligt!

”Ouh…. Øhm, fordi at jeg ville bevise at jeg faktisk ikke er så håbløs til at stave som Liam måske fik gjort udtryk for tidligere?” jeg kiggede på Niall der smilte.

”Hey, hvis du har kunnet holde skolen ud ind til nu er du helt sikkert ikke så håbløs!” sagde Zayn, ”og helt ærligt. Ikke alle kan være supergenier, vel?” Okay, nu kunne jeg også godt lide Zayn. Weeeeee, venner! :D

Eller noget.

”Helt enig…” jeg sendte ham et smil, ”tak fordi du forstår mig!” Zayn og Niall grinte begge to.

”Skal du pakke ud eller skal vi gå i køkkenet?” spurgte Niall så. Jeg sendte mine kufferter et blik.

”Køkkenet. Orker ikke at pakke ud!”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...