Afterthought [One Direction] + 13

Samantha Rebecca Payne er to ting der gør hende anderledes.
1) Hun er streetdancer. Hun praktisk talt lever for at danse og danser for at leve. Hendes forældre hader det.
2) Lillesøster til Liam Payne - Som i DEN Liam Payne.
Samantha hader ikke Liam. Men da hendes forældre sender hende til London i sommerferien er hun alt andet end tilfreds. Tænk at hun skal gå glip af gadekonkurrencer og øvere med hendes crew?
Alligevel viser ferien sig ikke at være helt dårlig når alt kommer til alt.
Hun får indblik i en helt ny verden, får nye super gode venner og ender endda med at kysse med en af hendes brors venner.
//Advarsel: Anstødende sprog KAN forekomme.

15Likes
6Kommentarer
1550Visninger
AA

2. Afterthought [2]

 

Da vi kom ud i bilen og fik læsset min bagage i bagagerummet spurgte Niall om jeg ville sidde på bagsædet eller forsædet.

Sødt.

”Jeg snupper bare bagsædet!” sagde jeg og grinte, ”så kan jeg fylde så meget jeg ville!” Både Liam og Niall klukkede før det åbnede dørene til forsæderne og satte sig ind. Jeg åbnede en af bagdørene og hoppede ind på bagsædet.

Fed bil alligevel. Sikkert sponsoreret eller noget.

”Smutter vi direkte hjem Li?” spurgte jeg da Liam fik bilen startet og drejede ud fra parkeringspladsen. Niall rystede på hovedet og vendte sig om mod mig.

”Vi skal lige en tur i studiet først. Vi skal have indspillet nogle vokaler til det nye album!” han sendte mig et smile og jeg kunne ikke lade være med at smile tilbage. Hans accent var sindssyg charmerende ligesom hans smil. Jeg kunne godt forstå hvis den dreng havde mange fans.

”Ouh… er der en sofa i studiet?” jeg gabte, ”gik for sent i seng og skulle op freaking halv ni for at få pakket og alt det der.” Liam grinte og fangede mine øjne i bakspejlet.

”Typisk dig sis,” han blinkede med det ene øje, ”men jo, der er en sofa. Spørgsmålet er om du kan sove når vi er der! Det larmer som regel en hel del!” Niall grinte og nikkede. Jeg rullede med øjnene.

”Er det en udfordring Li?”

 

Vi ankom til deres fine lille studie og Liam var så god en bror at han åbnede døren for mig og lukkede den bag mig igen.

Goooooooo’ Liam-basse <3

Hehehehe.

Måske skulle jeg give ham et hundehalsbånd med det navn på og vores adresse?

Måske var der så nogen der sendte ham hjem igen?

God idé Samantha. Brilliant!

Liam-basse tilbage til Wolverhampton! Så kunne han komme og bakke mig op når jeg jordede de andre crews <3

”Samantha, hvorfor smiler du smørret?” Niall stirrede på mig som om jeg var sindssyg og jeg kom tilbage til nuet. Jeg sendte ham et smil.

”Årh, ikke for noget!” Jeg fulgte efter ham og min bror indenfor og vi tog elevatoren op til deres studie. Lige så snart vi trådte ud af elevatoren kunne vi høre latter og en der var ved af dø.

Altså ikke bogstaveligtalt.

Men jeg er rimelig sikker på at han blev kildet, at dømme ud fra måden han skreg på.

Just saying.

Liam og Niall kiggede på hinanden med et grin og Niall løb mod studiet. Jeg kiggede på min bror som rystede på hovedet.

”Jeg ville lige nå at snakke med dig alene inden du møder de andre,” sagde han med hans dejliiiiig rolige stemme. Årh Liam.

”Hvad ville du snakke med mig om?” Jeg tippede hovedet lidt på skrå og kiggede på ham. Hen tøvede.

”Drengene… jeg ved ikke hvilket indtryk du har af dem eftersom du kun har mødt dem nogle få gange. Hvis jeg kender dig ret tror du sikker at vi alle er en flok højrøvede popstjerner,” han kluklo og jeg smilte inden han fortsatte, ”men privat er vi virkelig bare fem normale fyre der ville have et godt liv. Jeg ved godt at det ikke helt er muligt for os altid men når du møder os uden fans eller paparazzier i nærheden tror jeg at du får svært ved at putte et ’højrøvet’ popstjerne-image på os… så please, lad vær’ med at dømme den her ferie allerede? Jeg ved du er sur over at skulle være her…” Han fik lige pludseligt de bedende Liam-øjne på som jeg var sikker på at tusinde af fangirls sukkede over. Jeg sukkede og rullede med øjnene.

”Lige meget hvor åndet jeg opfører mig sender du mig ikke hjem, gør du vel?” spurgte jeg. Han smilte igen og rystede på hovedet. Jeg hørte et højt tøset skrig fra studiet og tog min beslutning.

Jeg var dømt til at blive alligevel – og nye venner var da altid rart.

”Godt så. For din skyld opfører jeg mig ordentligt, hvis!” jeg skulede til ham, ”du betaler for alt min mad og pleje mens jeg er her. Jeg flad og mor og far har ikke givet mig en øre til den her ferie!” Liam grinte og gav mig et kram.

”Deal sis!” han trak sig væk igen og sendte et blik mod studiet, ”klar til at møde gutterne?” Jeg nikkede. Liam gik først og jeg fulgte efter ind i rodet med fire drenge der lå i den sofa Niall sagde jeg måtte sove i, tre af dem var åbenlyst i gang med at påføre den fjerde en frygtelig smerte.

Altså ved at kilde ham.

De sad ikke med knive og skar i ham.

Det troede jeg i hvert fald ikke…

Okay nej, de kildede ham bare!

”Stoooooooop nu pleeeeeeease!” hvinede han, ”kan ikke meeee-iiiiiiijaaaaah!” Liam grinte men joinede ikke de fire andre. Jeg kiggede på de tre rygge og fangede i et kort sekund staklens øjne.

De var grønne.

Og pæne.

Nydelige eller noget.

Så røg noget af hans hår ned foran dem og det gik op for mig at han havde vildt meget hår.

Meget hår.

Hans navn mindede om hår!

Hairy eller noget! I ved, meget hår?

STAKKELS HAIRY!!!! </////3

”Drenge stop det!” En ny person trådte ind i rummet, en mand. Han havde et venskabeligt ansigt men hans stemme var en smule streng.

Det var sikkert også grunden til at drengene stoppede med det samme og satte sig op.

”Undskyld Paul,”

”Sorry Paul!”

”Det var altså dem!”

”Det så sjovt ud!”

Hvem der sagde hvad må i selv bruge hjernen til at finde ud af for jeg kan altså ikke de sidste tos navne og er for doven til at sige hvem de andre var. Der var Niall, Hairy og Liam selvfølgelig… og så ham den mørke hotte og den sjove dude. Paul kiggede på mig og derefter Liam.

”Hvem er det?” spurgte han direkte. Liam smilede.

”Min søster, Samantha. Hende der skal bo hos mig i ferien,” Paul nikkede.

”Hvis hun ikke er præsenteret så få det gjort. Men sørg for at det går stille for sig – vi kan ikke høre hvad vi snakker om nedenunder!” Han sendte et streng blik rundt på alle drengene før han stoppede ved mig og smilte så.

”Rart at møde dig Samantha. Jeg håber du finder dit ophold i London behageligt!” og med de ord forlod han studiet og lukkede døren efter sig. Jeg skævede til Liam der smilte ned til mig.

”Paul er flink nok. Men han synes at vi kan være lidt for barnlige nogen gange i forhold til vores alder!” Jeg kunne ikke lade være med at smile af den kommentar.

Ham den sjove dude – hvis navn jeg havde glemt fuldstændigt – rømmede sig.

”Hej Samantha. Længe siden!” han rejste sig og kom over for at give hånd. Jeg tog den og kiggede på ham for derefter at spørge dumt.

”Undskyld men hvad er det nu du hedder?”

Jep.

Flot træk Samantha.

Nu tænker Liam da helt sikkert at du er håbløs.

Drengene grinte bare.

”Glemsom huh?” sagde ham duden jeg gav hånd, ”Jeg er Louis.” Jeg smilte og nikkede.

Louis, noteret.

”Sam, kan du overhovedet huske nogen?” spurgte Liam så grinene. Jeg kiggede fornærmet på ham.

”Selvfølgelig kan jeg det! Der er dig, Liam-basse, og Niall og Hairy og nu Louis! Jeg mangler kun ham den mørke flotte fyr!” jeg pegede og Liam måbede. Så brølede alle drengene og Niall faldt endda ned fra sofaen.

”Hairy?” spurgte Hairy, også grinende, ”tæt på. Navnet er Harry!”

Jeg tror lidt at jeg lignede en fisk da han sagde det.

Sådan med O-mund og det hele.

Så grinte jeg også, men helt ærligt.

Hairy – Harry. Kartoffel, kartoffel! Hvad var forskellen? Det blev da næsten udtalt på samme måde!

”Oh. Du har bare så meget hår!”

Nu var Liam fandeme også nød til at holde sig oprejst ved hjælp af mig. Var det så sjovt, jeg spørger bare? Eller havde de alle fem en vildt syg humor?

Som i dårlig!

”Hairy… Samantha, jeg har virkelig savnet dig!” klukkede han. Jeg rullede med øjnene.

”Du forlod mig – ikke omvendt fister! Nå,” jeg vendte hovedet mod den sidste navnløse, ”hvad er så dit navn?” Han smilte.

”Zayn Malik. Vi dansede sidst jeg var med Liam i Wolverhampton men du husker det sikkert ikke!” Jeg blinkede.

Blink.

Blink blink.

Blink blink blink blink blink.

Blink blink blink blink blink blink blink blink blink blink blink blink blink blink blink.

Tror i har fattet det.

Jeg var fuld.

Altså dengang jeg dansede med Zayn.

Dog en smule skuffet over at jeg ikke kunne huske det. Han var lidt flot <////3

”Well, jeg danser med så mange! Men rart at møde dig igen dansemus!”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...