The Quiet Star

Vira er 18 år. Hun bor med sin mor Joanna, og hendes mand James, i New York.
Hendes biologiske far døde der hun var 5 år gammel.
James har to sønner, Carlos og Kendal, deres drøm er at blive pop-stjerner, og de er godt på vej.
Vira arbejder som rengøre og tjener på James resturent, der ligger under deres unormalt store lejlighed.
Hendes eneste rigtige ven er Pete. Han er 50 år gammel. Han var hendes fars bedste ven, og har arvet hans lille rode-butik, hvor Vira tit kommer.
Vira elsker at synge og er god til det, men den eneste der nogensinde har hørt hende synge er Pete, når hun spiller på det gamle klaver han har i butikken.
Men en dag er hun måske heldig...
----------------------------------------------------------------------------------------
Jeg har aldrig før skrevet historier som andre skulle høre, så dette er en stor udfordring for mig. Undskyld hvis der er stavefejl!

4Likes
16Kommentarer
880Visninger
AA

4. Kapitel 4

"Her er skabet med alle de ting du skal bruge," manden der havde vist mig rundt på stedet jeg skulle arbejde på, åbnede døren ind til et stort skab. Vi var på 1. sal i den store bygning. Skabet var proppet med alt fra koste, klude og fejebakker, til vinduespudser rens, gulvvoks og sæbevand på flaske. Jeg nikkede bare stille til manden.

"Du kan begynde med at pudse vinduerne på 1. og 2. sal," sagde manden og kiggede på sit ur. "Når du er færdig med det, kan du vaske gulvet i lobbyen," sagde han med en lidt mere stresset stemme. Jeg nikkede bare igen. "Jeg må løbe. Hvis der er noget, spørger du bare Kate i receptionen," og så var han ellers gået.

Jeg samlede håret i nakken og satte en elastik i mens jeg studerede skabets indhold. Jeg fik fat i vinduespudser rensen og en klud. "Okay," mumlede jeg for mig selv og sukkede, før jeg ellers gik igang med at pudse alle vinduerne på 1. sal.

 

Jeg var blevet færdig med vinduerne på 1. sal, og stod nu og pudsede ruden ind til et lydrum på 2. sal. Gud, hvor ville det være sejt hvis jeg kunne prøve at synge i sådan et professionelt lydrum! Men det ville jeg aldrig have mod til. Mine tanker blev afledt af nogle høje stemmer for enden af gangen. Der kom fire mennesker gående ud fra elevatoren og hen ad gangen. Den første var en dame i dyrt tøj, der snakkede højt og meget. Ved hendes side trippede en anden dame med en blok i hånden, der så ud til at være en assistent. Lige bag dem gik en fyr der så ud til at være ca. på min alder, men havde en hat på der gik halvt ned over hans ansigt så jeg kunne ikke rigtig se hvem det var. Engang imellem svarede han damen i det dyre tøj med en hård stemme. Bagerst gik en stor mand i et sort jakkesæt. Han lignede en af de der bodyguards man ser i film.

De gik ind i rummet lige ved siden af det jeg stod ved. Jeg kunne høre hvordan damen og drengen begyndte at diskutere da de lukkede døren.

Jeg var færdig med at pudse den rude jeg stod ved, og manglede nu kun ruden ind til det rum de fire mennesker lige var gået ind i. Problemet var bare at man jo kunne høre hvad de sagde igennem vægen. Hmm... Jeg havde nok troet det ville have været bedre lavet på sådan et dyrt sted... Nå, men! Pointen er, at jeg jo ikke vidste om det var privat det de snakkede om, så jeg vidste ikke om jeg ligesom kunne 'tillade' mig at pudse ruden mens de snakkede derinde. Jeg besluttede mig dog for at gøre det, da det jo var det jeg fik løn for. Og desuden skulle jeg jo også være hjemme inden de andre.

"Men jeg kan bedst lide det som det er nu!" Der var trukket gardiner for ruden jeg pudsede ind til det rummet hvor de snakkede, men jeg kunne gætte mig til at det var fyren der snakkede.

"Ja, men nu ved jeg lidt mere om hvad der sælger, end du gør!" Det var en kvindestemme og jeg gik ud fra at det var damen i det fine tøj der snakkede. Wow. Det havde været meget nemmere at forklare hvis jeg kendte deres navne...

"Jeg er ligeglad med hvad der sælger! Jeg har da masser af fans selvom de ikke ved hvem jeg er!" Det var fyren der snakkede/råbte igen. Jeg kunne ikke rigtig få det de snakkede om til at hænge sammen inde i mit hoved. 

Jeg var færdig med at pudse ruden, så jeg gik hen til elevatoren for at komme ned til 1.sal og hente en mobbe i skabet, så jeg kunne vaske gulvet i lobbyen. Mens jeg stod og ventede på elevatoren, blev en dør braget op bag mig. Chokeret vendte jeg mig rundt og så fyren trampe ud af rummet og smide sin hat på gulvet. Han var helt klart sur! Jeg nåede ikke rigtigt at se hans ansigt, men alligevel lignede han en jeg havde set før. Elevatoren sagde den er 'ding' lyd, der indikere at den nu var nået op på denne sal, og derfor vendte jeg mig mod den. Der var alligevel ikke nogen på gangen mere. Elevator dørene åbnede, jeg trådte ind i den, trykkede på knappen, dørene lukkede igen og elevatoren kørte ned til 1. sal. Puha, det er jo besværligt at køre i elevator...

 

Klokken var lige blevet 17.00 da jeg trådte ud i den, nu endnu koldere luft og ud på gaden foran den enorme bygning. Jeg ved jeg har sagt det før, men jeg må altså virkelig finde ud af hvad den bygning hedder. Det var da også for dårligt at der ikke stod et skildt med kæmpe bogstaver på bygningen! Jeg fiskede min mobil op ad lommen for at skrive en sms til min mor.

# Tager forbi hos Pete. #

Det stak næsten i mit bryst, at skrive sådan en kold sms til min mor. Før hun fandt James havde vi haft et skønt forhold. Hun havde været som en bedste veninde for mig. Men vores forhold var ligesom faldet fra hinanden. Det gjorde så at jeg var ret ensom nu, eftersom jeg ikke rigtig havde nogle gode veninder. Selvfølgelig havde jeg veninder, men det var bare ikke nogle jeg rigtig havde lydt til at dele mine tanker med. Det var bare dem der gad at være sammen med mig når jeg gik i min egen verden, hvilket jeg efterhånden gjorde ret tit. Ikke at der var meget mere spændende end i den virkelige verden, jeg havde bare ikke rigtig noget bedre at tage mig til når jeg ikke arbejde i resturenten. Kan i ligesom mærke hvor spændende jeg syntes mit liv er?

 

--------------------------------------------------------------------------------------------------

Har jo skrevet i kommentaren at jeg vil stoppe denne movella, men havde lige dette lille bitte kapitel som et udkast, så det kan i lige få ;)<3

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...