Bad, but lovely - Justin Bieber. [12+]

Kylie er en helt almindelig pige som går i High School. Hun går på skolen med hendes bedsteveninde Cheryl, de to har være bedsteveninder siden de var små. En uge hvor Cheryl er på ferie - er Kylie helt alene. Måske ikke helt. En dag møder hun en meget, kold, charmerende, og mystisk dreng. Hun får en ordre af ham.. så lad os se om hun klarer den.

Til jer allesammen: Jeg gad faktisk ellers lave den her movella som en one shot i to dele, men jeg tænkte det vil så gå hurtigt - på den måde mener jeg, at jeg ville bare skynde mig og ikke få de vigtigeste ting med hvis jeg skriver den one shot i to dele. Så det bliver til en movella i stedet, med max. 10 kapitler. ;)

21Likes
44Kommentarer
2878Visninger
AA

3. "Hvor fanden er han henne?"

Justin's synsvinkel.

Jeg var lige kommet hjem fra skole, mine forældre var ikke hjemme så det var på der perfekte tidspunkt at de ikke var hjemme. De vidste at jeg havde det lidt 'svært' i skolen hvis man kunne sige det. Jeg kan godt regne og skrive og alt det der shit, men jeg sgu ikke ikke. Fuck det. Jeg tog hurtigt min mobil op af lommen og indtastede Troy's nummer. "Hey?" sagde han, lige da han havde taget mobilen. "Yo det mig, Justin. Hvad klokken kommer jeg over?" spurgte jeg, og kiggede ned på min højre hånd. Jeg var venstre håndet så jeg gjorde det fleste ting med den hånd. Min hånd havde nogle blå små mærker, og nogle ar. 

"Kom klokken 19:00" svarede Troy og lagde på. Jeg sukkede lydløst og lagde den i lommen igen. Pludselig kom Kylie i mine tanker. Hun var lækker, hvis jeg skulle være ærlig her. Hendes faste røv og de tilpassende bryster til hendes krop tiltrækkede mig ret meget. Lækker var hun men hun var ret dum, for hun vidste ikke en skid om hvorfor jeg har gjort de her ting mod hende. Hun kendte mig ikke endu. Så sød som jeg er nu overfor hende, plejer jeg aldrig at være. Men hun skal nok se hvad jeg har i tankerne, ikke endu men snart. Hvis i ikke er dumme, ved i nok hvad en badass som mig vil med hende.

Jeg gik op på mit værelse på første etage. Med hurtige skridt gik jeg over til min komode, jeg åbnede den ene skuffe og der lå min pistol i. Hurtigt lagde jeg den i mine bukser, så ingen lagde mærke til at jeg havde den. Jeg havde den aldrig med i skole, for de assholes i skolen kan ikke engang overleve nogle par tæsk - så det var noget helt andet. Klokken var efterhånden blevet tæt på 19:00 og jeg havde sat mig ind i min Range Rover. Jeg startede den og kørte hen til Troy's hus. Jeg stoppede foran rødt lys og tog min mobil op fra lommen. Jeg trykkede på ny besked, og gæt hvem jeg skrev til? Nemlig.

Husk aftalen.. shawty. 

Jeg trykkede send og smed mobilen på sædet som var ved siden af mig. Kort tid efter var jeg nået Troy's hus. Hurtigt proppede jeg min mobil i lommen, og gik ud af bilen. Jeg fik den låst og jeg gik op til hoveddøren. Jeg bankede ikke på eller noget - men gik nemlig bare ind. Hans dør var altid åben. Han havde ikke tid til at åbne den for dem der banker på. For han ved at det for det meste er nogle bitches. "Troy!" kaldte jeg da jeg kom ind i huset. "Justin!" hørte jeg Troy råbe. Jeg gik ind i stuen og så ham side på sofaen med en øl i hånden og se fjernsyn. "Hva' så?" sagde jeg og gik hen til ham. Hurtigt lagde vi vores håndtegn, også satte jeg mig ved siden af ham.

"Øl?" spurgte han, og kiggede på mig. Jeg nikkede kort. Han tog en fra bordet, åbnede den og gav mig den. Jeg tog hurtigt en slurk og kiggede på fjernsynet - og derefter på ham. "Har du intet kørende med nogle piger?" spurgte jeg smågrinende. "Nope, men Angelina kommer i aften når vi er færdige.. så det er helt cool" svarede han og smilede kækt. "Aha, angående i aften.. Er vi færdige før klokken 22:00?". 

Kylie's synsvinkel. 

Jeg sad lige nu og snakkede med Cheryl i telefon - endelig. Jeg havde fået en besked fra en ukendt men jeg vidste tydeligvis hvem det var fra. "Cheryl prøv hør, der er den her dreng.. der hedder Justin. Du ved ikke hvad han gør og hvor irriterende han.. er!" forklarede jeg hende. Hun sukkede. "Kylie, jeg må.. altså ikke snakke med ham" sagde hun og lød lidt nervøs. "Hvorfor?" spurgte jeg spørgende, med et forvirret ansigtsudtryk. "Det må jeg ikke sige, men bare pas på.. Ikke være med i hans lege!" svarede hun. "Cheryl, hvad snakker du om lige nu? Hvorfor filen skal jeg passe på ham?" spurgte jeg. "Det må jeg ikke! Kylie, jeg må ikke! Det er det jeg siger til dig! Bare pas på!" sagde hun irriteret.

"Ved du hvad Cheryl, så glem det hvis du ikke gider at fortælle mig hvorfor," 

Jeg lagde på og smed min mobil på sengen. "Ugh" mumlede jeg og sukkede. Hvad vil han!? Hvad vil Justin med mig? Kan han ikke bare glemme mig, lade som om jeg ikke findes.. i det hele taget forsvinde. Glem de ting jeg sagde om ham - at han var tiltrækkende. Alt det passer ikke for en skid. Han var bare pisse irriterende og kold. Jeg rystede kort på hovedet. Nu ville jeg heller lave lektier end at tænke på ham. Jeg har brug for at han skal ud af min hjerne i et stykke tid. 

Jeg tog mine matematik bøger frem, og kom i tanke om mødet i aften. Jeg skulle lyve for mine forældre! Det plejede jeg aldrig gøre, de stoler rigtig på mig. Jeg er aldrig en der lyver for dem, når jeg skal en sted hen lyver jeg ikke. Men denne gang må jeg nød til det. Gad vide hvad Justin ville have i tankerne hvis jeg ikke kom, han ville gøre noget.. ret forfærdeligt mod mig tror jeg nok.

Klokken var blevet så småt 21:30, og jeg havde lige taget noget behageligt tøj. Bare et par stramme jeans - jep i hørte stramme jeans, men de er ret behagelige for mig. Jeg forstår ikke rigtig hvordan andre siger at de er ubehagelige, men for mig er det perfekte - og en bluse med en cardigan. Ikke det store.

Jeg gik ned hos mine forældre i stuen som sad og så fjernsyn. "Mor og far?" spurgte jeg da jeg lige var kommet ind. De vendte begge to deres blikke mod mig fra fjernsynet. "Ja skat?" spurgte min mor og jeg kunne se at hun studerede det jeg havde på. "Må jeg gerne hurtig over til en pige fra skolen, vi har noget engelsk lektier vi skal have klaret?" løj jeg. Det gjorde ondt på en måde at lyve for dem.

Jeg løj aldrig for dem. Jeg havde det mærkeligt i kroppen. Det var ret ondt af mig at jeg løj over for dem. De gjorde alt muligt for mig. Det var dem der skaffede mad på bordet og det tøj jeg havde på lige nu. "Er det ikke lidt sent?" spurgte min far, og løftede sit ene øjenbryn. "Måske lidt, men hun ved ikke om hun har gjort det rigtig og hun har brug for lidt hjælp" svarede jeg og løj - igen. "Din mor må bestemme" mumlede min far og drak lidt af sin kaffe.

"Okay så, men du skal være hjemme senest klokken halv elleve" sagde hun seriøst, med et venligt smil. "Okay, skal jeg nok!" svarede jeg, og gik ud i  entreen. Jeg tog min jakke på, og derefter mine sneakers på. Det var ret koldt om aften, så jeg tog varmt tøj på. Jeg gik ud af døren og på vej hen til mødestedet hvor mig og Justin skulle mødes. Faktisk sagde han ikke hvor vi skulle mødes, men jeg havde set ham par gange i skolen ved træet så det var nok der.

Jeg gik med hurtige skridt mod skolen. Jeg var bange, og alene. Det var ret uhyggeligt. Det var mørkt og jeg var nærmest helt alene. Jeg kunne i hvert fald ikke se nogen. Jeg nåede endelig skolen. Hurtigt stilte jeg mig ved skolens træ i skolegården, og sukkede tungt.

Jeg frøs, mine hænder var som om de har været i fryseren. Det var ret koldt og det var ikke engang vinter endu. Jeg sparkede forsigtigt en sten væk med min fod, og stirrede ned på mine sko. Jeg havde ventet en halv time og Justin var stadigvæk ikke kommet endu. Jeg var sur og irriteret lige nu. Fik han mig til at komme ud, så jeg kunne fryse ihjel? "Hvor fanden er han henne?" mumlede jeg irriterende, og kiggede rundt for at måske få øje på ham. Men nej, han var her ikke. 

Jeg ventede et kvarter, men han var ikke kommet endu så jeg besluttede for at tage hjem. Lige idet jeg var ved at gå væk fra skolens træ hørte jeg noget. Jeg vendte mig hurtigt om for at om der var nogen bag mig. Men nej, der var ingen. Jeg vendte mig foran igen og så en dreng så for mig. Jeg skreg rigtig højt, han gav mig et stort chock. "Hvem.. er du?" stammede jeg forskrækket og trak vejret dybt.

"Uh, du er så Justin's tøs?" spurgte drengen og trak mig helt tæt ind til sig. "Slip mig!" råbte jeg. Ingen kunne høre mig. Forståelig nok. Når jeg havde sådan en lille og ynkelig stemme, lidt skrigende af slagsen. "Hvor er Justin?" spurgte jeg og kiggede rundt. "Og hvem er du?" tilføjede jeg hurtigt. "Rolig nu, baby. Justin er gang med noget derhjemme hos mig.. Lad os besøge ham, og forresten.." svarede han. "Mit navn er Troy" afsluttede han hans sætning på. 

Troy trak mig hen til hans bil, jeg prøvede at løbe væk fra ham - men jeg kunne ikke. Jeg var så slap og ikke stærk. "Lad være med at kæmpe imod!" vrissede Troy og jeg kunne høre at han var blevet sur. Hans mobil ringede, og han tog den hurtigt. "Sikke en tøs du har valgt" sagde han og rullede med øjnene. Jeg regnede nok at han snakkede med.. Justin. Han gav hans mobil op til mit øre. "Jus.. Justin?" stammede jeg bange. Hvad ville de med mig? 

"Hey baby, går det godt?" spurgte han og fnes. Hvorfor grinte han? "Justin, det går skide dårligt! Hvorfor kom du ikke? Har du planlagt alt det her? Jeg hader dig! Din store fuckinge bøsse! Idiot!" skreg jeg det sidste i Troy's mobil. "Vi ses snart baby" sagde han, grinende. Troy stramte grebet om mig og smed mig ind i bagsædet. Han tog mobilen om til hans øre. "Vi er på vej, og når jeg har kørt hende til dig så smutter jeg til Angelina" grinede han og lagde på. "Jeg vil hjem!" skreg jeg.

"Shh.. Kylie.. Du kommer skam hjem.. måske ikke" grinede han og lukkede døren. Han satte sig ind foran på forsædet og startede bilen. Jeg prøvede at åbne begge dørene, men jeg kunne ikke. Han havde låst dem inde fra. Den idiot. 

Jeg kunne mærke tårene strøme ned af mine kinder. Jeg ville ikke mere! Jeg vil hjem! Hvorfor lyttede jeg til Justin? Hvorfor? Hvorfor kunne han ikke bare finde en anden en? Cheryl har ret.. Han leger en leg med mig.. som jeg ikke ved hvad går ud på. Troy begyndte at køre væk fra skolen og ud af det her område. "Din bedsteveninde er godt nok dum.. Hva?" sagde Troy, med et kækt smil.

"Hvorfor? Hvad snakker du om?" spurgte jeg forvirret. "Har.. han ikke fortalt dig det? Justin? Din kæreste?" spurgte han. "Nej!" råbte jeg spydigt. Jeg var sur, rasende, irriteret, ked af det og bange. Alle mulige blandede følelser følte jeg lige nu. "Din bedsteveninde.. er skylden i det her. Justin fangede hende, gad at gøre det mod hende som vi skal gøre mod dig. Hun sagde at hun har en bedsteveninde som Justin kunne fange og tage i stedet for. Og hun blev advaret hvis hun ødelagde alt og fortalte hvad der sker med dig.. er du død" svarede han grinende.

Hvordan kunne han grine? Cheryl.. min bedsteveninde - valgte mig i stedet for. Lige nu hvor jeg er skulle rigtig være hendes plads. Jeg ville aldrig sætte hende ud for fare som sådan noget aldrig. Aldrig! Tårene strømede ned af kinderne. Jeg kunne ikke holde dem inde. "Ikke græd" mumlede Troy og stoppede ved et gult hus. Han gik ud af bilen, og åbnede den ene dør. Han tog hårdt fat i mig og trak mig mod huset.

Jeg gad ikke at kæmpe imod. Jeg var.. fortabt. Jeg overlever ikke det her. Troy åbnede døren uden at banke på. Han trak mig med ind og lukkede døren efter sig. Han trak mig ind igennem en smal gang, og ind til en.. slags stue. Det første der fangede mig var.. Justin. Han sad, drak øl og så fjernsyn. Hans blik røg pludselig på mig da vi kom ind.

"Her er hun så!" sagde Troy og skubbede mig hen til Justin. "Hey baby" smilede Justin kækt, og trak mig ind til sig. Jeg rystede af skræk. Troy forsvandt. "Slip mig!" råbte jeg bange. Jeg rejste mig op og så at døren til gangen var låst. "Justin, jeg vil ud! Din.. ugh!" græd jeg.

Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre af mig selv. Jeg kunne ikke beskrive hvor bange jeg var. Jeg ville væk - langt væk fra Justin.. og hans modbydelige ven Troy. "Sig ikke du græder" mumlede han sukkende og rejste sig op. Jeg prøvede at løbe væk på første etage men han tog fat i min arm og skubbede mig mod en væg. "Kylie" sagde han og kiggede irriteret på mig. "Du græder ikke, for det pisser mig af! Er du fem år eller hvad?" tilføjede han.

"Ikke græde? Selvfølgelig skal jeg græde når jeg er bange og ved ikke hvad der sker!" vrissede jeg. Justin lagde en hånd for min mund og kiggede irriteret på mig. 

"Sov godt" hviskede han, og lidt efter blev alt sort for mig. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...