Bad, but lovely - Justin Bieber. [12+]

Kylie er en helt almindelig pige som går i High School. Hun går på skolen med hendes bedsteveninde Cheryl, de to har være bedsteveninder siden de var små. En uge hvor Cheryl er på ferie - er Kylie helt alene. Måske ikke helt. En dag møder hun en meget, kold, charmerende, og mystisk dreng. Hun får en ordre af ham.. så lad os se om hun klarer den.

Til jer allesammen: Jeg gad faktisk ellers lave den her movella som en one shot i to dele, men jeg tænkte det vil så gå hurtigt - på den måde mener jeg, at jeg ville bare skynde mig og ikke få de vigtigeste ting med hvis jeg skriver den one shot i to dele. Så det bliver til en movella i stedet, med max. 10 kapitler. ;)

21Likes
44Kommentarer
2864Visninger
AA

5. "Det klær dig at være sur"

Justin havde kørt nu i et stykke tid, og jeg havde ikke sagt et ord. Justin sagde faktisk heller ikke rigtig noget, en eller anden ringede til ham for nogle minutter siden, og der sagde han noget da han snakkede. Men ellers, havde han ikke rigtig sagt noget. Jeg vidste ikke hvad jeg ville gøre. Jeg ville flygte væk fra Justin, og tag hjem igen til mine forældre. Men jeg ville alligevel ikke;

Jeg ville finde Dalon, og tage ham tilbage hjem igen med mig.

Jeg sukkede lydløst. Jeg kedede mig virkeligt meget. Jeg havde brug for at gå rundt, være sammen med min familie, lytte til musik på mit værelse - bare lave de normale ting jeg plejer at lave. Jeg kan i hvert fald godt fortælle at det her Justin gør, og hvor jeg er - er skam overhovedet ikke normalt for mig! Justin tændte for radioen. Læste han mine tanker eller hvad? 

Carly Rae Jepsen's sang This Kiss kom på. Jeg nynnede forsigtigt til sangen. Justin kiggede på mig via. spejlet. Han smilede kækt. Jeg kunne mærke at jeg rødmede svagt. "Du behøves ikke at nynne, babe. Bare syng" smågrinede han. "Ehm.. Jeg nynnede faktisk ikke" løj jeg hurtigt. "Aha" var det eneste der kom ud af Justin's mund.

Jeg rystede irriteret på hovedet og lukkede øjnene i. Jeg ville prøve at få noget søvn, indtil vi kom til Canada - hvor vi skulle være en sted. 

~

Jeg vågnede op med en forfærdelig hovedpine. Jeg kiggede rundt. Jeg var ikke i bilen længere, men jeg var i et rum. Hvor der bare var en seng, og en stol. Jeg lå på sengen. Hurtigt satte jeg mig op og kiggede rundt igen. Lille rum, med en seng, en stol i et hjørne, lidt gul væg. Jeg rejste mig op og fik øje på en dør. Jeg gik hen til døren, og trak håndtaget ned og fik åbnede døren. Jeg gik ud, og kiggede rundt. Jeg anede ikke hvor jeg var henne. "Oh, du er endelig vågnet op" hørte jeg en bekendt stemme sige.

Jeg vendte mig om og fik øje på Justin som stod helt tæt på mig. "Ja" mumlede jeg og kiggede ned. Han løftede min hage op med hans finger, og fik mig til at kigge på ham. Jeg var ved at smelte, hvor smukke hans øjne faktisk var. Brune øje. Brune, brune, brune, fortryllende, brune, brune, smukke, brune øjne. 

Jeg var nærmest ved at forsvinde i hans øjne. "Hvad.. vil du?" spurgte jeg og afbrød stilheden. "Kom med" hviskede han og tog stramt fat på min arm. Han trak mig igennem en gang, og forbi en stue. Jeg stoppede op og kiggede forsigtigt ind i stuen. Tre store muskuløse fyre sad på en sofa og drak øl, også var der to andre drenge som ca. var på Justin's højde - og sikkert også på hans alder. "Hvad nu?" spurgte han irriteret og kiggede på mig.

"Hvem er de?" spurgte jeg spørgende og kiggede på Justin. "Hvad rager det dig, kom" vrissede han og fik mig til at gå videre. Han trak mig ind i et rum, hvor der var intet - kun en dør. Altså ikke den dør vi kom ind fra, men en anden dør. "Justin! Slip mig!" skreg jeg, og prøvede at slippe væk men han holdte bare fast i mig. Han var stærk, meget stærkere end mig. 

"Din idiot! Find dig en anden pige, også fuck hende hvis du vil!" råbte jeg, og slog ham hårdt med min ene hånd. "Det klær dig at være sur" smågrinede han og stramte grebet om min arm - meget hårdere. "Savner du Dalon, Kylie?" spurgte Justin, og smilede charmerende. Jeg sagde intet men stirrede bare på ham. Han var en idiot han var. Han har sgu bare kidnappet mig, og taget mig i en anden land - og i et eller andet random sted. 

Jeg nikkede kort. Han trak mig hen til den anden dør - indtastede en kode ind, og fik den åbnet. Han skubbede mig ind i et mørkt rum. Jeg kunne se ham meget lidt, fra lyset i det rum han var i. "Justin!" råbte jeg og var ved at løbe tilbage, idet døren lukkede sig forsigtigt. "Ses senere shawty" grinede han, og døren lukkede. Jeg kunne mærke tårene presse på. Jeg kunne ikke se noget.

Alt var mørkt. Jeg kunne høre nogle få stemmer. "Dalon" græd jeg. "Hvor er du!?" hulkede jeg. Jeg havde brug for ham. Jeg var bange, og helt alene. "Noget galt?" hørte jeg en pigestemme, og en hånd blev lagt på min ene skulder. "Nej, nej" snøftede jeg. "Du skal ikke græde.. Jeg hedder Crystal. Jeg ved at du ikke kan se mig lige nu, men du kan altid snakke med mig. De tog.. mig.. også" sagde hun, og hviskede det sidste. 

"Tak, Crystal. Mit navn er Kylie" sagde jeg. "Hyggeligt at møde dig" sagde hun og klappede mig på skulderen og kort forsvandt hun. "Kylie?" hørte jeg en stemme kalde. "Hallo?" råbte jeg igen. "Kylie!" sagde stemmen igen. Det var en bekendt, drengestemme.

Ikke Justin's. Heller ikke nogle af drengene fra min skole. Heller ikke min fars stemme. Men det var.. Det kunne ikke passe. Det var Dalon's stemme. "Dalon!?" råbte jeg, og løb rundt. Jeg kom til at gå ind i nogen, men så gik jeg bare forbi dem. Jeg ville finde stemmen. "Kylie!" kaldte stemmen. Den var meget tæt på mig. En hånd blev lagt på mit hoved. To hænder rørte mit hoved, min ansigt, mine hænder. 

"Hvem.. hvem.. er det?" stammede jeg. Hånden rørte mit ar som jeg havde, den kommer faktisk aldrig til at gå væk. Hænderne stoppede ved mit ar. "Kylie" hviskede stemmen, der var vist helt tæt på mig. "Dalon er det dig?" hviskede jeg og tårene gled ned af mine kinder. "Ja, Kylie. Vær ikke bange, det er mig. Dalon, din bror" svarede stemmen hviskende, og trak mig ind i et kram.   

Det var Dalon. Jeg kunne dufte hans duft. Jeg kunne mærke i krammet, at det var hans arme som havde lagt sig om mig. Jeg var i.. hans sikkerhed. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...