Bad, but lovely - Justin Bieber. [12+]

Kylie er en helt almindelig pige som går i High School. Hun går på skolen med hendes bedsteveninde Cheryl, de to har være bedsteveninder siden de var små. En uge hvor Cheryl er på ferie - er Kylie helt alene. Måske ikke helt. En dag møder hun en meget, kold, charmerende, og mystisk dreng. Hun får en ordre af ham.. så lad os se om hun klarer den.

Til jer allesammen: Jeg gad faktisk ellers lave den her movella som en one shot i to dele, men jeg tænkte det vil så gå hurtigt - på den måde mener jeg, at jeg ville bare skynde mig og ikke få de vigtigeste ting med hvis jeg skriver den one shot i to dele. Så det bliver til en movella i stedet, med max. 10 kapitler. ;)

21Likes
44Kommentarer
2886Visninger
AA

8. "Det er det bedste du kan gøre"

Justin's synsvinkel.

Endelig var Marco og jeg ankommet til skoven, hvor vi skulle mødes med nogle fra et bande. Vi stég ud af bilen og kiggede rundt. "Der" hviskede Marco og pegede på drenge der kom gående imod os. "Pistolen klar?" spurgte jeg, med en meget, stille og hviskende stemme. "Tjek" mumlede Marco. Drengene kom hen til os. "Har i stofferne.. klar?" spurgte ham der var den vigtigeste i banden. "Selvfølgelig" grinede jeg, og kort efter skød mig og Marco drengene ned. "Ingen skal tro på, Bieber." smågrinede jeg og gik hen tog en pose penge fra ledernes lomme. 

"Godt klaret, Bieber." sagde Marco. Jeg lavede hurtigt håndtegn med ham og vi løb hurtigt ind i bilen. Jeg startede bilen meget hurtigt, og begyndte at køre væk og ud af skoven - og en helt andet vej så det så ikke ud som om at jeg kom fra skoven. "Vi klarede det meget hurtigt." sagde Marco. "Ja, det plejer vi altid at gøre.. for det meste" svarede jeg. "Sulten?" spurgte jeg og kiggede hen på Marco. "Ja.. men Bruce bliver nok sur når han finder ud af at vi sidder og spiser" svarede Marco. "Tsk. Jeg giver ikke en fuck om Bruce bliver sur, eller ej. Vi har klaret det han har bedt om, også kan vi gøre lige det vi vil." sagde jeg og drejede ind på Mc.Donalds. Marco nikkede bare.

Jeg parkerede min bil og gik derefter ud af den - og det samme gjorde Marco. Vi gik ind i Mc.Donalds, også stod vi en kø til at komme op til kassen hvor man kunne bestille. Marco prikkede mig på armen, og jeg kiggede på ham. "Køb Kylie, en chickenburger med pomfritter. Det plejer hun altid at spise når hun er på Mc.Donalds" sagde han. "Hvordan ve.." begyndte jeg idet han afbrød mig.

"Ingen spørgsmål. Jeg ved det bare."

Jeg sagde så intet, men nikkede bare. Vi fik bestilt vores mad, og i en pose havde de lagt det mad som Kylie kunne lide. Vi fandt et bord i et hjørne hvor der ikke var så mange mennesker. Jeg lagde bakken på bordet, og Kylie's pose - også satte mig og Marco os ned ved bordet. Jeg tog en cheeseburger og pakkede den op, og tog derefter et bid. "Der er noget mere.. jeg synes du skal vide" sagde Marco. Jeg kiggede op på Marco, med en spørgende blik.

"Hvad.. er det så?" spurgte jeg. Marco kiggede rundt først, og sikrede sig at ingen lyttede hvad vi snakkede om. "Bruce sagde til os andre, imens du var op på værelset med Kylie at det bliver forbi med hende.. og hendes bror, Dalon." sagde Marco. Ville.. Bruce gør det forbi med Kylie og Dalon? Og med det mener jeg: De bliver begge dræbt. 

"Har de sagt noget mere?" spurgte jeg og kunne mærke at jeg begyndte at blive bekymret. "De snakkede også at det bliver snart." svarede Marco. "Hvad fanden skal jeg gøre" mumlede jeg og kunne mærke at jeg begyndte at blive irriteret. "Prøv hør: Jeg synes at du skal flygte med Kylie.. langt væk herfra, og hurtigt som muligst. Det ville også være en god idé hvis du tog hendes.. bror med Dalon" sagde Marco, og drak af sin cola. "Hm.. Er der noget andet jeg kan gøre?" spurgte jeg og tænkte.

De fuckinge idioter må ikke engang lægge én hånd på hende, ellers smadrer jeg dem i tusindevis stykker og de bliver sendt op i helvede. "Det er det bedste du kan gøre" svarede Marco. "Jeg vil gøre alt for at hjælpe Kylie" tilføjede Marco. "Bare fortæl mig din plan, når du har en.. Så skal jeg nok hjælpe dig, med lige det du har brug for" sagde han og begyndte at spise.

Jeg svarede ikke men sukkede lydløst. Jeg måtte tænke alt det her igennem - helt alene. Jeg måtte finde en plan, der skal være fuld detaljeret og klogt. En der skal virke. Jeg vil beskytte Kylie, og det har jeg også lovet hende. Mine løfter til hende, skal jeg aldrig afbryde. Lige meget.. hvad. "Shit" røg det ud af mig. "Kylie er hjemme med de andre, holy fuck jeg må hjem!" sagde jeg. Marco kiggede på mig og sendte mig et bekymret blik. Han nikkede bare. Vi proppede nærmest maden i os, tog Kylie's mad med ud i bilen, satte os ind - og kørte med en hurtig fart hjem.

Jeg hørte Marco mumle et eller andet. Men hvad han mumlede kunne jeg overhovedet ikke høre. "Hvad siger du?" spurgte jeg og kiggede på ham. "Jeg er i gang med at bede til  Gud." svarede han kort. Jeg nikkede bare kort og mumlede et; "Sweet Jesus."

Vi nåede hjem, hurtigt gik vi ud af bilen - og gik brasende ind i stuen. Alle kiggede på os med forvirrende blikke. "Hvor er hun?" spurgte jeg hurtigt. "Din pige?" spurgte en af dem. Jeg nikkede. "Hun er oppe på hendes væ.." var de ved at sige, men jeg løb hurtigt ud af stuen og op på hendes værelse. Jeg åbnede hurtigt døren og så hende ved vinduet. Hun vendte sig om mod mig og kiggede på mig. "Justin?".

Jeg trak lettet vejret. "Justin, er der sket noget?" spurgte hun. Jeg gik ind, og lukkede døren. "Sæt dig på sengen." sagde jeg. Kylie satte sig på sengen og jeg satte mig ved siden af hende. "Her, jeg tænkte du var sulten" sagde jeg og gav posen med hendes mad i. 

"Tak."

Hun tog imod posen og kiggede op på mig. "Er der sket noget?" spurgte hun. Jeg rystede med hovedet. "Justin, jeg kan se det på dig." sagde hun og kiggede ind i mine øjne. "Kylie.." jeg tog hendes hånd og klemte den blidt. "Vi skal væk herfra, om nogle få dage" sagde jeg. Hun kiggede med et bekymret og forvirret blik på mig. 

"Hvorfor?"

"De vil... um.." sagde jeg. Jeg kunne ikke få mig til at sige: "Ja ehm, de vil dræbe dig?". Hun kiggede i et stykke tid på mig. "Dræbe.. mig?" spurgte hun. Jeg nikkede kort. Jeg kiggede ind i hendes øjne og kunne se at hun var bange. "Men det sker ikke, jeg giver dem ikke lov til at gøre det mod dig." sagde jeg.

"Tak, Justin." hviskede hun og jeg kunne se hendes øjne begyndte at blive fyldt med tårer. "Kylie, tag det roligt. Jeg har styr på det." sagde jeg og trak hende ind i en kram. Hun nikkede kort. Jeg kyssede hendes pande, og trak hende tættere til mig - hvis det kunne lade sig gøre.

Jeg forlader hende ikke.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...