The one... I maybe love (1D)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 dec. 2012
  • Opdateret: 15 dec. 2013
  • Status: Igang
May er en 19-årig pige, som bor i London med sin mor og far. Hun har langt lyst hår med, strålende grønne øjne, middel højde og slang. Hun er en helt almindelig college pige bortset fra, at hun er den berømte Harrys Styles kæreste.

Hvis du læser denne historie, finder du ud af, hvordan deres forhold er og, hvordan deres op- og nedture kommer til at blive.

~ Husk at tjekke traileren ud, det er den første jeg har lavet, så jeg håber, at I kan lide den.


23Likes
30Kommentarer
5141Visninger
AA

8. Tåre og tanker!<3

Harrys pov:

Årrhh jeg hader hovedpine, og kvalme. Jeg kan bare ikke sove for den, men måske er det også fordi May ikke er her hos mig. Jeg sætter mig op i sengen, rolig nu Harry, det hele begynder at snurre rund, så jeg er nødt til at sidde stille et stykke tid. Jeg skal have nogle hovedpine piller, så jeg rejser mig stille, og gå ud mod badeværelset. Jeg håber May har det sjovt, men ikke bliver for fuld, så hun får det lige som mig. Det er hun for dejlig til. Jeg smiler for mig selv, men det falmer igen, ”Årrrhhhh for den da, der er ikke flere” vrisser jeg vredt, og lukker lågen i igen. Det kan være Niall har nogen. Jeg tager en t-shirt og et på jogging bukser på, og prøver at se lidt normal ud. Jeg går ud af døren, og hen til hans værelses dør, og går bare ind, uden helt at vide hvad klokken egentlig er? Jeg går mod soveværelset, ”hey Niall har du nogle Pi...” jeg går i stå, da han er i gang med en pige. Men da jeg ser hvem den pige er, går min verden helt under. ”May?” spørge jeg, med en svag stemme. ”Harry, det er ikke som du tror” prøver hun, og tager et lagen om sin nøgne krop. Hun kommer hen mod mig, ”nej, det er det jo ikke”, jeg sætter en hånd op foran hendes hoved, som om jeg vil stoppe hende. Det er også det jeg vil, men nu når de jo er i gang, kan de da bare fortsætte. "bare fortsæt", jeg er knust, May var den pige jeg skulle leve med for evigt. Hun hjalp mig, men så gør hun bare det mod mig.

Jeg kigger på hende en sidste gang, og vender mig så om og går ud af lejligheden. ”Harry vent, jeg kan forklare” råber hun efter mig, men jeg vender mig ikke om en eneste gang. Hun kommer løbende efter mig, og tager fat i min hånd ”nej May, lad mig være”, jeg siger det i en blød tone, men river hånden hårdt til mig. Jeg går ind i vores lejlighed, og smækker døren efter mig.

Jeg går koldt hen til sengen som jeg sætter mig i, det var May og jeg for evigt. Folk var vilde med os, og det var jeg også. Jeg kan ikke være sammen med hende når hun har gjort det her mod mig, det er jeg for følsom til. Alle tror jeg er frist, og klar på den værste, men det er bare en facade. Jeg er følsom, og det har jeg altid været, men jeg er blevet det ekstra meget, efter jeg kom sammen med May, fordi jeg ville passe på hende, fordi hun er yngre end mig, hun var min lille pige.

Ordet var køre rundt i mit hoved. Alt det vi havde sammen, det hele er i datid fra nu af. En tåre triller ned af min kind. Jeg er ked af det, sur, frustreret, vred og indebrændt, ikke kun på May men også Niall. Han er min bedsteven, min bror. Hvorfor kan han ikke finde ud af at sige fra, og stoppe hende, eller hvem der nu startede. Jeg tager puden ved siden af mig, og kyler den igennem rummet. Jeg tager mig til hovedet, og bryder fuldstændig sammen. Jeg er ingenting nu. Hun var mit liv, min inspiration, ikke kun til musikken, men også for at leve. Hvis jeg ikke havde mødt May, havde jeg ikke været her i dag.

 

Jeg vågner op, og kigger på uret 06:41, jeg tror godt jeg kan nå et fly kl 8. Jeg tager min Iphone, og går ind på billetter til fly. Yess der er en billet til mig, jeg bestiller den, og begynder med det samme at pakke. Jeg kan ikke være her mere, ikke når May og Niall også er her. Jeg kaster næsten det hele ned i kufferten, og alle mine toilet sager bliver også bare skubbet ned fra hylderne.

Da min kuffert er pakket, og jeg har tjekket at det kun er Mays ting tilbage, ruller jeg kufferten ud i gangen, ”hey Haz hvor skal du hen?”, Louis kommer løbende hen til mig, og i det samme kommer Niall ud af hans lejlighed, ”Hjem, spørg Niall hvorfor, jeg skal nå et fly”, jeg tager fat i kufferten, og triller den hen til elevatoren. Elevatoren kommer hurtigt, og jeg skynder mig ind. Jeg kigger hurtigt på drengene, Niall ser ked af det ud og Louis er bare totalt forvirret som altid. Den køre hurtig ned, og jeg får fat i en taxi på den overraskende tomme parkeringsplads. Jeg skal bare væk, og det kan ikke gå for hurtigt.

 

Mays pov:

At vågne med røde øjne, og den værste hovedpine, og en tom fornemmelse i kroppen. Jeg kan huske det der skete i nat, alt for tydeligt. Harrys chokerede ansigt, og den måde han stoppede mig på med hånden, han har en rund til at være sur, og ked af det. Jeg kommer til at hade mig selv for evigt, og jeg kan aldrig tilgive mig selv. Tåre begynder at dannes, min øjenkrog, og før jeg ved af det strømmer de ned af mine kinder. Hvad har jeg gjort? Hvorfor sagde jeg ikke stop. Jeg kommer aldrig til at finde en som Harry, han var mit liv, og ham jeg skulle leve med for altid.

Niall kommer ind og forstyrre mine tanker. Hans blik er helt tomt. ”Hvad er det vi har gjort?”, spørge jeg og flere tåre vælder ud. ”Det er min skyld, jeg var ikke fuld nok, til at det kan være en undskyldning. Jeg skulle ha sagt fra”, han kigger ned, ”nej vi var begge lige gode om det”, jeg begynder at rejse mig, ”hvor skal du hen?” – ”ind og forklare det hele til Harry” – ”May det kan du ikke...”, jeg vender mig om og kigger på ham, ”han er taget hjem”. Niall begynder at græde, og jeg falder selv sammen på gulvet. Nu er det officielt, Harry og jeg er ikke et par mere. Hvordan skal jeg klare mig? Det hele bliver sort...

Jeg vågner op i en seng. Jeg vender hovedet og ser Liam sidde ved siden af, ”hvor er jeg?” siger jeg hæst, og Liam vender sig hurtigt om. ”Godt du er vågen. Du er i... din lejlighed” jeg går i sort. Harry og jeg har ligget i den her seng, tårnende negynder at trille igen, ”Liam få mig ud her fra, jeg kan ikke være her inde” hulker jeg. Hen rejser sig, og løber ud af værelset. Jeg prøver at rejser mig, men mine ben er tunge som bly. ”Vi skal have hende ud af værelset” kan jeg høre Liam råbe, og ham og Niall kommer løbende ind, ”kom så her Babe, lad os få dig ind til mig” de løfter mig op, og jeg lægger hovedet ind mod Nialls skulder, og jeg falder igen i søvn.

 

Der er nu kun 1 dag til vi skal hjem. Jeg har ikke nydt den her ferie. Jeg har ikke kunne tage mig samme og komme ud af sengen. Jeg har grædt, og sovet det meste af tiden. Når jeg er vågnet, har jeg ligget og kigget, og tænkt, begyndt at græde, og så fald i søvn igen. Niall har været der alt det han har fået lov til at være der for mig. Han ville hjælpe, og han får lov til at hjælpe mig på toilet (ikke der ude), og hente det mad jeg gerne vil have. Han har prøvet alt, men han kan ikke gøre mig glad. Jeg vil bare gerne hjem, væk fra alle de minder Harry og jeg har her. Jeg kan ikke klare tanken mere.

___________________________________________________________________________________________________

 

Hvad synes i om det drama jeg lovede jer?? Håber i syndes om det. jeg har de fantastiske ideer jeg glæder mig til at skrive, og dele. Hvis i bare venter tålmodigt, så kommer det. Det lover jeg jer :D Elsker jer.

 

PS sæt på favorit og like hvis i kan lide den og vil have mere :*

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...