The one... I maybe love (1D)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 dec. 2012
  • Opdateret: 15 dec. 2013
  • Status: Igang
May er en 19-årig pige, som bor i London med sin mor og far. Hun har langt lyst hår med, strålende grønne øjne, middel højde og slang. Hun er en helt almindelig college pige bortset fra, at hun er den berømte Harrys Styles kæreste.

Hvis du læser denne historie, finder du ud af, hvordan deres forhold er og, hvordan deres op- og nedture kommer til at blive.

~ Husk at tjekke traileren ud, det er den første jeg har lavet, så jeg håber, at I kan lide den.


23Likes
30Kommentarer
5052Visninger
AA

15. Hjælp fra vennerne!<3

Mays POV:

Jeg har stadig ikke fundet en lejlighed, jeg har ikke råd. Drengene kommer hjem i dag, og i morgen skal Niall og jeg til skanning for første gang. Jeg både glæder mig, og glæder mig ikke. Jeg ved stadig ikke, om jeg vil have det barn. Det bliver stører og stører for hver dag der går, og eftersom jeg er ret lille af min alder, er min mave virkelig stor, syndes jeg selv.

Mine forældre ligger også mærke til det. De snakker ikke til mig, de kigger bare fornærmet på mig. Det gør rigtig ondt. Jeg har ingen lige nu, derfor glæder jeg mig rigtig meget til, at se Niall i dag.

     Jeg går ud på mit badeværelse, og tager et bad. Jeg har ikke været så meget i bad på det sidste. Når jeg vasker min krop, kommer jeg til maven, og så bliver jeg dårlig. Men jeg er nødt til det nu. Jeg træder ind i bruseren, og tænder for vandet.

 

Jeg står nu foran Nialls dør, og har lige banket på. Jeg hører trin, og døren bliver åbnet. Jeg har jeans, og en løs trøje på og en ret stor jakke, så man ikke kan se min mave.

Niall smiler til mig ”kom ind søde,” siger han, og flytter sig fra døren. Jeg går ind, og tager min jakke af. Niall står og kigger på mig. Jeg vender mig rundt. ”Kom her,” siger han, og trækker mig ind i et kram. Jeg læger armene om ham, og han strammer grebet. ”Øhhh Niall stramt kram, mave i vejen,” siger jeg, og han slipper mig. ”Undskyld, jeg har bare savnet dig så meget,” siger han, og stryger min kind, ”i lige måde.”

Vi går ind i stuen, og sætter os i sofaen. ”Har du fundet en lejlighed?” Spørger Niall, og kigger på mig. ”Nej jeg har ikke råd,” jeg kigger ned, og sukker dybt. Han siger ikke noget, så jeg kigger på ham. Han kigger den anden vej, men vender hovedet. ”Jeg køber en lejlighed til dig,” siger hen. ”Nej Niall, jeg skal klare mig selv,” siger jeg seriøst, og kigger på ham. Jeg har lyst til at sige ja, men han skal ikke bruge penge på mig. ”Jo jeg er her for at hjælpe, og jeg vil gerne,” siger han lige så seriøst som mig. Jeg kigger væk ”nej Niall, ikke tale om.” Han sætter sig tættere på mig, og tage min hånd. ”May jeg vil så gerne hjælpe dig, og gøre det bedste for vores baby,” halvt hvisker han, og nusser min hånd. ”Men Niall, hvis jeg ikke har råd til en lejlighed og mad til mig selv, kan jeg da overhovedet ikke forsørge vores baby,” siger jeg en smule ophidset ”hvem siger også at jeg vil have den baby?” Niall kigger trist ned. ”Det er trodsalt mig der er moren, jeg kan ikke,” siger jeg, og kigger på ham. Han bliver ved med at kigge ned. Jeg kan ikke forstå, hvorfor han ikke bare kan forstå det. Det er mig der skal passe det, det meste af tiden. Jeg ved godt han er 19, og er mere moden end mig på næsten 17, men jeg er nok ikke lige så klar til det her, som han er.

”Så flyt ind her. Så er jeg her hele tiden til at hjælpe,” siger han pludseligt efter noget tid med stilhed. ”Niall Nej” han lægger sig finger på mine læber, ”nej May der er ingen men. Jeg vil gerne have du er lykkelig, jeg hjælper dig,” siger han, og kigger mig i øjnene. Jeg må overgive mig ”okay så” siger jeg, og kigger ned. ”Jeg ringer efter drengene, så kan de hjælpe med, at hente dine ting,” siger han stolt ”er dine forældre hjemme?” Jeg ryster på hovedet ”nej de er på arbejde, og kommer først hjem i aften.” Han smiler ”så har vi hele dagen, super,” han rejser sig, og går ud i gangen. 2 min efter snakker han i telefon. Hvad har jeg gang i? Folk får da mistanke om, at jeg bor her, hvis de hele tiden ser mig komme ind, bliver her om natten og gå igen.

 

”Hvis du bliver her, kører drengene og jeg over og henter alle dine ting,” siger Niall i dørkarmen ind til stuen. ”Hvis du er sulten er der mad, spis hvad du kan. Du kan se tv, 100 kanaler. Toilet nede af gangen, hvis der er brug for det. Computer i kontoret, hvis du har brug for det. Soveværelset for enden af gangen, må du gerne sove i hvis du bliver træt. Det var vist det,” smiler han, som om jeg ikke ved hvor tingene er. Jeg griner let af ham, og ryster på hovedet ”tak. Tag nu bare af sted,” siger jeg og griner. ”Forresten tag den her seddel med, og læg den på køkkenbordet,” siger jeg, og rækker ham en seddel. Der står:

#Kære forældre.

Jeg er flyttet, så jeg håber I er glade nu. Jeg har ingen penge, så jeg kan ikke forsørge mig selv. Håber det er godt for jer.

Jeg er flyttet ind hos Niall, fordi han elsker mig, og gerne vil hjælpe mig.

Jeg vil gerne have, at I ikke kontakter mig, hvis I vil have jeres datter tilbage. Jeg syndes I skal tænke og have dårlig samvittighed over hvad I har gjort. Hvordan I bare kan fryse et familiemedlem ude. Det er forfærdeligt.

Håber I kan nå at få et nyt barn inden i går bort, så I kan få et nyt yndlingsbarn, som kan være som I vil have det. Det kunne jeg ikke.

Jeg vil gerne fortælle jer,  at I ikke skal betragte mig som jeres datter mere.

Farvel#

Niall tager imod brevet, og læser det. Han kigger på mig ”er du sikker på det?” Spørger han, og jeg nikker. Han smiler til mig, ”godt.” Han smutter ud af døren, ”vi ses Babe,” råber han ”ses Nialler. Elsker dig.” Han smækker døren i, og jeg er alene.

     Jeg tænder for tv’et, og kigger på MTV. Der kommer noget om Taylor og Harry, jeg bliver ved med at se det. Damen snakke om, at de måske snart går fra hinanden, fordi Harry er blevet set på en natklub med en masse piger. Hold da op tænker jeg bare. Hvad sker der for ham? For hans skyld, håber jeg ikke, han begynder på alt det drikkeri igen. Jeg er der ikke, til at rede ham denne gang. Han ser slet ikke glad ud sammen med Taylor. På alle billederne ser han sur ud. Han holder bare hendes hånd, og kigger den anden vej. Alle de billeder han fik taget samme med mig, smilte han altid på, kiggede altid på mig, eller kyssede mig. Han er en helt anden.

      Jeg ligger mig ned på sofaen, og nusser min mave. ”Hej lille ven. Hvordan har du det?” hvisker jeg, og nusser min mave. Jeg ved det er underligt, men det føles rigtigt.

 

”Så er vi her” bliver der råbt, og jeg vågner med et z. Wow jeg faldt i søvn. Jeg har heller ikke fået ret meget søvn, de sidste par dage. Jeg har været bange, bekymret og glædet mig til at se drengene.

Jeg rejser mig stille op, og går ud i gangen. Drengene kommer slæbende på papkasse efter papkasse. Zayn kommer hen og krammer mig, ”hej søde. Hvordan har du det?” Jeg kigger på ham, og han smiler til mig. ”Nogen gang dårligt, nogen gange godt,” siger jeg, og smiler svagt. Han aer mig på armen, og hjælper de andre med det sidste.

      ”Vi har ALLE dine ting med, så nu er dit værelse helt tomt, og dit badeværelse. Vi gennem gik hele huset, for at finde alt,” siger Louis, og sætter den sidste papkasse. Niall lukke døren, og krammer mig. ”Okay,” smiler jeg. Det kunne ikke være bedre.

”Du må ikke løfte, så hvis du siger hvor tingene skal være, sætter vi det på plads,” siger Niall, og lægger armene over kors. ”Men jeg vil jo ikke flytte om på dine ting,” siger jeg, og kigger på Niall. ”Jo du skal være med til at indrette, jeg kunne også godt ha’ brug for lidt forandring,” siger Niall og griner. Jeg sukker, ”okay vi kan starte med mit tøj.” Vi går ind i soveværelset, og Liam tager papkassen med mit tøj. Niall åbner sit kæmpe skab med tøj, ”bruger du noget af alt det tøj?” Spørger jeg, og griner. Han ryster på hovedet, ”jeg er her ikke ret tit, men det kommer jeg til nu. Lad os sortere det” siger han, og tager alt tøjet ud. Jeg kigger på det. ”Den bruger du ikke, den er for lille og den er bare grim,” siger jeg, og smider tøjet på gulvet. De andre drenge griner, men Niall siger intet. ”Okay du bestemmer,” vi griner alle, og jeg begynder at sortere det hele igennem.

 

Nu har vi fået alt Nialls og mit tøj ind i skabe og skuffer, det kan sagtens være her det hele, nu når meget af Nialls er væk. Vi har også fået samlet alt hans vaske tøj sammen, som lå rundt på gulvet i hele lejligheden. Han er noget af et rodehoved.

”Okay vil du gerne dele seng med mig? Eller skal vi lave mit kontor om til et værelse?” Spørger Niall. Jeg tænke lidt ”jeg kan godt sove ved siden af dig.” Smiler jeg, og griner ”så slem er du heller ikke,” griner jeg, og drengene griner også. ”Okay” smiler han, og blinker til mig ”vi har også dit skrivebord med. Vi har skilt det ad, skal vi have det op i stedet for mit?” Spørger han, og kigger på mig. ”Bare lad det blive i en papkasse, hvis jeg flytter på et tidspunkt, har jeg det jo,” siger jeg, og smiler til ham. Han nikker, og vi begynder, at finde mine småting frem.

     Vi tager billeder ned, og sætter nogen af mine op. Sjovt Niall ikke har noget i mod det. Min computer er sat ind ved siden af Nialls, og nogen af mine hylder bliver sat op i Nialls og mit soveværelse. Lidt sjovt at sige det, det er jo på en måde også mit hus nu.

 

Jeg står i soveværelset, og sætter ting på plades og sådan. De ting jeg selv gerne vil gøre. Det har været en sjov dag, for jeg har bare kommanderet med drengene, fordi de ikke vil have jeg skal lave noget.

”Øhmm May” hører jeg Niall bag ved mig. Jeg vender mig rundt ”det eneste vi ikke tog med fra dit værelse, var et billede af dine forældre og dig. Vi tænkte du ikke ville have det. Efter som det du skrev i brevet, lod vi det stå midt i det tomme værelse,” siger han forsigtigt, og går hen mod mig. Jeg smiler til ham ”det er okay. Jeg vil ikke have det billede, det var en god ide i fik,” siger jeg, og går hen og krammer ham. Jeg kysser hans kind, og kigger på ham.

”Glæder du dig til i morgen?” Spørger han, og smiler. Jeg nikker ”faktisk ja. Har læst vi kan få at vide hvad det er,” siger jeg, og slipper ham. ”Vil du gerne det?” Spørger han overrasket. ”Ja det vil jeg,” siger jeg, og han krammer mig. ”Tusind tak,” siger han og løfter mig forsigtigt. ”Det tager jeg som om du også vil vide det,” griner jeg. Han sætter mig ned, og nikker ivrigt. Vi går ud til de andre, og vi sætter os til at se en film.

 

”Jeg er sulten,” siger jeg, og rejser mig. Jeg går ud i køkkenet, og åbner køleskabet. Jeg tager madvarer ud, og begynder at lave mad. Pludselig kommer drengene ud, ”åhhh skal vi have rigtig mad i dag?” Spørger Liam, og jeg kigger på ham. ”Niall du har fået en der kan lave mad,” siger Louis, og skubber til ham. ”Hvornår har I sidst fået rigtig mad?” Spørger jeg, og lægger armene over kors. De tænker sig om, ”altså jeg var sammen med Perrie i sidste uge, og der lavede hun mad,” siger Zayn, og smiler. ”Jeg kan godt lave mad,” siger Niall ”men det er bare ikke altid at jeg gider,” hvisker han så, og bliver flov. ”Så er det jo godt jeg er flyttet ind,” siger jeg, og aer ham på skulderen. Han kigger på mig, og smiler.

”Louis kom her, og skær salat,” siger jeg, og Louis rejser sig hurtigt op. Han klapper sig i hænderne, og smiler. Han tager kniven, og begynder at skære. Jeg rør rundt i sovsen, som skal i lasagnen. Jeg finder nogle lasagneplader frem, og begynder at lave den.

 

”Wooow det smagte jo fantastisk,” siger Liam, og læner sig tilbage. ”Tak for mad,” siger de alle sammen i kor, og læner sig tilbage, ligesom Liam. ”Velbekomme,” siger jeg, og efterligner de andre. Liam rejser sig, og begynder at rydde af bordet. Jeg begynder også at hjælpe, og vi er hurtigt færdige.

      ”Vi ses,” siger Louis, og krammer mig. Jeg krammer alle drengene farvel, og takker dem for at ha’ hjulpet mig. De går ned af trappen, og Niall lukke døren efter dem. Han kommer hen og krammer mig, ”vi skal nok klare alt det her,” siger han, og kysser mig i håret. ”Tak” siger jeg, og han kigger på mig. ”Tak for alt, I drenge er fantastisk. Hvad skulle jeg ha’ gjort uden jer?”

**

Så fik i et kap mere i dag. Håber i kan lide det, og glæder jer til det næste kap :D Jeg glæder mig til, at skrive det :P

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...