This is my story (One shot)

Hej.
Jeg har så valgt at skrive en historie om mit liv. Måske synes nogle af jer at det er åndsvagt, men jeg har brug for, at komme ud med det. Meget gerne læs:). Ja, æhm, mit liv er måske ikke det mest spændende, men giv da lige historen en chance. Det her er taget lige ud fra virkeligheden.

2Likes
0Kommentarer
148Visninger

1. My life.

Jeg holdte barberbladet lige ud for mit håndled. 

"Gør det nu!" lød det inde fra mit hoved "Der er alligevel ingen der kan lide dig".

Jeg skar i mit håndled. Det gjorde ikke special ondt, men sveg bare lidt. Jeg skar lidt mere. Det var dejligt at føle fysisk smerte. Blodet kom ligeså stille frem. Der var ikke meget, bare en lille smule.

Jeg stod foran håndvasken. Jeg stod og kiggede mig i spejlet. Det eneste jeg så var et stort delle-bjerg. Virkelig kæmpe. Jeg vejede for meget. Det var en af grundene, til at jeg skar i mig selv. For hvem ville synes at en som jeg, bare så en lille smule godt ud. Ingen.

Jeg skar igen. Denne gang gjorde det lidt ondt. Min mund kom med en lyd mellem et skrig og et klynk. Blodet pillede sig ned af min arm. Pis, pis, pis.

 

 

Jeg var lige gået i seng. Jeg håbede at jeg ikke faldt i søvn. Jeg plejede at få mareridt. Slemme mareridt. Det handlede for det meste om at min familie og hund døde. Flere gang vågnede jeg grædende op.

Jeg tog min mobil og gik på twitter. Jeg kiggede om One Direction havde skrevet noget nyt. Der var nogle tweets om deres nye sang. Little Things. Den udkom imorgen klokken 9. Jeg glædede mig helt vildt til imorgen pga. Little Things. 

Jeg lagde mig til at sove.

"Laura din mor, far og søster er kommet på hospitalet. De var med i en bilulykke. Vil de venligst komme herind nu." Nej, Nej, Nej, det er bare ikke sket, var min første tanke.

"Far, far, er du der? FAR!" Han svarede ikke. Han måtte ikke dø. Han kunne ikke dø! "Laura? Laura, jeg elsker dig husk altid det" Han var så hæs og lav at man næsten ikke kunne høre ham. 

Jeg vågnede pludsligt. Klokken var halv seks, så jeg stod bare op. Da jeg kom ud på badeværelset var mine øjne og kinder helt våde. Jeg havde grædt igen. Fedt!

Jeg havde gjort mig klar og klokken var da også blevet syv, så jeg cyklede. Jeg skulle i skole idag, da det var mandag. Jeg cyklede bare rundt og rundt. Klokken var blevet halv otte så jeg cyklede i skole. 

 

Det var lige blevet frikvarter. Jeg var helt vild. Deres sang var såååååååååååå god. 

"Heh, Marla? Jeg skal have lyserødt hår. I'm so happy!" siger jeg til Marla.

"Sejt!"

"Hvad er sejt?" kommer Janne og spørger om. Nanna er lige i hælene.

"At jeg skal have lyserødt hår!" Svarer jeg.

"Ad, ej hvor grimt, hvorfor?" det er hvad  Nanna og Janne svarer.

"Jeg, øh, jeg skal lige på toilet" Siger jeg.

Jeg skynder mig ud på toiletet. Jeg skulle aldrig have sagt det. Marla sagde det sikkert kun, for at jeg ikke skulle blive ked af det. 
Jeg føler mig helt heldig, da jeg finder ud af at jeg har et barberblad med. Jeg skærer nogle meget fine sår. Blod er der hverken mindre eller mere af, end der plejer.

 

Vi har lige fået frikvarter, da jeg begynder at skrige. Eller skrige vil jeg nu ikke lige kalde det. Men altså, One Direction kommer til Danmark! Mig og en af mine eneste tre veninder begynder at hoppe-danse og skrige. Alle andre kigger mærkeligt på os, selv Nanna. Jeg troede ellers at hun var directioner. 

Jeg har lige sagt farvel til Mike.Ham krammer jeg altid. Han er vel min eneste rigtige drengeven. 

Så går turen hjem. Og det regner. Meget. Og jeg skal cykle. Yay! Nej, Buuh!

Da jeg er kommet hjem tænker jeg hele dagen igennem. Så går jeg ud på badeværelset og finder barberbladet. 

 

Også starter det hele forny.


________________________________________________________________________

 

Hej alle mennesker der har læst min historie. Den er måske ikke så lang, men jeg er stolt af den. Den er meget ens med min hverdag. I tænker sikkert "hun har overdrivet, Bla, bla, bla" men nej det har jeg ikke. Jeg valgte faktisk at skrive om idag, hvor der var 2 højdepunkter. 

Tak, tak, tak fordi du/i gad at tage tid til at læse min historie. Jeg sætter meget pris på at du bare læste den. I behøver ikke farvorisere eller like, men det ville da være dejligt :).

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...