Venter på vin

Et one-shot skrevet... Jeg blev inspireret af sangen "Venter på vin" lavet af Balstyrko.

0Likes
1Kommentarer
338Visninger
AA

1. Forgiftet og forbandet.

De sad alle sammen rundt om bordet. Der var komplet stilhed i lokalet, der dunkelt var oplyst af nogle røde duftelys der stod på bordet. I det ene hjørne stod der en lampe med en rød pære i, der lyste væggene og loftet op i en klar rød farve. Stilheden var akavet, men ingen syntes at lægge mærke til det. Lokalet var cirka otte meter langt og tre meter bredt. Rummet var domineret af et langt bord, hvor der stod 8 stole på hver side af det, og en for hver ende.

For den ene ende af bordet sad Melissa og kiggede skamfuldt ned. Foran hende stod der et glas med en dybrød væske. Hun løftede langsomt blikket og kiggede på menneskerne omkring bordet. Til højre for hende sad Damien, Jessica, Robert, Eli, Archie, Rose, John og Dina. På den anden side sad Meredith, Louis, Olivia, Matthew, Ruby, Jack, Evie og Samuel. For enden af bordet sad Malik. Han var iklædt et sort jakkesæt med en hvid skjorte indenunder, hvor de øverste knapper var knappet lidt ned. Hendes øjenbryn løftede sig lidt, i det han med en langsom, overvejet bevægelse rakte ud efter glasset, løftede det fra bordpladen og førte det op til munden, for så at lade den mørkerøde vin falde ned i hans hals. Han stillede glasset fra sig ligeså overvejet som før og lod sin lyserøde tunge løbe henover de silkebløde læber.

Melissa var iklædt en sort, kort kjole, der havde en lynlås tværs henover. Hun lod blikket løbe rundt i lokalet - hun havde et kort sekund glemt hvor hun opholdt sig. Hun befandt sig i Stuen. Gulvet var rødt og matchede lyset der stod på bordet i hjørnet, væggene var malet sorte og der hang mørklægningsgardiner ned foran vinduerne. Hun lod blikket glide frem for sig og derefter ud på menneskerne ved bordet. De var alle klædt i sort. De havde alle blond hår. Og alle kvinderne havde malet deres læber samme røde farve som gulvet og lampen.

Hun kunne mærke virkningen. De hvide, kemiske streger der havde været linet op på glasbordet var væk nu, de var forsvundet ind i menneskerne; ind i deres sjæle. Hun lukkede øjnene et kort sekund og åndede ud. Så rejste hun sig op og tog glasset fra bordet og hældte den sidste tår ned i sin hals. Hvorfor var de ikke gået endnu? Hvor mange timer havde de ikke siddet der og bare stirret? Ikke et ord var blevet sagt.

De ville ikke gå hjem.

"Nå," sagde hun til sig selv og gik en runde rundt om bordet. Alle 17 par øjne stirrede langt efter hende, som hun lod fødderne glide foran hinanden i en konstant, tikkende rytme. Klak, klak, klak, mumlede de sorte stiletter for hvert skridt hun tog. Hun havde det som om hun var ét med gulvet. Hun sank af sted i det underlige lokale, følte hvordan den akavede stilhed blev tykkere og tykkere; mere og mere uvirkelig. Hun stoppede op da hun var nåede til Malik. Hendes blik gled nedover hans krop. Man kunne se hans muskler spænde under det stramme tøj, da hun lagde en hånd på hans skulder. Hun lagde den anden hånd i hans nakke og så lod hun den glide ned langs hans bryst.

Hun holdte øje med hans kropssprog. Han blev mere og mere anspændt, men han gjorde alt hvad han kunne for at skjule det. Hun så hvordan musklen langs kæben strammede og så løsnede igen, i det han kort tyggede sammen.

"I skal tage hjem nu," sagde Malik roligt. Den første der rejste sig var Evie. Hun var iklædt en lang, sort kjole med slids og så havde hun selvsiddende strømper indenunder. Lange, sorte læderstøvler dækkede hendes læg, helt op til under knæet. Så skubbede hun stolen ind og gik mod døren over i højre hjørne af lokalet. Den blev åbnet og så lukket igen. Langsomt rejste de andre gæster sig og forlod lokalet, ligeså anonymt som Evie havde gjort det.

De eneste to tilbage i lokalet var Malik og Melissa. Han rejste sig fra stolen og vendte sig langsomt mod hende. Hans hænder gled rundt om hende og så trak han hende helt tæt på. Hans salte læber fandt hendes øreflip og så lod han sin tunge kilde hende bag øret. Et kort fnis forlod hendes læber, og hun lagde sin arme om nakken på hende. Hun protesterede ikke det mindste da han lod sine hænder glide hen over de mest følsomme punkter på hendes krop. Hun protesterede heller ikke da han trak kjolen af hende og lagde hende på bordet. Ej heller, da han pludselig selv var nøgen og deres kroppe sank sammen på en helt ny og fremmed måde.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...